Dagens Medicin lægger 14. marts endnu engang spalteplads til en diskussion om effekten af medicinsk cannabis. Selv om debatten ikke er ny, er den vigtig. Ikke så meget på grund af kvaliteten af den akademiske diskussion, men mere på grund af dens mulige konsekvenser:
Lægerne får repeteret et alibi for at overlade patienterne til sig selv. Behandlingen med cannabis ‘privatiseres’. Politikerne kræver straffrihed for besiddelse. Cannabis legaliseres i praksis!
Selv om den gældende forsøgsordning for medicinsk cannabis kun har godt ét år på bagen, er der et presserende behov for politisk at genbesøge ordningen. Ikke med det formål at gennemføre en legalisering, men at forebygge en sådan.
Når Helge Kasch og kolleger på baggrund af deres kritik af Horsteds data konkluderer:
»Der er således ikke sket en blåstempling af medicinsk cannabis, og det er ikke på tide at opprioritere cannabisbaseret smertebehandling«, gentager de sig selv.
Hvad med gabapentin?
Budskabet er gennemspillet med forskellige bagtæpper de seneste år.
Vinklen er typisk den samme: Andres data er utilstrækkelige, hvilket danner baggrund for at konkludere, at cannabis ikke virker smertestillende. Kritikerne påkalder sig i den forbindelse en vis opmærksomhed, da cannabis som bekendt er ‘godt stof’.
Personligt synes jeg, det er en smule uoriginalt og efterhånden ligner en tanke. Hvorfor ikke kaste sig over noget nyt?
F.eks. gabapentin, hvor forbruget er steget dramatisk mellem 2018 og 2022. Stoffet er ikke kun vanedannende, men har også, ifølge litteraturen, en svag evidens ved off-label brug[1].
LÆS OGSÅ Interessegruppe står for formynderisk tilgang til patienter med kroniske smerter
LÆS OGSÅ Cannabisbaseret smertebehandling kan stadig ikke anbefales
LÆS MERE Ny dansk studie blåstempler behandling med cannabisbaseret medicin
Alibi for ikke at tænke selv
Nuvel, man skal passe på med at kritisere andre. Det kan virke demotiverende.
Værst af alt kan det afholde folk fra at tænke selv. Netop den effekt af Kasch og kollegers indlæg kan jeg være bekymret for.
Ved systematisk at kritisere behjertede forsøg på at gøre os klogere på, hvordan virkelige patienter responderer på behandling med medicinsk cannabis, får lægefaglige kolleger et alibi for at lade receptblokken blive i skuffen.
Patienterne lades i stikken, uagtet at ønsket om supplerende behandling med medicinsk cannabis i reglen skyldes utilstrækkelig effekt af konventionel behandling.
Et nej til en recept fjerner ikke smerterne.
Patienten vender sig derfor mod det sorte marked, hvor der altid er hjælp at hente[2]. Mod betaling og med garanti for, at der ikke er nogen deklaration af indholdet.
Patienter kriminaliseres
Når behandling med cannabis gøres til patientens egen sag, privatiseres – og kriminaliseres – ansvaret for sufficient lindring.
Politisk har vi set, at denne situation kalder på et krav om straffrihed for den selvmedicinerende patient. Afkriminalisering er i praksis lig med legalisering.
Som repræsentant for en forening, der producerer medicinsk cannabis under farmaceutisk kontrol, kan jeg sige, at legalisering ikke er vores mål.
Cannabis anvendt medicinsk bør være lægeordineret. Rekreationel anvendelse af cannabis bør (fortsat) være forbudt. Dette ikke mindst grundet de helt unges adgang hertil.
Al diskussion om rus- og nydelsesmidler har særlig fokus på unges brug og misbrug heraf. Det vil med statsgaranti også blive tilfældet, såfremt cannabis legaliseres til rekreationelt brug. Forbud har en vigtig signalværdi.
Ordning er ikke velfungerende
I Danmark har det siden 2018 været muligt at få medicinsk cannabis på recept.
Trods en række justeringer af forsøgsordningen i 2021, er der blandt patienter, deres foreninger og de læger, som ordinerer medicinsk cannabis, bred enighed om, at ordningen ikke er velfungerende.
Den lægefaglige behandling er endnu ikke blevet kvalitetssikret.
Der mangler bl.a. systematisk efteruddannelse i, hvordan det endocannabinoide system virker og en officiel behandlingsvejledning at støtte sig til.
Produktudbuddet er fortsat meget begrænset, og de fleste recepter skrives på magistrelle produkter, som i princippet intet har med forsøgsordningen at gøre.
Fremskynd justering af loven
Manglende konkurrence påvirker prisniveauet, hvilket bringer mange patienter i økonomisk bekneb og tvinger dem ud på det sorte marked.
Endelig er det i praksis umuligt at få en myndighedstilladelse til at gennemføre kliniske studier baseret på medicinsk cannabis.
