Vedvarende forhøjet risiko for hjertesygdom hos unge overlevere af Hodgkins lymfom Et nyt dansk registerstudie viser, at unge patienter behandlet for Hodgkins lymfom med moderne behandlingsstrategier fortsat har markant forhøjet risiko for at udvikle hjertesygdom – selv mange år efter diagnosen. Det rejser spørgsmålet, om vi i dag har de rette opfølgningsstrategier til denne patientgruppe, og hvordan vi bedst fanger og håndterer begyndende hjertesygdom hos tidligere patienter, siger forsker.

Patienter med hjertesvigt og type 2-diabetes lever længere med behandling med SGLT2-hæmmere Gennemgang af data fra stort internationalt studie afslører, at behandling med SGLT2-hæmmere til patienter med både type 2-diabetes og hjertesvigt med bevaret pumpefunktion signifikant reducerer risikoen for hjertekarevents og død, og at den gavnlige effekt er uafhængig af anden diabetesbehandling og antallet af anden diabetesbehandling. Resultatet understøtter, at personer med type 2-diabetes og hjertesvigt bør være i behandling med en SGLT2-hæmmer, siger forsker.