Trafikstøj øger risikoen for demens
Manuella Lech Cantuaria har i studiet samarbejdet med blandt andre overlæge Jesper Hvass Schmidt fra Audiologisk af­deling på Odense Universitetshospital. Derudover har forskere fra fra Syddansk Universitet, Roskilde Universitet, Aarhus Universitet og Københavns Universitet været en del af studietFoto: privat

Trafikstøj øger risikoen for demens Forskning baseret på to mio. danskere viser, at hvis man bor på en adresse med meget trafikstøj, stiger ens risiko for at udvikle demenssygdomme. Studiet er udgivet i BMJ.

Trafikstøj er dårligt for helbredet. Punktum.

Tidligere har forskning vist, at trafikstøj bl.a. øger risikoen for at udvikle hjerte-kar-sygdomme, type 2-diabetes, få en blodprop, få et slagtilfælde, udvikle bl.a. brystkræft, blive overvægtig og dø.

Det er dog ikke de eneste helbredsmæssige problemer, som trafikstøj er koblet til. Et nyt dansk studie udgivet i British Medical Journal viser, at trafikstøj også øger risikoen for at udvikle demenssygdomme, herunder Alzheimers.

Faktisk er risikoen for at udvikle Alzheimers en tredjedel større hos personer, som bor ud til en støjfyldt vej, sammenlignet med personer, som bor et sted med ro og fred.

Forskningen viser også, at det at have et tog kørende tæt ved baghaven også øger risikoen for at udvikle demens.

Demenssygdom er virkelig dyrt, da ­personer med demenssygdom kan risikere at skulle behandles på ­plejehjem meget længe, fordi de ikke er i stand til at passe på sig selv

Nis Peter Nissen, direktør, Alzheimerforeningen

Ifølge en af forskerne bag studiet er trafikstøj næsten på niveau med rygning, når det kommer til den forøgede risiko for at udvikle bl.a. Alzheimers.

»Det er en betragtelig stigning i risikoen for at udvikle demenssygdomme. Men det er samtidig forventet, at trafikstøj og støj fra toge øger risikoen for at udvikle demenssygdomme, fordi vi allerede i forvejen ved, at trafikstøj kommer med nogle helbredskonsekvenser i form af øget risiko for eksempelvis hjerte-kar-sygdom og type 2-diabetes. De samme biologiske mekanismer er formentlig i spil, når folk har øget risiko for at udvikle demenssygdomme,« fortæller adjunkt Manuella Lech Cantuaria fra Mærsk McKinney Møller Instituttet ved Syddansk Universitet.

Data på to mio. danskere

I studiet har forskerne taget fat i registerdata på næsten to mio. danskere over 60 år i perioden fra 2004 til 2017.

Forskerne har bl.a. identificeret, hvem der i perioden udviklede en demenssygdom. De har også justeret deres data for forskellige faktorer, som kunne influere på resultatet, herunder uddannelse, job, forurening m.m. Data har de fra bl.a. CPR-registeret og Landspatientregisteret.

Efterfølgende fandt forskerne ud af, hvor studiepersonerne havde boet i perioden. Studiepersonernes adresse holdt de op imod data fra den nationale vej- og trafikdatabase, der indeholder data på bl.a. trafikstøj på givne adresser.

Data er så nøjagtige, at de både inkluderer trafikstøj på den mest støjramte del af en bygning samt den ‘stille side’, hvor folk oftest placerer deres soveværelse. Forskerne brugte data fra stillesiden i deres undersøgelse.

Med data i hånden kunne forskerne se, om det at bo på en adresse med mere støj øgede risikoen for udvikling af demenssygdomme.

»Det er det største studie af sin slags til dato, og det er kun muligt at lave, fordi vi har så gode registre i Danmark. På grund af kvaliteten i registrene kunne vi også justere for, at folk skiftede adresse. Dermed får vi et meget solidt resultat med rigtig mange mennesker, som vi følger over lang tid. Det er meget svært at lave lignende studier rundt om i verden,« siger Manuella Lech Cantuaria.

