Der er efterhånden rigtig mange, som har ytret sig om regeringens udspil til en sundhedsreform. Og der er kommet rigtig mange argumenter både for og imod en flytning af den patientrettede forebyggelse fra kommunerne til regionerne med sundhedsrådene som ansvarlig tovholder. Nu er det på tide, at vi kommer på banen.
For det er os, som rent faktisk arbejder med patientrettet forebyggelse hver eneste dag helt tæt på borgerne i kommunerne. Vores stemme mangler i den grad at blive hørt.
Vi vil gerne starte med at anerkende to ting ved regeringens udspil i forhold til patientrettet forebyggelse:
For det første er det virkelig et stort skridt i den rigtige retning – mod mindre ulighed i sundhed – at de borgere, vi møder hver eneste dag med kroniske sygdomme, nu får formaliserede patientrettigheder i form af kronikerpakker.
Pakkerne bør dog indeholde patientrettet forebyggelse målrettet tiden efter diagnose og som supplement til behandlingen af sygdom. Og for at mindske social ulighed i sundhed bør den patientrettede forebyggelse kunne tilbydes flere gange i livet for særlige grupper.
For det andet anerkender vi behovet for at sætte ind på området. For der er mange små kommuner, som ikke løfter – eller kan løfte – opgaven med patientrettet forebyggelse alene i kraft af deres størrelse og økonomi. Men det er ikke ensbetydende med, at det er klogt at flytte opgaven fra kommunerne til regionerne. Tværtimod.
For regionernes store styrke er på det biomedicinske område. De har ikke de faglige miljøer, der skal til for at udvikle den patientrettede forebyggelse.
Det handler om hverdagen
På hospitalerne bliver rehabilitering ofte ligestillet med fysisk træning. Det er en meget uhensigtsmæssig reduktion af faglighed i indsatsen. Rehabilitering med effekt kræver en bred faglig tilgang med fokus på fysisk sundhed, mental trivsel og sociale problemstillinger f.eks. med arbejdsliv, familieliv og deltagelse.
Vi har kompetencerne til at skabe rehabilitering og forebyggelse med varig effekt
Kronisk sygdom betyder ofte, at man trækker sig fra sociale relationer eller har brug for støtte til at ændre sine vaner. Hvis man skal lykkes med patientrettet forebyggelse, kræver det et bredt sundhedsbegreb og et tværfagligt miljø med fokus på social ulighed i sundhed og rehabilitering. Det kræver tæt koordinering med andre kommunale tilbud f.eks. beskæftigelse, genoptræning, familieindsatser og sociale tilbud:
- Er man i fare for at miste sit arbejde efter eller med en kronisk sygdom?
- Kan man finde ud af at lave den mad, som er så vigtig for at mestre sin sygdom i hverdagen?
- Er der børn i hjemmet, som mistrives på grund af en forælders sygdom?
- Er der risiko for skilsmisse?
- Er der brug for en anden bolig, fordi man ikke længere kan klare trapperne?
Hvis den patientrettede forebyggelse bliver flyttet til regionerne, bliver borgerne til patienter, og så interesserer ingen sig længere for de sociale og sundhedsmæssige udfordringer, som ofte følger med en kronisk sygdom og som kan stå i vejen for optimal behandling og mestring af sygdom.
Regionerne er gennemsyret af hospitalslogik. Er man færdigbehandlet eller ej? Hvis nej, forbliver man indlagt. Hvis ja, bliver man sendt hjem og overladt til sig selv. Hospitalslogik giver fuldtidspatienter, og det øger hverken livskvaliteten eller mindsker uligheden i sundhed.
Store kommuner være kompetencecentre
I de store kommuner har vi borgergrundlag, der gør det muligt for os at drive patientrettet forebyggelse og sikre udvikling og innovation i den faglige indsats. Og vi gør det allerede i dag.
Med de resultater, vi allerede har præsteret, har vi til fulde bevist, at vi kan drive udviklingen af kronikerpakkerne, udvikle standard-koncepter og støtte andre i implementering af faglige indsatser. Tag bare PRO og andre digitale løsninger, udvikling af ny viden, forskning og spredning af viden, brugerinddragelse, brobygning og partnerskaber med civilsamfundet.
Derfor bør vi i de store kommuner være kompetencecentre for alle sundhedsråd i landet, der skal drive den patientrettede forebyggelse, herunder kan der indgås aftaler om, at store kommuner kan levere indsatser på vegne af mindre kommuner.
Og vores brugertilfredshedsundersøgelser taler for sig selv: Der er en høj og stabil tilfredshed, og borgerne oplever blandt andet, at de får den hjælp, de har brug for, at vores medarbejdere forstår deres behov og er imødekommende, og at de inddrages i beslutninger om deres forløb.
Vi tager gerne et endnu større ansvar
I Københavns Kommune har vi i årevis taget teten på nær og specialiseret forebyggelse, og vi er et både nationalt og internationalt fagligt fyrtårn indenfor patientrettet forebyggelse på diabetes-, hjerte-, lunge- og kræftområdet.
Vi har kompetencerne til at skabe rehabilitering og forebyggelse med varig effekt. Vi ved, hvordan vi skal arbejde sammen tværsektorielt og datadrevet for at forbedre effekten for borgerne. Og vi samarbejder på tværs af kommunen, med hospitaler, med universiteter, med patientorganisationer, med civilsamfundet og med mange andre.
Vi påtager os gerne opgaven med at være en national hub for patientrettet forebyggelse og drive udvikling, innovation og implementering i hele landet. Allerede i dag udvikler vi kompetencer i hele landet og videndeler nationalt og internationalt f.eks. i brugen af PRO, indsatser til borgere med anden etnisk baggrund, digital rehabilitering, borgerinddragelse og brobygning til civilsamfundets tilbud.
Vi samarbejder tæt og løbende med forskningsinstitutioner og bidrager til ny viden inden for patientrettet forebyggelse og rehabilitering, f.eks. underviser vi studerende, onkologer og sygeplejersker, og vi bidrager til forskningsprojekter på bachelor-, kandidat- og ph.d.-niveau.
Vi indgår aktivt i stærke samarbejder og stiller al vores viden og materiale til rådighed for andre kommuner.
Vi deltager i og holder oplæg på nationale og internationale konferencer.
Vi understøtter aktivt implementering af nye nationale indsatser såsom K-PRO, og vi har gennemført en række udviklingsprojekter, som vi deler med andre kommuner.
Vi samarbejder med Kræftens Bekæmpelses Kræftrådgivning, hvilket sikrer adgang til både offentlige sundhedstilbud og Kræftrådgivningens netværk og ydelser.
Vi samarbejder med brugerpaneler om udviklingen af vores tilbud.
Vi tilbyder lindrende pleje for døende borgere i samarbejde med Afdeling for Lindring i København.
Vi samarbejder med civilsamfundet, f.eks. frivillige netværk og foreninger for at fastholde sunde vaner.
Så kære alle, som lige nu sidder og forhandler om den endelige aftale om fremtidens sundhedsstruktur: Lad os nu blive ved med at gøre det, vi er bedst til – for vi lykkes med opgaven.