Allan Linneberg (tv.) og Peter Bentsen, begge fra Center for Klinisk Forskning og Forebyggelse på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital, opfordrer til en bedre balance mellem offentlig og privat finansieret forskning.

Ulighed i forskning kan føre til ulighed i sundhed For stor en andel af sundhedsforskningen drives af private fonde og lægemiddelindustrien, hvilket medfører, at der forskes uforholdsmæssigt meget i nogle sygdomme, mens andre sygdomme overses. Det er ikke hensigtsmæssigt. En af løsningerne er mere uafhængig klinik-, patient- og praksisnær forskning, skriver Allan Linneberg og Peter Bentsen fra Center for Klinisk Forskning og Forebyggelse på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital.

Ulighed i sundhed – og i særdeleshed ulighed i adgang til behandling – er med rette på den politiske dagsorden.

Rigtig meget klinisk forskning drives af private firmaer. Det er godt, men det er ikke hensigtsmæssigt

Det er en vigtig mission at skabe mere lighed i sundhed. Sundhedsforskning og -udvikling er til for patienter og samfund. Det er herigennem, at behandling og forebyggelse forbedres til gavn for alle uanset deres sociale status, og hvilke(n) sygdom(me) de fejler.

Derfor kan der argumenteres for, at forskningen i en rimelig grad bør afspejle sygdomsbyrden i Danmark, hvis alle sygdomme skal have forebyggelses- og behandlingstilbud af bedste kvalitet. Men er det nu også tilfældet?

Svaret er ifølge Danske Regioners nye forskningsstrategi ‘En klar retning for sundhedsforskning i Danmark’ fra februar i år et klart nej. Der forskes uforholdsmæssigt meget i nogle sygdomme, mens andre sygdomme – relativt set – overses forskningsmæssigt.

Flere årsager til skævvridning

For eksempel ligger lungesygdom og KOL på en kedelig 3. og 4. plads på en top-10 for sygdomsbyrde, mens de slet ikke er på top-10 inden for andelen af tildelte forskningsmidler.

Lignende eksempler kunne være muskel-skeletsygdomme, psykiatri samt hovedpine og migræne. Der er således en ulighed i forskningen.

Hvad er årsagen til denne skævvridning og ulighed?

Der kan være flere årsager, men en væsentlig forklaring kan være, at den danske sundhedsforskning i høj grad drives af private fonde, hvis uddelingsstrategi er med til at sætte dagsordenen.

Dertil påvirker lægemiddelindustrien også sundhedsforskningens fokus gennem sponsorering og støtte af møder, kongresser og forskningsprojekter, hvilket igen øger opmærksomheden på udvalgte sygdomme og dermed også forskningen i disse.

Mere offentlig forskning er win-win

En af løsningerne på uligheden i forskning kan være mere uafhængig, klinik-, patient- og praksisnær forskning.

Dette vil kræve større offentlige budgetter til forskning, stærkere offentlige forskningsmiljøer og forskning på hospitaler og klinikker i hele landet. Dette vil ikke kun skabe mere lighed i forskningen, men investeringen kan også tjene sig hjem igen ved at skabe bedre videnskabelig evidens for den behandling, som der leveres i det danske sundhedsvæsen.

Der mangler evidens for effekten af mange behandlinger, og man ved derfor langt fra altid, om en behandling virker efter hensigten, hvis den overhovedet har en gavnlig effekt.

Mere forskning – vi kunne kalde det for afskaffelsesinnovation – kan dermed være med til at rydde ud i behandlinger, som ikke virker, så vi kan implementere behandlinger og indsatser, der virker.

Private skal have offentligt modspil

Rigtig meget klinisk forskning drives af private firmaer. Det er godt, men det er ikke hensigtsmæssigt, at den private forskning ikke har et stærkt modspil fra den offentligt finansierede forskning.

Beslutninger om, hvad der skal forskes i, er en strategisk og politisk beslutning, som er alt for vigtig til, at vi som samfund helt kan overlade den til private aktører og fonde

Private firmaer har ofte det primære (og i øvrigt legitime) formål at tjene penge til deres ejere, og de kan ikke forventes at tilgodese lige netop de behov, som vi som samfund og sundhedsvæsen mener, at vi har.

En stærkere offentlig forskning vil omvendt også kunne styrke den danske lægemiddelindustri, idet mange danske succeser er blevet skabt af den offentlige forskning for derefter at blive videreudviklet og kommercialiseret af private firmaer.

Private firmaer og fonde er gode for det danske samfund. Uden private firmaer ville vi næppe kunne have så høj en velfærd. Vi vil bare gerne advokere for, at vi skal have en bedre balance end i dag.

Alt for vigtige samfundsmæssige beslutninger

Beslutninger om, hvad der skal forskes i, er en strategisk og politisk beslutning, som er alt for vigtig til, at vi som samfund helt kan overlade den til private aktører og fonde.

En god og ligeværdig dialog med de private fonde fra stat, regioner og kommuner, f.eks. om behov, mangler, sygdomsbyrder og overhead, kan også bidrage til at skabe mere lighed i forskning.

De såkaldte ‘sjældne sygdomme’ er et andet eksempel på en overset patientgruppe, både hvad angår forskning og adgang til behandling. Her taler vi om sygdomme, hvor der er meget få patienter med den enkelte sygdom, som ofte kræver en helt individualiseret udredning og behandling.

De økonomiske kræfter, der driver forskningen for de store og udbredte sygdomme, er sat ud af spillet her, fordi det kommercielle potentiale i at udvikle en ny behandling til en meget lille patientgruppe vil være uinteressant for lægemiddelindustrien.

Men vi har som sundhedsvæsen stadig et ansvar over for denne patientgruppe, og i øvrigt kan en større viden om sygdomsmekanismerne bag sjældne sygdomme måske give os viden, der kan anvendes i udviklingen af behandlinger for de store sygdomme.

Forebyggelse ender som taberen

Når kommercielle incitamenter i for høj grad driver sundhedsforskning, vil det alt andet lige blive på bekostning af forskning i og implementering af forebyggelse.

Dette er måske vores største problem, da (næsten) alle er enige om, at den helt store udfordring i fremtiden bliver et øget pres på velfærdssamfundet og sundhedsvæsenet fra en demografisk udvikling, der vil give flere syge, og vel at mærke flere syge med flere sygdomme, samtidig med at der vil være færre i arbejdsstyrken.

Forebyggelse er derfor en nødvendig investering, selv om den måske ikke er rentabel på den korte bane.

Derfor er det vigtigt at erkende, at der er ulighed i forskning og at få en nuanceret debat om problemet.

Læs også af samme forfattere:

9. januar 2023: Sundhed er en investering, ikke en udgift

Skriv kommentar