27 pct. højere risiko for Alzheimers

I perioden udviklede 103.500 personer demenssygdom. 31.219 fik en Alzheimers-diagnose, 8.664 fik diagnosticeret vaskulær demens, og 2.192 blev diagnosticeret med Parkinsons sygdomsrelateret demens.

Da forskerne undersøgte, om personer, der var blevet udsat for mere end 55 decibel på deres hjemmeadresse i undersøgelsesperioden, havde højere risiko for udvikling af demenssygdom end personer, der i undersøgelsesperioden havde været udsat for mindre end 40 decibel i deres hjem, fandt de, at specielt risikoen for Alzheimers blev forøget ved stigende trafikstøj.

Mere end 55 decibel trafikstøj øgede risikoen for i perioden at have udviklet Alzheimers med 27 pct. Trafikstøj på mere end 55 decibel øgede risikoen for at udvikle en hvilken som helst demenssygdom med 18 pct.

Det er det største studie af sin slags til dato, og det er kun muligt at lave, fordi vi har så gode registre i Danmark

Manuella Lech Cantuaria, adjunkt, Mærsk McKinney Møller Instituttet ved Syddansk Universitet

For støj fra toge gjaldt det, at mere end 50 decibel støj øgede risikoen for Alzheimers med 24 pct. sammenlignet med under 40 decibel støj fra togtrafik. Tallene viser også, at hvis man udelukkende kigger på antallet af demenstilfælde i året 2017 som eksempel, kan 1.216 ud af de 8.475 tilfælde tilknyttes trafikstøj.

»Det er et skræmmende resultat, som forhåbentlig kan være med til at øge forskningen på området og også lede til bedre byplanlægning, så man reducerer støjen fra trafik med bl.a. støjværn og nedsatte hastigheder i de gader, hvor trafikstøj er et stort problem,« siger Manuella Lech Cantuaria.

Ifølge forskerne bag studiet er omkring 30 pct. af danskerne udsat for trafikstøj på over 58 decibel.

Støj forstyrrer nattesøvnen

Manuella Lech Cantuaria tror, at forklaringen bag de skræmmende tal skal findes i, at støj fra trafik og toge forstyrrer nattesøvnen.

Mange er måske ikke klar over det, men selv svag støj kan forstyrre nattesøvnen i en sådan grad, at kvaliteten af den bliver forringet. Årsagen er, at støjen stresser kroppen, selv når vi sover.

Når nattesøvnen ikke er optimal, bliver kroppen og hjernen ikke udhvilet. Det leder til endnu mere stress i kroppen og hjernen, og stress øger risikoen for udvikling af demens samt hjerte-kar-sygdom og diabetes.

»Selvom vores resultater er meget solide, kan vi ikke i det her studie sige, hvad forklaringen på fundet er, men en oplagt mulighed er netop forringet søvn. Det skal flere studier være med til at slå fast. Hvad der så skal gøres ved det er en politisk beslutning. Som privatperson kan man dog godt spekulere i at forsøge at sove i så lidt støj som muligt. Det kan være, at man skal installere mere lydtætte vinduer, eller at man skal placere sit soveværelse i den mest rolige ende af sin lejlighed eller sit hus. Disse tiltag har vist sig at have stor betydning for mængden af støj om natten,« siger Manuella Lech Cantuaria.

Demenssygdom koster dyrt

Hos Alzheimerforeningen har direktør Nis Peter Nissen læst studiet, og han mener, at det er et godt eksempel på, hvor meget værdifuld viden der kan komme ud af tværfagligt arbejde.

Nis Peter Nissen mener, at studiet peger på et stort problem i samfundet, som vi død og pine bør gøre noget ved, hvis ikke hele sundhedsvæsenet skal lægges ned af byrden fra personer med demenssygdom.

Allerede i dag har 80 pct. af personer på plejehjem en demenssygdom, og tallet stiger år efter år.

Hver plejehjemsbeboer med demens koster i omegnen af en halv mio. kr. om året, og derved er de samlede udgifter til personer med demenssygdom større end udgifterne til kræftsygdom eller hjerte-kar-sygdom. I England koster demenssygdom samfundet mere end kræft og hjerte-kar-sygdom tilsammen. Tallene betyder alt andet lige, at der er op til en halv mio. kr. at spare for hvert tilfælde af demenssygdom, som kan forhindres.

