I 2035 skal vi være 5.000 praktiserende læger, det er 1.500 flere, end vi er i dag.
For at vi skal kunne nå det, er det vigtigt, at der dels er mulighed for at blive uddannet som praktiserende læge, altså at der er tilstrækkeligt med uddannelsesstillinger til de kommende læger, og dels at der rent faktisk er nogle ydernumre, som lægerne kan overtage. Derfor er antallet af uddannelseslæger de seneste år øget fra 300 til 350, og bl.a. DSAM har foreslået, at det tal øges til 400 om året. Det er et godt initiativ i forhold til fremtidens lægedækning og de opgaver, der ligger i almen praksis.
Koncernklinikkerne er meget langt fra det, man kan kalde de klassiske almenmedicinske idealer om kontinuitet og personligt kendskab mellem læge og patient
Men over for denne udvikling står bl.a. de såkaldte koncernklinikker, der ikke bidrager til at uddanne fremtidens læger, og som opkøber de ydernumre, som de kommende praktiserende læger ellers kunne overtage. For at tilbyde stillinger som tutorlæge i praksis, kræver det, at man som ejer af klinikken har sin faste gang og dermed en vis kontinuitet i praksis. Det kan ikke honoreres af koncernklinikkerne.
Det er i vores øjne et enormt problem, og koncernklinikkerne kan således være en bombe under fremtidens lægedækning og den faste læge, som vi kender denne. Almen praksis og mulighederne for uddannelse af yngre læger er altså under pres.
Koncernklinikkerne
Koncernklinikkerne er drevet af økonomisk vinding. De skævvrider markedet, mangler kontinuitet og kvalitet for patienterne, og de bidrager ikke til uddannelsen af fremtidens speciallæger i almen medicin.
Samtidig har konstruktionen en risiko for, at tusindvis af patienter fra den ene dag til den anden står uden lægedækning, hvis koncernen eller ejerlægen går konkurs. Vi så et eksempel på det før sommerferien, da fire klinikker måtte lukke i Syd- og Vestjylland, og folk i området pludselig stod uden egen læge.
Aktuelt er omkring 150.000 borgere tilknyttet en koncernklinik, og de har derfor ikke deres egen faste læge. Dette tal har været stærkt stigende i de seneste par år.
I vores øjne er koncernklinikker – også omtalt som stråmandsklinikker – den største trussel mod fremtidens almene praksis og patienternes adgang til en fast læge. Det er samtidig en helt reel bekymring blandt flere uddannelseslæger, om der overhovedet er en klinik at overtage, når de selv bliver speciallæger i almen medicin.
Koncernklinikkerne i udkantsområderne
Ofte rykker koncernklinikkerne ind i udkantsområderne, hvor det ikke har været muligt at finde købere til praksisser, der skal sælges. Koncernklinikken rykker så ind med f.eks. et par lægevikarer og andet personale, og her vil nogle argumentere for, at det er vel bedre med en form for personale end slet ikke noget.
Hertil er det værd at sige, at der er andre muligheder end koncernerne. Regionerne kan oprette regions- eller udbudsklinikker, eller de kan hjælpe med at oprette licensklinikker.
Når vi får nye speciallæger i almen medicin til at investere i ydernummer og klinik, stiger chancen for, at de bliver i området
Især licensklinikkerne kan være oplagte, for her kan de unge nyuddannede almene medicinere komme ind i faget, og regionen er (modsat koncernklinikkerne) forpligtet til at sælge ydernummeret tilbage til en ny speciallæge, som kan overtage klinikken. Og, vi ved fra tidligere undersøgelser blandt FYAM’s medlemmer, at mellem 80 pct. og 90 pct. af uddannelseslægerne i almen medicin gerne vil eje egen klinik i løbet af en kort årrække.
Handler om patienterne og fremtidens praktiserende læger
Koncernklinikkerne er meget langt fra det, man kan kalde de klassiske almenmedicinske idealer om kontinuitet og personligt kendskab mellem læge og patient. Patienterne i disse klinikker møder typisk helt nyansatte læger eller kun sygeplejersker.
Det er ganske veldokumenteret, at kontinuitet og kendskab til patienterne øger overlevelsen. Man har bl.a. i et norsk studie fra 2022 vist, at en fast læge medfører signifikant mindre brug af vagtlæger, færre akutte indlæggelser og lavere dødelighed blandt patienterne, og jo flere år man har haft den samme læge, jo større er denne effekt. Studiet byggede på registerdata fra hele den norske voksne befolkning gennem 15 år.
Når vi får nye speciallæger i almen medicin til at investere i ydernummer og klinik, stiger chancen for, at de bliver i området. Og med en fast praktiserende læge i området, kan vi sikre kontinuitet og kendskab til patienterne.
