Coronakrisen får de kreative ­løsninger frem i ­sundhedsvæsenet

Coronakrisen får de kreative ­løsninger frem i ­sundhedsvæsenet Kreativiteten sprudler lige nu, hvor fagprofesionelle er på en fælles mission, siger Joan Dürr, tidligere chefjordemoder, nu chef for strategisk ledelsesudvikling på AUH og med i Fremtidens Sundhedsvæsen i Dansk Design Center.

»Jeg har tænkt meget på forskeren Teresa Amabile i den seneste tid. Hun har forsket i, hvornår fagprofesionelle er mest kreative. Hun bruger et eksempel med Apollo-13, hvor elforbindelsen brød sammen. Ingen af astronauterne havde teknisk snilde på området, og reservedele var ikke en mulighed. Men de fik strikket en løsning sammen med fagfolk på jorden. Episoden viser, at når fagprofesionelle har en fælles mission og er under tidspres, så er det der, kreativiteten er størst. De processer ser jeg lige præcis nu under coronakrisen. F.eks. har vi i Aarhus på kort tid udviklet et test-center for gravide, der kan lave en selvtest for risiko for svangerskabsforgiftning. Det ville vi under normale omstændigheder aldrig have gjort så hurtigt.

Vi har med Covid-19 oplevet en meningsfuldhed i sundhedsvæsenet, hvor produktivitet tidligere har overskygget

Der er også en forandring at se i måden, eksperter begynder at guide på. På Dansk Design Center arbejdede vi med forskellige scenarier for sundhedsvæsenet 2050, hvor et var et sundhedsvæsen, der koncentrerer sig mindre om kroppen og mere om livet. Det oplever vi netop ske nu, hvor vi hører eksperter, der ikke bare guider i, at du skal tage en bestemt pille, men hvordan du bedst lever dit liv.

Sundhedsvæsenets eksperter vedkender sig mere tydeligt, at livet leves i et langt stykke, og de taler om, at det ikke er nok at fokusere på kroppen, men også det liv vi lever. Der er også et arbejdsliv, familieliv og sexliv. Vi taler om det sunde liv i en bredere forstand, og vi lærer også at give afkald på nogle af de ting, vi er vant til. Det er noget, der er større og vigtigere end dig selv. Det er vi ikke så vant til.

Jeg er også kommet til at tænke meget på ‘kaldet’, der ofte ligger til grund for at vælge en profession i sundhedsvæsenet. Vi har med Covid-19 oplevet en meningsfuldhed i sundhedsvæsenet, hvor produktivitet tidligere har overskygget i arbejdsopgaven. Nu arbejder hele systemet for at redde liv, og intet virker mere meningsfuldt. Når det bliver meget meningsfuldt, revitaliseres kaldet, og det giver energi og motivation. Det er et væsentligt drive for, at man kan rykke noget og finde kreative løsninger.

Vi skal sikre, at denne kreativitet fortsætter efter krisen, og at de nye løsninger ikke bliver glemt. Derfor er det utroligt vigtigt, at der kommer en god løsning på, hvordan hele velfærdssamfundet bliver åbnet igen, og hvad det eksplicit kommer til at betyde for sundhedsvæsenet. Der skal laves en strategi for alle de opgaver, der er blevet skubbet til senere. Jeg er bekymret for økonomien.

Efter 15 år som chefjordemoder, har jeg oplevet 15 årsbudgetter og 21 sparerunder. Derfor er jeg ikke naiv, når det kommer til økonomi, og jeg er spændt på at se, hvordan regningen bliver samlet op efter krisen.«

Skriv kommentar