»Demenssygdom er så dyrt, idet personer med demenssygdom kan risikere at skulle behandles på plejehjem meget længe, fordi de ikke er i stand til at passe på sig selv. Derudover øger demenssygdommen også risikoen for at udvikle andre sygdomme, fordi folk ikke kan tage vare på sig selv. Derved kommer omkostninger til pleje af en person med demenssygdom også til at inkludere omkostningen ved at tage sig af konsekvenserne af alle de andre sygdomme. Mange skal have hjælp 24 timer i døgnet,« forklarer Nis Peter Nissen.

Vil genforhandle infrastrukturplan

Direktøren for Alzheimerforeningen mener, at det er oplagt, at vi med det samme ser på tiltag, der kan reducere byrden fra ældre med demens, og der viser det nye studie, at reduktion af trafikstøj kan være et af de greb, der bør tages fat i.

Nis Peter Nissen peger bl.a. på, at der for nylig blev vedtaget en infrastrukturplan på 170 mia. kr. i Folketinget, men at kun to pct. af budgettet er tiltænkt projekter til støjreduktion.

»Ifølge undersøgelsen bidrager støjforurening til 14 pct. af alle nye tilfælde af Alzheimers, så der er rigtig mange penge at spare ved at lave tiltag, som reducerer støjforureningen. Vores bud er at åbne den her pakke igen og allokere flere midler til støjreducerende projekter,« siger Nis Peter Nissen og fortsætter:

»Her er det vigtigt, at de støjreducerende projekter ikke kun har fokus på facaden af bygninger, hvor man i forvejen har haft fokus på at reducere støjen, men derimod den ofte bagvedliggende del af en bygning, hvor folk sover. Der skal man få reduceret støjen, så søvnen bliver bedre, og risikoen for udvikling af demenssygdom falder.«

Han foreslår også, at man fra regeringens side åbner op for, at man kan få håndværkerfradrag for at støjisolere sit soveværelse.

»Udgiften ved disse tiltag vil være peanuts i forhold til den effekt, som det vil have på omkostningen til pleje af personer med demenssygdomme. Kan vi fjerne halvdelen af alle de tilfælde, der skyldes støjbelastning, vil det være en enorm besparelse. Demenssygdom koster samfundet kassen, og det bliver kun værre i fremtiden,« siger Nis Peter Nissen.

Elbiler løser måske noget

Fra Nationalt Videnscenter for Demens er meldingen også, at det nye studie peger på noget, som i mange år er fløjet under radaren, når det gælder risikofaktorer for udvikling af Alzheimers.

Neuropsykologisk fagkonsulent i Nationalt Videnscenter for Demens, Kasper Jørgensen, har læst studiet, og han noterer sig især, hvor meget støj kan øge risikoen for Alzheimers.

»Kigger man på de 12 risikofaktorer for demens, som Lancet Kommissionen har påpeget, forøger luftforurening risikoen med omkring 10 pct., og alkoholmisbrug øger risikoen med omkring 20 pct. En forøget risiko på 27 pct. er altså en middelstor risikofaktor, der er værd at gøre en indsats imod,« siger han.

Kasper Jørgensen fortæller, at han ikke havde set det komme, at støj på den måde kan øge risikoen for Alzheimers så dramatisk, men han tror også på, at det er et problem, som delvist vil blive løst fremadrettet.

»Det er noget, som vi skal være opmærksomme på, men en del af problematikken vil formentlig løse sig selv, i takt med at flere og flere mennesker kører i elbiler, der larmer meget mindre end benzin- og dieselbiler. Tilbage er at se på, hvad man kan gøre med støjdæmpende asfalt og eventuelt støjværn,« siger Kasper Jørgensen.

Inden der bliver lavet alt for mange tiltag, vil fagkonsulenten dog gerne se flere studier, der viser den samme sammenhæng, så støj med tiden kan blive cementeret i ­oversigtsrapporter over risikofaktorer for udvikling af demenssygdomme.

Skriv kommentar