Foto: Privat

Udvalgsformand for det nære sundhedsvæsen: Vi skal have et sundhedsvæsen på borgernes præmisser Regeringens udspil til en sundhedsreform betyder, at stat, regioner, kommuner og almen praksis skal have endnu mere fokus på kvaliteten i det nære sundhedsvæsen, skriver Else Søjmark (S), formand for Udvalget for nære sundhedstilbud i Region Midtjylland.

Regeringens udspil til sundhedsreform har fokus på et styrket fælles sundhedsvæsen på borgernes præmisser.

Vi skal alle løfte sammen og tage del i ansvaret. Det gælder både stat, region, kommuner og almen praksis. Sammen kan vi gøre en forskel for sundhed og mistrivsel og gøre op med den sociale og demografiske ulighed.

Det glæder mig samtidig, at regeringen lægger op til flere ambulancer og akutbiler i de dele af landet, hvor responstiden er længst

Set under et skal vi styrke fokus på kvalitet i det nære sundhedsvæsen. På tid til den enkelte patient og på at finde nye løsninger sammen.

En del af løsningen er mere nærhed og mere forebyggelse, bl.a. ved at flere borgere, herunder borgere med kroniske sygdomme, kan få hjælp tættere på, også i deres eget hjem. Sådan kan vi mindske presset på hospitalerne og dermed også antallet af akutindlæggelser.

I udspillet er der bl.a. også lagt op til at hjemmesygeplejersker kan få direkte faglig rådgivning fra akutsygehusenes specialister.

Dialog om nærhospitaler skal i gang nu

Kommunerne har forskellige udfordringer og muligheder. Lighed i sundhed handler ikke mindst om let tilgængelig adgang til sundhedsvæsnets tilbud i alle egne af regionen. Og om tryghed.

Derfor er det velkomment, at regeringen vil oprette 20 nærhospitaler over hele landet. Med vægt bl.a. på at behandling i stigende grad kan ske nær hjemmet, og genindlæggelser nedbringes.

I Region Midtjylland har regeringen foreslået tre placeringer i Skive, Grenaa og Tarm. Regeringens nærmere udmelding om patientgrupper og funktioner forventes først om nogle måneder. Men inden da skal dialogen med kommunerne om muligheder og potentialer sættes i gang.

Nærhospitalerne skal blandt andet huse praktiserende læger, fysioterapeuter og andre kommunale tilbud under samme tag. Patienterne skal kunne få foretaget ukomplicerede undersøgelser og ambulant opfølgning. Og via video skal det være muligt at konsultere speciallæger

Borgere, der især vil få gavn af nærhospitalerne, kan være patienter, der skal have taget røntgenbilleder, blodprøver eller EKG og patienter med kroniske sygdomme såsom diabetes, KOL og hjerte-kar-sygdom, som normalt går til kontrolbesøg på hospitalet.

Høje responstider skal ned

Det glæder mig samtidig, at regeringen lægger op til flere ambulancer og akutbiler i de dele af landet, hvor responstiden er længst.

Udvalget for nære sundhedstilbud har på et møde 8. marts 2022 i forlængelse af en orientering om øgede responstider i 2021 bedt forvaltningen om en beskrivelse af udviklingen i responstiderne i regionens geografisk udsatte områder. Dette forventer jeg en drøftelse af på vores udvalgsmøde i juni sammen med elevoptag i præhospitalet og driftspresset på ambulancerne.

Der er stor mangel på ambulancereddere. Sammen med presset på hospitalerne og den længere forberedelsestid pga. COVID-forholdsregler har dette også indflydelse på responstiderne. Udfordringen er af national karakter og ses også i de øvrige regioner.

I udspillet til sundhedsreform er fokus også på rekruttering og fastholdelse. Det er også et vigtigt fokus de kommende år.

Jeg ser frem til arbejdet og samarbejdet om sundhedsreformen og det nære sundhedsvæsen i de kommende år.

Skriv kommentar