Nej, Claus Thomsen, min leder var ikke udokumenteret, og det er ikke synd for Kühnau
Foto: Joachim Rode

Nej, Claus Thomsen, min leder var ikke udokumenteret, og det er ikke synd for Kühnau I en kommentar kritiserede den lægefaglig direktør på Aarhus Universitetshospital for nylig Dagens Medicins dækning af amputationssagen, der startede i Region Midtjylland og senere blev landsdækkende. Den kritik svarer Dagens Medicins chefredaktør på her.

Kære Claus Thomsen, tak for din kommentar ‘Amputeret journalistik’ til min leder den 8. december og vores løbende, redaktionelle dækning af forårets amputationssag, der som bekendt breakede i slutningen af april i år. 

Det er stadig uklart, hvor mange amputationer, I finder, er acceptable

Selvom det altid er rart med positive forventninger til os som sundhedsmedie, så kommer du også med en alvorlig kritik af vores dækning af sagen, som jeg gerne vil svare uddybende på.

Du skriver bl.a., at vi i vores dækning af karkirurgien og i den pågældende leder ikke lader os forstyrre af den nye viden, der er kommet frem siden den oprindelige analyse, som Kim Houlind, cheflæge, Karkirurgisk Afdeling, Sygehus Lillebælt, stod for. 

Videre mener du, at det er ‘skuffende’, at lederen den 8. december er baseret ‘på udokumenterede påstande og spekulationer om ‘den midtjyske skandale’ og ‘fejlamputationerne’.’

Og så kritiserer du, at Anders Kühnau (S), regionsrådsformand og formand for Danske Regioner, der bare ‘forsøger at nuancere billedet, får en med hammeren af Dagens Medicin for sit verbale kursskifte og for at mangle empati for patienterne’. 

Lederens budskab 

For at begynde med din kritik af substansen i lederen så forsøgte jeg med afsæt i amputationssagen bl.a. at slå et slag for endnu mere og bedre brug af eksisterende data, ligesom jeg påpegede, at regionale variationer i behandlingskvalitet inden for et givent behandlingsområde ikke i sig selv behøver at være et problem. Her kan befolkningens sundhedsprofil, hurtighed i visitation, den kliniske praksis og andre ting spille ind.

Problemerne opstår, når variationerne bliver for store, tager for lang tid at rette op på, samtidig med at de har store konsekvenser for patienterne. Det tror jeg, at de fleste er enige i er tre forhold, der kendetegner amputationssagen. 

Det blev også bekræftet i Regionernes Kliniske Kvalitetsprograms (RKKP) landsdækkende analyse af karkirurgien af perioden 2016-2021, der kom i august, hvor de tre regioner med de højeste amputationsrater og færrest forebyggende ballonudvidelser var Sjælland, Syddanmark og Midtjylland med Region Sjælland som klar bundprop. 

Normalt lyder en delt tredjeplads (sammen med Syddanmark) som et tilfredsstillende resultat, men det er der jo ikke tale om her. I sammenligning med de to bedste regioner performer den midtjyske karkirurgi i Viborg ifølge RKKP’s analyse markant ringere. 

Konkret konkluderer RKKP om årene 2016-2021, at der er områder i landet, hvor behandlingskvaliteten er bekymrende ringe, og at et af de områder er den vestlige del af Region Midtjylland. 

Unfair behandling af Kühnau?

Og endelig tillod jeg mig i lederen at kalde sagen for en skandale. Det mener du er unfair over for regionsrådsformand Anders Kühnau, nu hvor antallet af potentielt fejlamputerede ifølge jeres gennemgang ikke længere er de oprindeligt 47 borgere om året, men betydeligt lavere. 

De 47 amputationer om året var den forskel i antallet af amputationer mellem Region Midtjylland og det øvrige Jylland, som har den stort set samme befolkning, som Kim Houlinds analyse fandt frem til. Tallet anfægtes mig bekendt ikke i RKKP’s analyse, selvom RKKP påviser, at der også er høje amputationsrater på Fyn og i Region Sjælland. 