Selv om forsøgsordningen igen skal evalueres inden udgangen af 2024, er der god grund til at fremskynde en justering af lovgivningen.
Dels på grund af de fortsatte og helt håndgribelige problemer med patienternes adgang til behandling, dels den aktuelle udvikling syd for grænsen, hvor den tyske regering i løbet af kort tid ventes at fremlægge et forslag til legalisering af cannabis.
En legalisering vil ikke alene påvirke Danmark, men hele EU. Har vi i Danmark et adækvat modsvar til denne udvikling?
Patienter skal ikke behandle sig selv
Efter MCI´s opfattelse findes der kun én løsning, som effektivt vil aflegitimere kravet om en legalisering:
Danske patienters adgang til en kvalitetssikret behandling med medicinsk cannabis skal muliggøres gennem en gentænkning af rammerne for ordinationen.
Da det haster med handling, kan man med fordel søge inspiration i Lægeforeningens gamle forslag om en protokollering af behandlingen med medicinsk cannabis.
Forslaget sikrer de nødvendige rammer for lægens ordination og løfter ansvar fra den enkeltes skuldre.
Efteruddannelse og faglig vejledning vil sikre faste holdepunkter for ordinationen. Dette kombineret med en systematisk indsamling af data fra både behandlere og patienter kan gradvist gøre os klogere og medvirke til at få indkredset de problemstillinger, hvor de knappe ressourcer til RCT’ere er givet bedst ud.
Denne tilgang kan levere på den vigtigste af de oprindelige intentioner bag forsøgsordningen med medicinsk cannabis:
Patienterne skal ikke behandle sig selv, det skal lægerne.
REFERENCER
- [1] JAMA Intern Med. 2019;179(5):695-701. doi:10.1001/jamainternmed.2019.0086
- [2] Patienters holdninger til og erfaringer med cannabis som medicin: En undersøgelse foretaget i et samarbejde mellem syv patientforeninger, Danske Patienter 2020
UT. har på Misbrugscenteret Sct.Ols haft over tusind misbrugere til behandling mhp. en fremtidig stoffri tilværelse, hvilket er lykkedes for en stor del ved en intensiv ikke ambulant tværfaglig indsats. Men ikke over halvdelen desværre. Resten er forblevet i deres misbrug til belastning for sig selv, familien og samfundet. Næsten alle er startet med Hash, der således har ført til den aktuelle situation. Længere fast forbrug af cannabis produkter giver en behagelig afslappet holdning til meget i livet, og mange mister desværre også evnen til at tage sig sammen og være en del af samfundet. En slap rygrad bliver til kogt Makaroni. Denne personlighedsændring må kunne accepteres ved terminale cancer patienter, men til andre kan det være et brud på lægeløftet. At skade mere end gavne.
Det ER jo ikke en ny præparat gruppe. Men brugt i over 50 år af både syge og raske. Der er næppe den ældre familie, der ikke har oplevet et menneske i omgangskredsen, der er kommet i uføre med et forbrug af Hash. Det bør praktiserende læger ikke bakse med i deres travle hverdag.
Kære Christian Crüger
Tak for din kommentar. Der er forskel på hash og medicinsk cannabis- ud over selve produktet – også især motivet. Den kroniske smerte patient er typisk kvinde og mellem 55-75 år. Hun kommer for at blive lindret for sine smerter – ikke for at få en rus. Det er vigtigt at skelne mellem cannabis anvendt terapeutisk og rekreationelt. Og når det er tydeligt og forstået- kan vi mødes til en saglig og faglig diskussion.
Jeg tror heller ikke at cannabis er vejen frem. . Ud fra >30 års lægearbejde med patienter med smerter tror jeg ikke vi har brug for flere lægemidler mod smerter. Vi har mere brug for en anden måde at håndtere patienter med smerter.
Danske borgere må inderligt gerne kunne købe cannabis af god kvalitet i godkendte butikker. Kontrol ved udlevering for bl.a. af alder kan gennemføres ligesom ved salg af jagtammunition og lignende. Staten kan sælge et Cannabis-tegn ligesom et jagttegn. Det tilbud kan mindske kriminalitet og give politikere, patientforeninger og andre interessegrupper, hvad de ønsker. Men hold lægerne udenfor! Lægers medvirken til at løse samfundsmæssige og kulturelle problemer er sjældent en god idé.
Endnu et “lægemiddel” mod smerter vil skabe nye patienter, især patienter som har behov for at bevise deres lidelse som en “rigtig” sygdom. Tramadol var en nutidig lærestreg og endnu tidligere da heroin skulle erstatte morfin.
Smerter og lidelse er en uadskillelig del af menneskers liv – og cannabis er endnu en dårlig løsning på et kulturelt problem.
Claus Rasmussen, reumatolog, Nordjylland.