Op mod 2.000 personer i Danmark, især kvinder, lider af kramper i stil med epileptiske anfald, som ikke tidligere har kunne hverken måles, forebygges, behandles eller forklares. Men i et nyt studie viser forskere fra Aarhus Universitet nu, at patienter med krampeanfaldene har et lavere niveau af et bestemt hormon, hvilket indikerer, at kramperne har en biologisk forklaring. Det skriver Aarhus Universitet i en pressemeddelelse.
»Før i tiden blev patienterne kaldt for hysteriske kvinder. Den betegnelse har vi for længst forladt, men patienterne er fortsat hårdt ramt af en lidelse, der er vanskelig at forstå og beskrive, både over for patienterne og omverdenen. Og indtil videre har det ikke været muligt at kortlægge, hvorfor man udvikler anfald. Der synes blot at være en uheldig kombination af forskellige faktorer, som disponerer, udløser og vedligeholder anfaldene,« siger lektor ved Institut for Klinisk Medicin på Aarhus Universitet Michael Winterdahl, der er en af lektorerne bag studiet.
Krampeanfaldene bliver på fagsprog kaldt for psykogene non-epileptiske anfald (PNES). PNES-anfald ligner epileptiske anfald med kramper i arme og ben og kast med hovedet. Et anfald kan vare fra få sekunder til flere timer.
Med studiet viser forskerne, at personer med PNES har et lavere niveau af hormonet neuropeptid Y (NPY) i blodet. Det er et hormon, som sættes i forbindelse med en øget robusthed over for stress. De samme patienter har i studiet indrapporteret en højere grad af forskellige typer af overgreb som seksuelle krænkelser, vold, mobning, følelse af forladthed og oplevelse af nedsat livskvalitet.
Vished kan fjerne afmagt
Michael Winterdahl, der er en af forskerne bag studiet, kalder selv deres resultater for det hidtil vigtigste fund for forståelsen af krampeanfaldene.
Mange af patienterne har således været i epilepsibehandling i årevis uden anden virkning end bivirkninger fra epilepsimedicinen. Samtidig har de været igennem udmarvende og udsigtsløse udredningsforløb på sygehuset og i psykiatrien, før de bliver henvist til Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser.
»Det er i sagens natur en ganske forfærdelig belastning for den ramte og de pårørende. Tilmed er det frustrerende for patienterne, at der ikke er en fysiologisk årsag, som man kan gøre noget ved,« siger Michael Winterdahl.
Han vurderer, at forskningsresultatet kan få betydning for, hvordan sundhedsvæsenet rummer PNES-patienterne.
»Nu har vi omsider påvist en biologisk årsag til patienternes ellers uforklarlige anfald. Alene en vished kan være med til at fjerne en afmagt, både hos de ramte og hos behandlerne,« siger Michael Winterdahl.