OUH-læger vil undersøge kræftpatienters immunrespons på COVID-19-vaccine
Professor og overlæge på OUH Henrik Ditzel står bag et forskningsprojekt, der tyder på, at langt fra alle kræftpatienter responderer lige godt på en COVID-19-­vaccine.Foto: OUH

OUH-læger vil undersøge kræftpatienters immunrespons på COVID-19-vaccine Det er langtfra alle kræftpatienter, som responderer lige godt på en COVID-19-vaccination, viser foreløbige resultater fra et ny forskningsprojekt på OUH. Forskningsansvarlig overlæge siger, at patienter, som har lavt niveau af antistoffer, henstilles til at opføre sig som før vaccinationen.

I takt med at flere danskere vaccineres mod COVID-19, støder Odense Universitetshospitals (OUH) onkologer også på flere patienter, som ikke udvikler et effektivt immunrespons på vaccinen.

Derfor skal et nyt forskningsprojekt på onkologisk og hæmatologisk afdeling ved OUH nu forsøge at kaste mere lys over problematikken, fortæller Henrik Ditzel, professor og overlæge på Onkologisk Afdeling R og forskningsansvarlig for projektet.

»Vi er interesserede i at blive klogere på, er, hvor stort omfanget af problemet er. Vores fokus er særligt rettet mod de patienter i aktiv behandling. Her kan man forestille sig, at kemoterapi eller andre kræftbehandlinger får påvirket immunsystemet i en sådan grad, at kroppen ikke kan producere en ordentlig immunrespons på COVID-19-vaccinen,« siger Henrik Ditzel.

For nogle patienter med blodkræft vil deres sygdom i sig selv også nedsætte immunsystemets effekt, og de vil, uafhængigt af den behandling, de modtager, derfor også kunne have nedsat respons på vaccinen.

En fjerdedel responderede ikke

Patienternes immunrespons undersøges løbende. Dels ved en antistoftest, dels ved en T-celletest, som foretages første gang godt en måned efter færdigvaccination.

Vores fokus er særligt rettet mod de patienter, som er i aktiv behandling

Henrik Ditzel, professor og overlæge, Onkologisk Afdeling R og forskningsansvarlig for projektet

Indtil videre har forskerne på OUH færdiganalyseret prøver på 10 pct. af de ca. 500 kræftpatienter, som har takket ja til at deltage i forskningsprojektet. Langt fra alle har vist sig at respondere på vaccinen.

»Ud fra de foreløbige data ser det ud, som om, at en fjerdedel ikke responderer på COVID-19-vaccinen. Størstedelen har været patienter med blodkræft, men det gælder også patienter inden for flere solide kræftformer,« siger Henrik Ditzel.

Kan give falsk tryghed

Hvad, det rent faktisk betyder, er dog fortsat behæftet med stor usikkerhed.

For det første findes der endnu ikke internationale standarder på området, ligesom der mangler viden om, hvad et lavt niveau af antistoffer rent faktisk betyder for et eventuelt sygdomsforløb med COVID-19.

Det er dog problematisk, hvis patienter, der ikke formår at danne antistoffer, ændrer adfærd efter endt færdigvaccination i den gode tro, at de nu er beskyttet mod COVID-19, vurderer Henrik Ditzel.

»Vi har besluttet at sende et brev ud til de patienter, som har været med i studiet, for at gøre dem opmærksomme på, hvordan de skal fortolke resultatet. I forhold til de patienter, som har et lavt niveau af antistoffer, henstiller vi til, at de opfører sig på samme måde, som inden de blev vaccineret,« siger han.

Vaccinens effekt over tid

Foruden at tage prøver en måned efter endt færdigvaccination er det planen, at patienterne skal have taget en ny prøve efter tre måneder, et halvt år, et år og efter to år.

»Vi tænker, at det bliver afgørende at følge, hvordan effekten af COVID-19-vaccinen vil ændre sig over tid hos kræftpatienterne. Dels håber vi, at immunresponset vil stige hen i mod tremånedersprøven, og dels kan vi forestille os, at nogle patienters antistoffer vil lige lavt efter et halv til et helt år,« siger Henrik Ditzel.

Hvorvidt de patienter eventuelt skal have deres COVID-19-vaccionation boostet, ønsker forskergruppen ikke at udtale sig om. På det område sender onkologerne på OUH bolden videre til Sundhedsstyrelsen.

»Vi har gjort Sundhedsstyrelsen opmærksom på de observationer, vi har gjort os på afdelingen indtil videre, og så må vi lade det være op til dem at vurdere, hvordan borgere med svækket vaccinerespons skal håndteres fremover,« siger Henrik Ditzel.

Skriv kommentar