Men at nogen gør det ringere, som jeg også skrev i lederen, gør jo ikke Region Midtjyllands resultater bedre. Hvis man gerne vil forbedre sig, skal man vel måle sig med de bedste, eller hvad?

Og så må man også bare konstatere, at I selv har gjort jeres for at forplumre formidlingen af sagen, nærmest allerede inden den blev gjort kendt uden for regionsgårdens mure. I første omgang formåede I jo at levere forkerte tal fra AUH til Houlinds analyse, der fik dit eget hospital til at fremstå ringere end resten af landet. Det var såmænd lykkedes jer at tælle tallene fra Horsens med to gange.

Hvor mange amputationer finder I acceptable?

Men selv med de nye tal fra RKKP-analysen er den vestlige del af Region Midtjylland sammen med Region Sjælland stadig det område i landet, hvor der er størst risiko for at miste sit ben.

Samtidig er det stadig uklart, hvor mange amputationer, I finder, er acceptable. Og eftersom det er jer, der sidder på alle data og oplysninger, ville det klæde jer at komme med en udmelding, der kan oplyse alle os udenforstående, inklusiv de patienter, som det er gået ud over, og som stadig er i live, og så kan vi jo til den tid diskutere om, der er tale om en skandale eller ej. Indtil videre er der intet, der tyder på det modsatte.

Da det er hos jer i Midtjylland, at sagen har sit udspring, har I og Danske Regioner naturligt været de drivende kræfter ift. at komme til bunds i sagen, hvilket lige så naturligt afspejles i vores og andre mediers dækning. Derfor er der ikke noget unaturligt i, at regionsrådsformanden ‘får en med hammeren’, når det handler om det politiske ansvar. Det er jo også Anders Kühnau, der er i front, når I har haft ‘godt’ nyt i sagen. Så ‘lev med det’, som de siger i hans parti.

Må melde hus forbi

Konkret henviser du i dit indlæg til tre undersøgelser, som du kritiserer, at vi ikke har behandlet efter fortjeneste. Her må jeg imidlertid melde hus forbi. 

Gad vide i hvor høj grad medarbejdernes utilfredshed med både ledelse, manglende fagligt fokus og et dårligt arbejdsmiljø har påvirket behandlingskvaliteten?

I alt har vi skrevet og publiceret 35 artikler og debatindlæg om amputationssagen, og selvom vi formentlig har misset en vinkel eller tre undervejs, så er der intet at udsætte på vores samlede dækning. 

Især har vi skrevet indgående om først Kim Houlinds analyse fra april, og dernæst om RKKP’s opfølgende landsdækkende analyse. Netop RKKP’s analyse er som bekendt, hvad angår data og konklusioner, indtil videre blevet det autoritative udgangspunkt i sagen. 

Det var dog Houlinds enkle, men originale greb, hvor han analyserede antallet af amputationer og forebyggende karkirurgiske indgreb på +50-årige i Region Midtjylland i årene 2016-2021 og sammenlignede dem med de tilsvarende tal for Region Nordjylland lagt sammen med den jyske del af Syddanmark, der sparkede sagen i gang. 

Houlinds konklusioner slog fast, at karkirurgien haltede bekymrende langt efter i Region Midtjylland sammenlignet med Nord- og Sydjylland. Analysen udmærker sig i øvrigt ved at inddrage resultater fra en nyere trivselsundersøgelse på AUH og Houlinds egne interviews med ledere og læger på de karkirurgiske afdelinger på AUH og i Viborg. 

Interviews afslørede faglig utilfredshed

De interviews må have været ærgerlig læsning for dig som lægefaglig ansvarlig for AUH, da de bl.a. viste en stor utilfredshed med afdelingsledelsen på AUH, frustration over manglende fokus på karkirurgien, ja kort sagt et temmelig dårligt arbejdsmiljø. 

