Der har den seneste tid været forsøg på fra ansvarlig politisk side at vaske hænder og bagatellisere karkirurgiskandalen, der anføres ikke at være en ‘skandale’.

Det er naturligvis en skandale, at mange har mistet benet, og at nogle er døde, hvilket lige fra den første pressemeddelelse, som regionsledelsen udsendte, har været forsøgt fortiet

Se for eksempel Aarhus Stiftstidendes leder fra 2. december ‘Skandale, at regionsbossen bagatelliserer skandalen‘, og den lægefaglig direktør på Aarhus Universitetshospital, Claus Thomsens, kommentar ‘Amputeret journalistik‘, hvor han klandrer Dagens Medicin for i en leder at påpege endnu en af de mange skandaler, der de seneste år har hjemsøgt Region Midtjylland i en grad, så regionen er ‘kåret’ til at have overtaget ‘dumbepladsen i antal møgsager’.

Claus Thomsen anfører bl.a., at Region Midtjylland ligger kvalitetsmæssigt ‘i midten’ nationalt, skønt to regioner i flere år har ligget langt bedre, og kun én region ligger dårligere. Jeg er ikke sikker på, at statistikere vil godkende den beregning.

Endvidere henvises der til en undersøgelse af Region Midtjyllands håndtering af forløbet, som regionen selv har betalt for, og hvor de involverede karkirurger protesterer over undersøgelsen. Læs for eksempel Franz Von Jessens, tidl. ledende overlæge, karkirurgisk afdeling Viborg, kommentar i Jyllands-Posten den 21. december om at ‘Konklusionen var klar på forhånd: Region Midts undersøgelse efterlader en masse spørgsmål ubesvaret’.

Med andre ord er det altså en undersøgelse, der mest af alt ligner en betaling for, at andre skal vaske ens hænder.

En skandale allerede fra begyndelsen

Det er naturligvis en skandale, at mange har mistet benet, og at nogle er døde, hvilket lige fra den første pressemeddelelse, som regionsledelsen udsendte, har været forsøgt fortiet.

Det ligger efterhånden fast, at årsagen til de mistede lemmer og liv ikke skyldes faglig inkompetence hos medarbejderne, men alene administrativ-politisk inkompetence.

Trods massive advarsler fra fagfolk om, at karkirurgien var nødlidende, blev der fra administrationen alligevel udarbejdet voldsomme reduktioner i karkirurgien, hvor Region Midtjylland allerede var underprioriteret i forhold til andre regioner.

Advarslerne kom i 2018-2019 massivt fra Dansk Karkirurgisk Selskab og flere andre fagfolk, men den øverste administrative og politiske ledelse opfattede advarslerne som ‘klinikerstøj’ og ignorerede dem fuldstændig.

Den tidligere hospitalsledelse i Hospitalsenhed Midt advarede den administrative ledelse i Region Midtjylland mod besparelserne og blev helt horribelt fyret, trods det var den mest velfungerende og vellidte hospitalsledelse i regionen.

Ignorerede masser af advarsler

En karkirurgisk overlæge protesterede kraftigt i Jyllands-Posten i september 2018 over, at spareforslaget ville ‘koste både lemmer og liv’. Efterfølgende protesterede overlægen til Sundhedsstyrelsen, der hele to gange måtte ind og pålægge regionsrådet at ændre nogle af besparelserne. Overlægen blev som konsekvens også fyret.

Det er særligt vanskeligt at acceptere, at der fra øverste den politisk ledelse i regionen nu gøres forsøg på at vaske hænder ved at bagatellisere karkirurgiskandalen

På et regionsrådsmøde i marts 2019 blev det fra lægefaglig side pointeret, at såfremt besparelserne blev vedtaget (som det skete), ville det ikke være foreneligt med, at man fagligt kunne anbefale indlæggelse på afdelingen. Se tv-indslag fra mødet her og spol frem til 1:41:22.

Der kom historisk mange og kraftige, faglige protester, hvor nogle satte deres job ind på at få gjort politikerne opmærksomme på de alvorlige konsekvenser. Trods dette udarbejdede den regionale administrationsledelse et voldsomt spareforslag inden for karkirurgien.

Samtidig fik politikerne ikke de relevante advarsler og blev end ikke oplyst om, at Region Midtjylland i forvejen brugte væsentligt mindre på karkirurgien end sammenlignelige regioner. Man havde endda sparet en selvstændig ledelse af den højt specialiserede universitetsafdeling i karkirurgi, hvilket resulterede i landets dårligste arbejdsmiljø.

På baggrund af denne (mis)information vedtog regionsrådet besparelserne, og vel at mærke besparelser, som Sundhedsstyrelsen ad to omgange efter direkte henvendelse fra fagfolk måtte korrigere, da nogle af besparelserne blev fundet direkte uansvarlige.

I dag kan det ikke diskuteres, at alle fagfolkene havde ret.

Var det nok kun at fyre koncerndirektøren?

Den administrative og politiske ledelse tog tragisk fejl, for det kostede – som advaret om og nu dokumenteret – ‘både lemmer og liv’, og som den fyrede karkirurgiske overlæge nøgternt skrev: ‘De afskårne lemmer kan ikke sættes på igen’.

Den største af de mange skandaler i karkirurgiskandalen synes imidlertid at være, at den øverste administrative og politiske ledelse var tonedøve og valgte at ignorere alle de mange historisk alvorlige faglige advarsler.

Fejlen hos den øverste administrative og politiske ledelse kan enten skyldes manglende kompetencer, eller en bevidst fordrejning af sagen ved kun at give regionspolitikerne den information, der var nødvendig, for at regionspolitikerne stemte besparelserne igennem. Andre muligheder eksisterer desværre ikke.

Derfor er det særligt vanskeligt at acceptere, at der fra øverste den politisk ledelse i regionen nu gøres forsøg på at vaske hænder ved at bagatellisere karkirurgiskandalen.

Man burde i stedet drøfte, om det er tilstrækkeligt, at man fyrede én koncerndirektør, eller om sagen skal have langt større konsekvenser, så befolkningen kan få en fornemmelse af, at beslutningstagerne i regionsrådet får de nødvendige objektive og tilstrækkelige informationer at træffe deres beslutninger på.

At det ikke sker, er den største skandale af de mange skandaler i karkirurgiskandalen.