Regioner og hospitaler skal ruste sig bedre Det danske sundhedsvæsen har ikke været rustet godt nok i forhold til at have de nødvendige værnemidler, mener Kirsten Wisborg, vicedirektør på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital.

»Den aktuelle situation med Covid-19 har understreget det enormt tætte samarbejde mellem hospitalerne i Region Hovedstaden og mellem regionerne. Samme tendens gør sig gældende internt på hospitalet, hvor afdelingsledelserne har taget opgaven på sig og først og fremmest er optaget af, hvad de hver især kan bidrage med. For at kunne forberede os på at tage imod et stigende antal patienter med Covid-19, har vi på kort tid skullet flytte personale og patienter, og uddanne personale til at behandle patienter smittet med COVID-19 og intensivpatienter.

Den aktuelle situation kan måske medvirke til at nedbryde barrierer mellem læger og djøf’ere

Her har afdelingsledelser og personale demonstreret en stor omstillingskraft, og det har øget forståelsen for værdien af stærke sundhedsfaglige ledere, men også af stærke administrative ledere. På vores eget hospital står det også tydeligt frem, hvilken betydning højt kvalificeret administrativt personale har. Derfor kan den aktuelle situation måske medvirke til at nedbryde barrierer mellem læger og djøf’ere. Ud over samarbejdet mellem sygehusene, har alle centre i regionen, IT, tekniske hjælpefunktioner osv. spillet med for at løse opgaven.«

Vi har været i højt gear snart en måned, og kommer til at være det mindst en måned endnu. Men vi finder løsninger, og vi kan klare den ekstra belastning i den tid, det bliver nødvendigt. Vi kan holde kadencen, men det forudsætter at vi er i stand til at beskytte og tage vare på vores personale, og har en robust ledelsesstruktur. Når afdelingsledere må blive hjemme på grund af Covid-19, har vi derfor både en første- og en anden substitut klar til at træde i deres sted.

Vi kender naturligvis ikke det endelige facit endnu, men læren af Covid-19 er bl.a., at vi altid skal have klare planer for, hvordan vi fremover skal håndtere lignende scenarier. Det betyder, at vi skal sørge for at have de nødvendige “muskler” på især akutmodtagelsen, på lungemedicinsk afdeling og på intensivafdelingen. Nationalt og regionalt må vi også erkende, at vi ikke har rustet godt nok, i forhold til at have de nødvendige værnemidler til rådighed, og vi kommer nok til at forholde os til, om vi er nødt til at have større beredskabslagre. Lokalt på Bispebjerg har vi fortsat en del ældre bygninger, som giver os udfordringer med mange flersengsstuer – det vil løse sig med det nye sygehusbyggeri.

Vi har været nødt til at lukke operative og ambulante aktiviteter ned, og har samtidig flere speciallæger i vagt døgnet rundt – hvilket lægerne har bakket op om. Når vi kommer på den anden side af krisen, vil der være en pukkel af udskudte kontroller, undersøgelser og operationer, vi skal tage os af. Derfor bliver det også en relativt langstrakt proces, som måske vil tage op til et år. Tilsvarende vil der også blive en regning som skal betales. Det koster at inddrage ferie. Det koster at have flere læger i vagt og anskaffe udstyr. Nu og her er det sundhedsfaglige prioriteret, men krisen har også økonomiske konsekvenser for sundhedsvæsenet.«

Skriv kommentar