Det har I på AUH for nylig forsøgt at råde bod på ved at give karkirurgerne en plads i afdelingsledelsen, men det burde være sket lang tid før.

Og i Viborg var det en frustreret lægegruppe, der kom til orde, og som stadig gav udtryk for at være påvirket negativt af de besparelser på karkirurgien, som blev gennemført i 2019. De besparelser blev ikke kun godkendt i regionsrådet, de havde også opbakning i hospitalsledelserne i både Aarhus og Viborg. Og selvom fremtrædende karkirurger og faglige selskaber gjorde indsigelser og sendte faglige bekymringsskrivelser m.m., så blev deres bekymringer hældt ned ad brættet.

Besparelserne medførte bl.a., at karkirurgien i Viborg blev nedlagt som selvstændig afdeling. Gad vide i hvor høj grad medarbejdernes utilfredshed med både ledelse, manglende fagligt fokus og et dårligt arbejdsmiljø har påvirket behandlingskvaliteten på de to karkirurgiske afdelinger i Midtjylland?

RKKP’s analyse skiller får fra bukke

De skræmmende konklusioner fra Kim Houlinds analyse førte til, at Danske Regioner hyrede RKKP til at lave en landsdækkende undersøgelse af alle landets syv karkirurgiske afdelinger i samme periode, dvs. 2016-2021. Mens Hovedstaden, Nordjylland og Sjælland kun har én karkirurgisk afdeling, så har Midtjylland to – på AUH og Regionshospitalet Viborg – mens Syddanmark har afdelinger i hhv. Kolding og på OUH. 

RKKP valgte at se på de samme data, som Houlind og vurderede derfor, at amputationstal og antallet af amputationsforebyggende operationer på befolkningsniveau var relevante data, selvom de ikke fremgik af tidligere kvalitetsrapporter. Derudover tilføjede RKKP et simpelt, men originalt greb til deres analyse, da de valgte at opgøre udviklingen i amputationer og forebyggende ballonudvidende indgreb i to perioder a tre år.

Den manøvre udstiller, som det ses af tabellen (klik på den, så bliver den større), billedligt talt, hvordan karkirurgerne i Nordjylland og Hovedstaden i løbet af de seks år er lykkedes med dels at skrue op for antallet af forebyggende ballonudvidelser, og dels skrue ned for antallet af amputationer.

Mens niveauet for amputationer i de fem regioner i 2016 var stort set ensartet, så bliver de mere og mere forskellige frem mod 2021.

Store regionale forskelle

Og det er netop den mest interessante pointe ved RKKP’s analyse, at mens amputationsraten i årene 2019-2021 i Hovedstaden og Nordjylland raslede ned, så stod den stille i Region Midtjylland. 

Normalt lyder en delt tredjeplads som et tilfredsstillende resultat, men det er der jo ikke tale om her. Med en amputationsrate på 61,8 per 100.000 +50-årige i perioden 2019-2021 ligger Region Midtjylland jo langt efter Nordjylland (34,7) og Hovedstaden (44,3). 

Men mere slående er det, at mens især Nordjylland virkelig forbedrer sig i løbet af de tre år (fra 60,7 til 34,7), så er Midtjyllands forbedring kun på 4,2 (fra 65,8 til 61,6).

Som det også fremgår af tabellen, så klarer dit hospital, AUH, sig væsentligt bedre end Regionshospitalet Viborg, ikke mindst i slutningen af den undersøgte periode, selvom I ligger efter Hovedstaden og langt efter Nordjylland. Det er endda lykkedes jer at reducere i antallet af amputationer fra 2018 til 2021. Noget må være blevet ændret.

Sammenhæng med antallet af forebyggende indgreb

For de læsere, der ikke er nede i amputationssagens detaljer, så analyserer RKKP også udviklingen i antallet af forebyggende ballonudvidelser i de fem regioner. Og her viser det sig pudsigt nok, at de regioner, der skruer mest op for antallet af forebyggende indgreb fra 2016 til 2021, også er dem, der har de laveste amputationsrater. Det er igen Nordjylland og Hovedstaden. 

