Mennesker med psykiske sygdomme skal ikke betale for nødvendig behandling

Mennesker med psykiske sygdomme skal ikke betale for nødvendig behandling Den offentlige psykiatri skal styrkes, og regionerne skal forpligtes til at opslå flere ydernumre i psykiatri og børne- og ungdomspsykiatri, foreslår Overlægeforeningen og Foreningen af Praktiserende Speciallæger.

Hver uge forlader psykiatere i den regionale psykiatri deres stilling. Overlægeforeningens medlemsundersøgelse viser, at 41 pct. af de nuværende regionalt ansatte psykiatere og børne- og ungdomspsykiatere inden for det seneste halve år har overvejet at søge over i privat regi. Og 20 pct. har allerede gjort det.

Mange af dem opretter i stedet en privat klinik, hvor de behandler borgere, som har råd til selv at betale, eller som har en sundhedsforsikring. Alene i Region Midtjylland er der 20 private psykiatere og børne- og ungdomspsykiatere.

Speciallæge i psykiatri Hanne Stubbe Teglbjærg er en af de læger, der har forladt den offentlige psykiatri. Hun fortæller i et debatindlæg i Dagens Medicin 24. oktober, at lægerne oplever, at de får større frihed og dermed større arbejdsglæde.

Prisen havner altid hos patienterne

Men det har en pris, når lægerne forlader den offentlige hospitalspsykiatri og speciallægepraksis. Og den pris betaler patienterne.

For når psykiaterne arbejder privat, skal deres patienter enten betale hele regningen selv, betale for en sundhedsforsikring eller skifte til sygesikringens gruppe 2 og betale ca. 300-400 kr. pr. konsultation.

Når man vælger at arbejde uden for det offentlige sundhedsvæsen, er der en stor gruppe udsatte og sårbare patienter, som man udelukker fra at få hjælp

Det afskærer nogle af de mest sårbare grupper i samfundet fra at få hjælp af de private psykiatere. Og det øger uligheden i sundhed for de svageste grupper, som får længere ventetid til de offentlige tilbud. Det går især ud over de borgere, der har de sværeste psykiske sygdomme, og som derfor ikke kan behandles i privat regi.

Det kan vi som samfund ikke være bekendt.

Som læger har vi en forpligtelse til at behandle alle uanset økonomisk formåen og social status, men når man vælger at arbejde uden for det offentlige sundhedsvæsen, er der en stor gruppe udsatte og sårbare patienter, som man udelukker fra at få hjælp.

Uacceptabelt arbejdsmiljø i psykiatrien

De fleste psykiatere, der har forladt det offentlige sundhedsvæsen, kommer fra den regionale hospitalspsykiatri. Og når vi hører om deres oplevelser, er det ikke svært at forstå, hvorfor mange af dem er skiftet. De arbejdsvilkår, som psykiatrien byder sine ansatte, er mange steder så barske, at folk ikke kan holde til arbejdet i årevis. Det er uacceptabelt.

Men løsningen er ikke et privatiseret sundhedsvæsen. Derfor arbejder vi i Overlægeforeningen og Foreningen af Praktiserende Speciallæger (FAPS) for at styrke psykiatrien som en integreret del af det offentlige sundhedsvæsen – med fri og lige adgang for alle.

Det skal gøres på to måder.

På den lange bane skal vi have gang i en omfattende genopbygning af den samlede psykiatri, og ikke mindst den regionale hospitalspsykiatri. På den måde kan vi sikre, at de mest syge får en evidensbaseret behandling af høj kvalitet, samtidig med at arbejdsvilkårene for psykiaterne og de øvrige medarbejdere bliver så attraktive, at vi kan styrke rekrutteringen til faget.

Flere psykiatere med ydernumre

En sådan genopbygning er desuden helt afgørende for, at vi kan styrke forskning og uddannelse, som er forudsætningen for, at det offentlige sundhedsvæsen også i fremtiden kan tilbyde god psykiatrisk behandling.

Den proces er der netop taget hul på med Folketingets vedtagelse af en psykiatriplan. Den aktuelle plan er langtfra tilstrækkelig, men der er bred politisk opbakning til at fortsætte arbejdet og hæve ambitionerne. Og vi vil sammen med både patientforeninger og andre faglige organisationer vedvarende presse på for, at hele Sundhedsstyrelsens faglige oplæg til en 10-årsplan føres ud i livet.

Vi foreslår, at regionerne forpligtes til at oprette flere ydernumre i psykiatrien. På den måde kan vi bevare et offentligt behandlingstilbud, hvor det ikke er pengepungen, der afgør, om man kan få behandling

Men her og nu kan vi også skabe langt større kapacitet ved at give de private psykiatere og børne- og ungdomspsykiatere mulighed for at få tildelt et ydernummer. FAPS har for nogle år siden gennemført en undersøgelse, der viste, at de fleste private psykiatere gerne ville have et ydernummer. Så interessen er til stede.

Når speciallægerne vælger at arbejde med ydernummer, deltager de desuden i et landsdækkende kvalitetsprojekt, som via fælles kvalitetskrav bidrager til sikre bedre og mere ensartet behandling. Den sikkerhed får man ikke hos de private læger.

Men ydernumrene er ikke kun til gavn for patienterne. Det er også en fordel for lægerne, som via overenskomsten sikres adgang til betalt efteruddannelse, kvalitetsklynger og indkomst under sygdom.

Regionerne skal forpligtes

Derfor foreslår vi, at regionerne forpligtes til at oprette flere ydernumre i psykiatrien og børne- og ungdomspsykiatrien. På den måde kan vi bevare et offentligt behandlingstilbud, hvor det ikke er pengepungen, der afgør, om man kan få behandling. Og vi får nedbragt de nuværende alt for lange ventetider.

Vores erfaringer viser desuden, at regionerne uden problemer kan rekruttere psykiatere og børne- og ungdomspsykiatere til speciallægepraksis blandt læger, der i dag arbejder privat uden ydernummer. Dermed undgår man, at en styrkelse af praksissektoren sker på bekostning af hospitalspsykiatrien.

Så hvis vi ønsker en fremtidssikret psykiatri med fri og lige adgang for alle, er privatisering ikke vejen frem. Der er kun én vej, og det er en ambitiøs genopretning af den offentlige psykiatri med flere speciallægepraksisser i hele landet og sygehusafdelinger med stærke faglige miljøer, gode arbejdsvilkår og evidensbaseret behandling.

Læs også: Uafhængige psykiatere i Region Midt står sammen og råder andre til at følge efter

Skriv kommentar