I en artikel på Dagens Medicin under overskriften ‘Modvilje, næsten ingen recepter og manglende viden’ fremlægges nogle resultater fra en spørgeskemaundersøgelse om ‘de praktiserende lægers holdning til medicinsk cannabis, deres viden om behandlingen og udskrivning af recepter på medicinsk cannabis i det første år af forsøgsordningen.’
Undersøgelsen baserer sig på et ikke-valideret spørgeskema, der påstår at undersøge erfaringer, viden og holdninger midt i en tid, hvor alle lægelige autoriteter og organisationer havde advaret politikerne om, at forsøgsordningen ikke indeholdt skyggen af forsøg og derfor rådede til, at man lavede en egentlig forsøgsordning, som ville kunne forsvares fagligt og opnå tilslutning. Måske en af årsagerne til, at spørgeskemaet ikke blev besvaret af 62 pct. af de adspurgte.
Førsteforfatteren, Frederik Rosenbæk, har som medforfattere på artiklen i BMC flere almenmedicinske professorer, så han kan vel siges at være i god tro. Man konkluderer, at få læger ordinerer cannabis, at de ved for lidt og har en overordnet negativ holdning til medicinsk anvendelse af cannabis.
Tilsidesatte al faglig rådgivning
Jeg sad midt i det politiske pres på fagligheden som formand for Dansk Selskab for Almen Medicin i 2018, hvor ordningen blev søsat imod al faglig rådgivning. Jeg bliver nødt til at minde om, at politikerne, i tilsyneladende eufori over udsigten til et eksporteventyr, valgte at tilsidesætte al faglig rådgivning og alle advarsler om ordningens manglende forsøgskarakter og derfor ikke ville få opbakning.
Man fravalgte at investere omkring 20 mio. i en egentlig forsøgsordning med protokolleret intervention og systematisk erfaringsopsamling. Den daværende sundhedsminister besøgte kommende fynske cannabis-storbønder, som stolt fremviste faciliteterne til dyrkning og eksport, og hun lod sig fotografere i en cannabismark, i stedet for at lytte til de sundhedsfaglige røster. Folketinget var lige så tonedøve.
Lægemiddelstyrelsen kunne simpelthen ikke lave en behandlingsvejledning, og ligesom Lægeforeningen og de øvrige lægevidenskabelige selskaber opfordrede Dansk Selskab for Almen Medicin gentagne gange politikerne til at få ordningen op på et forsøgsspor, så sundhedsvæsenet kunne få viden og erfaringer, og danske patienter en mulighed for at få forsøgsbehandling. Vi prøvede at hjælpe politikerne, men de ville ikke hjælpes.
Giver ingen mening at undersøge
Det giver for mig ingen mening at ville undersøge de udøvende praktiserende lægers ‘erfaringer, viden og holdninger’ midt i sådan en politisk brøler af et afpresningsforsøg, politisk gidseltagning af patienter og magtkamp mod lægerne. Hvis der havde været grundlag for at gennemføre en videnskabelig undersøgelse af en karakter, som den der nu er publiceret 5 år senere, så ville der have været grundlag for seriøs kritik af metode, gennemførelse og de konklusioner, man når frem til, men det vil jeg afholde mig fra.
Jeg vil blot gentage, at de praktiserende læger i Danmark har udvist sund dømmekraft ved ikke at lade sig spænde for et vidtløftigt cannabiseventyr, men holdt fast ved et krav om, at viden og systematisk evaluering er et krav for indførelse af ny ‘teknologi’ i sundhedsvæsenet.
At cannabis ikke blev tilgængeligt for de patienter, der gerne ville have deltaget i en forsøgsordning, er helt og holdent politikernes skyld og ansvar, og det er den vej, kanonerne skal rettes. Og det er stadig ikke for sent at etablere en forsøgsordning, der kan leve op til navnet.
Klog tale af erfaren person. Tak!
Klogt indlæg
Gode opsamlende pointer i dette indlæg omkring baggrunden for at forsøgsordningen ikke er lykkedes i forhold til erklæret formål og hensigt, som konsekvens af politisk kandestøberi, hvor hensynet til økonomisk særinteresser og lokale producenter af medicinsk cannabis produkter har vejet tungere end klinisk faglighed og grundlæggende principper for hvorledes nye medicinsk behandlingsregimer på normal vis introduceres og afprøves i sundhedsvæsenet .
Vil dog opfordre til at møde forskerne bag den i øvrigt velgennemførte spørgeskemaundersøgelse med en mere åben og positiv dialog tilgang. Præmisserne for at udføre en sådan undersøgelse, som den aktuelle, er selvforståeligt vanskelige inden for det område, men ikke desto mindre bidrager undersøgelsen med en række interessante fund, der giver anledning til efterfølgende refleksioner. Og spørgeskema undersøgelser generelt har nu engang de metodemæssige begrænsninger og udfordringer, som de har.