Derimod har du ret i, at vi i forbindelse med vores dækning ikke har skrevet om årsrapporten fra Landsregistret Karbase

I Midtjylland er der en beskeden stigning i perioden, men den dækker over en markant stigning i antal forebyggende indgreb på AUH fra 2016-2018 til 2019-2021, mens antallet af indgreb i Viborg i samme periode falder dramatisk.

Selvom RKKP i sine konklusioner tager en række forbehold, så konstaterer de alligevel, at der er et tidsmæssigt sammenfald mellem faldet i amputationsrater og stigningen i amputationsforebyggende indgreb Region Nordjylland (Aalborg Universitetshospital) og Hovedstaden (Rigshospitalet) samt på AUH. Og at det bør analyseres nærmere.

Med andre ord tyder alt på, at det er muligt at ændre på den behandlingsmæssige kvalitet, præcis som man har haft succes med i Nordjylland og i mindre grad i Hovedstaden og på AUH.

Henviser til forældet rapport fra Karbase

Også resultaterne af jeres gennemgang af 2.226 benamputerede midtjyske patienters journaler over en tiårig periode, som Region Midtjylland offentliggjorde i slutningen af november, skrev vi om. Her var budskabet, at regionen nu anbefaler 194 af disse patienter at få deres sag prøvet hos Patienterstatningen. Det svarer til knap 9 pct. af de undersøgte sager, eller 19,4 sager om året. 

Derimod har du ret i, at vi i forbindelse med vores dækning ikke har skrevet om årsrapporten fra Landsregistret Karbase, som du linker til, og hvor AUH, som du skriver, ‘hovedsageligt lever op til nationale standarder’. Det skyldes alene, at årsrapporten er fra 2020. 

Så apropos ny viden, som du kritiserer os for ikke at formidle, så undrer det mig, at du ikke henviser til Karbases årsrapport for 2021, der udkom i juni i år. Her får karkirurgien på AUH i konklusionen som de eneste i landet ellers en løftet pegefinger på et andet vigtigt område, nemlig hvordan det går patienter, der får foretaget samsidig større amputation inden for et år efter infrainguinal bypass kirurgi grundet kritisk iskæmi. 

Selvom I på AUH lever op til standarden, så hæfter årsrapporten sig ved, at AUH i årene 2011-2020 bortset fra i 2020 har udvist en tendens til at ligge på et højere amputationsniveau end landets øvrige seks karkirurgiske afdelinger. Derfor anbefales det, at AUH foretager audit på de patienter, der er blevet amputeret.

Jeg ved ikke om en ‘anbefaling’ fra Karbase er business as usual, men det fortæller i hvert fald, at alt ikke er, som det skal være.

Kühnau fortjente at få med hammeren

Det var en omfattende gennemgang af de vigtigste resultater fra de to eneste analyser af hele forløbet af amputationssagen, som indeholder tal og forholder sig til udviklingen over tid.

I forhold til din kritik af, at min leder var baseret på udokumenterede påstande og spekulationer om ‘den midtjyske skandale’ og ‘fejlamputationerne’, så er den vist tilbagevist nu.

Og hvad angår min brug af hammeren over for Anders Kühnau, så er han mig bekendt ikke kun politisk chef for den østlige del af regionen, men også for alle de borgere der bor vest for Skanderborg og nord for Norddjurs, og som alle karkirurgisk hører til i Viborg. 

Men selvom Viborg altså stadig ligger på landets næsthøjeste amputationsrate i 2021, og Midtjylland som region stadig ligger langt efter de bedste, mener du altså ikke, at det berettiger til, at jeg kalder forløbet for en skandale – forstå det, hvem der kan.

Læs Claus Thomsen kommentar ‘Amputeret journalistik’ her

Læs Dagens Medicins leder 8. december: ‘Amputeret databrug’ her

 

 

Skriv kommentar