Stil krav nu
Gør kontinuitet i klinikken til et krav, så speciallægen, som ejer klinikken, også forpligter sig til at arbejde fast i klinikken.
Gør det til et krav, at lægen faktisk skal have sin daglige gang i den eller de klinikker, man ejer, og at de skal være placeret inden for et mindre geografisk område.
Gør det til et krav, at koncernklinikkerne skal sælge ydernumrene tilbage til speciallæger, hvis disse skulle komme til området og have interesse i at drive egen klinik.
Og stil kravene nu, mens det stadig er muligt, og mens vi stadig har praktiserende læger tilbage.
Det er en skam, at Formanden for FYAM, Thomas Benfeldt Purup, ikke har sat sig ind i, hvad han taler om, men i stedet lader sig rive med på påstande og rygtedannelse omkring koncernklinikkerne.
For det første, så koncernerne kan ikke eje ydernumre. Det er kun praktiserende læger, som kan dette. Det er således ikke koncernerne, som skal sælge ydernumrene til kommende generationer, men de praktiserende læger, som ejer disse ydernumre.
For det andet, så var der ingen koncern i Syd- eller Vestjylland, som gik konkurs. Der var derimod tale om en praktiserende læge, som forsøgte sig uden at få hjælp fra en koncern.
For det tredje, så er der interesse hos koncernerne for at uddanne yngre læger, men de holdes udenfor og nægtes at deltage i dette på trods af, at de opfylder kriterierne for at være uddannelsessteder.
For det fjerde, så er de flere lægehuse, som ejes af praktiserende læger, som selv arbejder i lægehuset, men får hjælp til det administrative af en koncern. Dette så lægerne selv kan koncentrere sig om de faglige og måske skulle undgå udbrændthed.
For det femte så er der i flere lægehuse, drevet af koncerner, som har faste læger og således ikke skiftende læger. Men naturligvis er der i visse koncerndrevne lægehuse nogle, hvor der er skiftende læger, men det er grundet manglen på læger i disse områder. Heldigvis er det ofte gode og erfarne læger med højt engagement, som arbejder disse steder, men unge kolleger er også begyndt at få øjnene op for, at et vikariat i et lægedækningstruet område kan være godt godt sted at arbejde, og hvor deres arbejdskraft rent faktisk gavner lægedækningen.
For det sjette, så er koncernernes primære formål ikke at tjene penge, men yde en lægefaglig service, men naturligvis er økonomien også vigtig, men ikke anderledes end i mange andre traditionelle lægehuse.
Thomas Benfeldt Purup skal være hjertelig velkommen i en af mine klinikker, som drives af en koncern, så han med selvsyn kan se en af disse.
Kære Peder
Tak for din kommentar.
Selvom du kan nævne enkeltstående eksempler, så ændrer det ikke på det generelle forhold, at kontinuiteten med lægen generelt er dårligere i koncerndrevne klinikker end traditionelle klinikker. Der er mere og mere forskning som viser at netop denne relation/kontinuitet med lægen sikrer bedre overlevelse, færre indlæggelser og mindre brug af lægevagten. Af BDO-rapporten fremgår blandt andet at tilgængeligheden i koncerndrevne klinikker er dårligere på de målte parametre og at disse har større grad af uddelegering (flere sygeplejerske pr. læge).
Jeg anerkender det kortsigtede mål og behovet for lægedækning, men det er lige netop det – kortsigtet. Hver fjerde kapacitet i lægedækningstruede områder er allerede drevet af koncerner og det kan blive svært for yngre læge at købe ydernumre/blive selvstændige praktiserende læger i disse områder, hvis udviklingen fortsætter som nu. Antallet af patienter tilknyttet koncernklinikker er fordoblet ca. hver 2.-3. år de seneste år og fortsætter udviklingen, vil disse snart stå for en markant større markedsandel en nu.
Hvad angår uddannelsespladser er det netop mangel på fast læge med flere årig patientkendskab/tilknytning, som gør at disse ikke godkendes som uddannelsespladser – I vores egne medlemsundersøgelser fremgår at 70-80% ønsker at eje egen klinik indenfor en kort årrække og af de resterende ønsker størstedelen at være ansat i en traditionel lægeklinik. Jeg ser ikke koncernklinikker som en attraktiv uddannelsesplads, så længe der ikke kan opnåes samme kontinuitet – ligeså vel for at sikre kontinuitet/relation mellem tutorlæge og uddannelseslæge.
Generelt ønsker jeg blot at man sikrer kontinuiteten mellem læge og patient fremadrettet. Dette sikres bedst ved at nye speciallæger i almen medicin bliver selvstændige praktiserende læger og dermed bliver i samme område i mange år.