Overlæge: Overbevisende venetoclax-resultater bør have betydning for Medicinrådets vejledninger Patienter med kronisk lymfatisk leukæmi (CLL) med og uden komorbiditeter har god gavn af behandling med venetoclax. Data præsenteret på EHA bør have betydning for Medicinrådets vejledninger på området, siger overlæge.

På den store kongres for European Hematology Association (EHA) har forskere fremlagt data fra to forskellige fase 3-studier med den målrettede behandling venetoclax til patienter med kronisk lymfatisk leukæmi (CLL).

I CLL 13 bliver behandlingen afprøvet på patienter med CLL uden komorbiditeter, mens patienter med komorbiditeter bliver behandlet med lægemidlet i CLL 14.

Begge studier viser, at venetoclax leder til bedre progressionsfri overlevelse end standardbehandling med kemoimmunterapi i begge patientgrupper, og efter cirka fem års opfølgning på CLL 14-studiet ser forskere nu en tendens til forbedret overlevelse. 

Ifølge en af de læger, som har været en del af de to studier, overlæge Christian Bjørn Poulsen fra Hæmatologisk Afdeling på Roskilde Sygehus, peger resultaterne i retning af, at venetoclax bør foretrækkes fremfor den gældende førstelinjebehandling.

»Begge studier peger på, at venetoclax er et effektivt antistof, som kommer med en markant forbedret progressionsfri overlevelse og formentlig også en forbedring af overlevelsen generelt. På baggrund af disse data bør der efter min mening blive indsendt en ny ansøgning til Medicinrådet om en godkendelse af venetoclax i første linje,« siger han.

Medicinrådet afviste i 2020 venetoclax plus obinutuzumab som førstelinjebehandling til CLL, blandt andet med baggrund i at kvaliteten af data var ‘meget lav’, men at ‘nye studier med høj sandsynlighed kunne ændre konklusionen’. 

Overbevisende effekt på progressionsfri overlevelse

I de to studier har forskerne sammenlignet venetoclax i kombination med forskellige andre lægemidler med behandling med kemoimmunterapi til patienter med CLL med eller uden komorbiditeter.

I CLL 13 har 926 patienter uden komorbiditeter deltaget, mens 432 patienter med komorbiditeter har deltaget i CLL 14.

Patienterne havde forinden deltagelse i studiet ikke modtaget anden behandling for CLL.

På baggrund af disse data bør der efter min mening blive indsendt en ny ansøgning til Medicinrådet om en godkendelse af venetoclax i første linje

Christian Bjørn Poulsen, overlæge, Hæmatologisk Afdeling på Roskilde Sygehus

Patienterne blev i studierne randomiseret til behandling med kemoimmunterapi, venetoclax plus rituximab, venetoclax plus obinutuzumab eller venetoclax plus obinutuzumab og ibrutinib.

Data fra CLL 13 viser, at efter 38,8 mdr. var den progressionsfrie overlevelse ved behandling med venetoclax plus obinutuzumab eller venetoclax plus obinutuzumab og ibrutinib signifikant længere end ved behandling med kemoimmunterapi.

Data fra CLL 14 viste ligeledes en forbedring af progressionsfri overlevelse ved behandling med venetoclax plus obinutuzumab sammenlignet med kemoimmunterapi, mens der også blev set en endnu ikke-signifikant forbedring af overlevelsen.

»Der er en væsentlig forskel i den progressionsfrie overlevelse, som er vedvarende over tid. Det gælder både for patienter med og uden komorbiditeter. Rent fagligt understøtter det, at man skal benytte målrettede behandlinger til disse patienter,« siger Christian Bjørn Poulsen.

Virker særligt godt ved IGHV-mutationer

En interessant krølle på halen er, at CLL i store træk kan opdeles i to undergrupper, nemlig dem med IGHV-muteret CLL og ikke-IGHV-muteret CLL.

Christian Bjørn Poulsen fortæller, at data viser, at behandling med venetoclax særligt kommer med en gavnlig effekt hos patienter med ikke-IGHV-muteret CLL, mens patienter med IGHV-muteret CLL også kan få gavn af behandlingen, og at den virker mindst lige så godt som kemoimmunterapi, men ikke kommer med den samme bivirkningsprofil.

Det er en kendt forskel, som allerede indgår i den danske CLL-gruppes anbefalinger for førstelinjebehandling.

»Man kan sige, at den danske tilgang understøttes af disse data, men at de nye data også viser, at man muligt kan inkludere alle patienter uanset IGHV-status i valget af venetoclax som førstelinjebehandling. Og så overrasker det mig faktisk, at det er så tydeligt, at rituximab ikke ser ud til at være den optimale partner til venetoclax, men i stedet obinutuzumab og eventuelt i kombination med ibrutinib. Det vidste vi faktisk ikke før, og det vil helt sikkert blive et emne i forbindelse med fremtidige anbefalinger,« siger Christian Bjørn Poulsen.

Skriv kommentar