Fra gammeldags håndvask til bigdata

Fra gammeldags håndvask til bigdata Teknologi og bigdata vil blive brugt i fremtidens epidemier, siger Trine Winterø, prodekan for Innovation og Samfundsrelationer på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet.

»I virkeligheden bruger vi lige nu meget gammeldags epidemiologiske metoder med at holde afstand og vaske hænder for at komme igennem coronakrisen. Men jeg er sikker på, at krisen giver teknologien et kæmpe rygstød, så vi fremtiden kommer til at håndtere en lignende krise på en anden måde og vil bruge teknologi der, hvor det giver mening.

Jeg er sikker på, at krisen giver teknologien et rygstød

Det kunne være point of care-diagnostik, hvor borgere selv diagnosticerer sig ved brug af data eller nye devices og en langt bedre og sikrere separering af dem, der har virus ved at måle på en borger, inden de træder ind på hospitalet. Det handler også om at bruge data på den rigtige måde, for allerede nu kan f.eks. data af puls og søvnmønster give os et klart billede af, om vi har feber. Det vil give sundhedsvæsenet langt bedre mulighed for at triagere patienterne og holde de raske og syge adskilt.

Læger skal stadig fysisk se patienterne, men tænk hvad denne krise har gjort ved videokonsultationer. Nu er det næsten blevet normalt. Der er naturligvis faremomenter ved brug af bigdata, men hvis vi har valget mellem at bruge data eller at blive syg, så ved jeg, hvad folk vil vælge.

Min fornemmeste opgave er at få forskningen fra flere tusinde forskere på universitetet ud i samfundet og gøre gavn. Og denne pludselige situation betød, at vi på et døgn havde 30 projekter rettet mod corona – fra alt fra vaccineprojekter, nyt testudstyr til, hvordan folkesundheden bliver påvirket. Derfor betyder krisen naturligvis også, at sundhedsforskningen i et stykke tid vil være præget af corona, og hvordan vi bekæmper den. Og dermed også, at der i sidste ende vil komme projekter ud i virkeligheden, som gør livet lettere for os alle i en ny epidemi.

I starten var det kaos og nærmest umuligt for virksomheder og universiteter at byde sig til med vores viden og vores udstyr til at teste. Alt udsprang af hjælpsomhed, men mange blev frustrerede over ikke at kunne få lov at bidrage. Men bla. platformen danmarkhjælperdanmark blev lavet meget hurtigt, og vil fremover stå som det enkle samlingspunkt for teknologi, der er klar til at blive skaleret.

Jeg tror ikke, at krisen fundamentalt vil ændre sundhedsvæsenet, for det er allerede godt – også til at håndtere en pandemi. Men krisen har nok sat et varigt spor af uro i mange, fordi man kan se, hvor hurtigt det kan gå, og hvor hurtigt alt kan mistes. Det bliver også tydeligt, at de skrøbelige forbliver de skrøbelige og de sårbare de sårbare.«

Skriv kommentar