Bekendtgørelsen af lov om anvendelse af tvang i psykiatrien – i daglig tale psykiatriloven – var tænkt som en omsorgslov. Mennesker, som ikke selv var i stand til at erkende, at de var syge og selv søge behandling, skulle have mulighed for samme gode behandling for deres sygdom, som mennesker med sygdomsaccept har.

Det er uetisk og forkasteligt, at underprioritere behandling af mennesker med psykoselidelser

Tvang opleves, alt andet lige, altid som et overgreb. I psykiatriloven hedder det derfor i paragraf 2 Stk. 5: »Med henblik på i videst muligt omfang at forebygge anvendelse af tvang skal sygehusmyndigheden tilbyde sygehusophold, behandling, pleje og omsorg, som svarer til god psykiatrisk sygehusstandard, herunder med hensyn til de bygningsmæssige forhold, senge- og personalenormering, personalets kompetencer, politikker i relation til patienter og pårørende, mulighed for udendørs ophold samt beskæftigelses-, uddannelses- og andre aktivitetstilbud.«

Den paragraf vender politikerne det blinde øje til. Der er ikke sengepladser nok, der er ikke ambulante tilbud nok, der er slet ikke personale nok, og beskæftigelses-, uddannelses- og andre aktivitetstilbud er en saga blot. Det medfører, at der udøves alt for meget tvang i Danmark.

Der er alt for mange mennesker med ubehandlet psykose og uden sygdomsaccept, som har behov for en længerevarende stabiliserende indlæggelse. Når de bliver indlagt med tvang, bliver de ofte alt for hurtigt udskrevet og genindlagt med tvang kort tid efter. Det er forkasteligt.

Når man har indlagt et medmenneske mod dets vilje, så skylder man at gøre et helhjertet behandlingsforsøg. På afdelingerne medfører de mange ustabile patienter og for lidt personale, at akut beroligende medicin med tvang, fastholdelser og bæltefikseringer må anvendes et unødvendigt højt antal gange.

Ingen betydende ændringer

Sundhedsstyrelsen opgør den udøvede tvang i en årlig rapport. Dette års opgørelse  ‘Monitorering af tvang i psykiatrien’. Opgørelse for perioden 1. juli 2022-30. juni 2023’ udkom 20. november 2023. Var der sket noget afgørende i år? Næh. Blev der stadig anvendt for meget tvang? Ja. Havde vi forventet det? Ja, hvad skulle have ændret på den situation? Der har ikke været betydende ændringer til den positive side i psykiatrien siden seneste opgørelse.

Vi har talt om 10-årsplan for psykiatrien i fem år. På et tidspunkt var der forhåbning om, at forholdene for mennesker med psykoselidelser ville ændre sig, for det var skrevet ind i Sundhedsstyrelsens psykiatriplan. Sundhedsstyrelsen tog det meget alvorligt og sammenlignede psykiatrien med kræftområdet.

Der bliver ikke mindre tvang, før vi får mulighed for at behandle mennesker med psykoselidelser ordentligt og fagligt forsvarligt

24. november 2023 kom første trin på regeringens trappetrinsplan: ‘En bedre psykiatri – hurtigere behandling til børn og unge, bedre akut hjælp og større tryghed for medarbejderne’.  Prioriteringen for 2024 var forebyggelse af selvmord og hjælp, når der er akut behov for det, øget tryghed og forebyggelse af vold, bedre hjælp til børn og unge  og mindre tvang i psykiatrien.

Under ‘Mindre tvang i psykiatrien’ var der ikke et ord om de mennesker, som bliver udsat for tvang – mennesker med psykoselidelser uden sygdomsaccept. Hvordan kan politikere blive ved at tro, at noget kommer til at ske, blot fordi de træffer en beslutning? Og hvordan har de forestillet sig, at jeg og mine kolleger og ledere skal honorere kravet om at nedbringe tvang uden tilstrækkelige midler.

Hvis man reelt vil nedbringe tvang, skal man fokusere på diagnosticering og sufficient behandling (og her tænker jeg ikke kun medicin) af mennesker med psykoselidelser, så kommer ‘Øget tryghed og forebyggelse af vold’ og ‘Mindre tvang i psykiatrien’ helt automatisk.

Afskaf psykiatriloven

Der bliver ikke mindre tvang, før vi får mulighed for at behandle mennesker med psykoselidelser ordentligt og fagligt forsvarligt. Det kræver øgede økonomiske ressourcer, også flere end de småpenge, der er sat af på finansloven nu. Men på sigt bliver det en gevinst – for patienterne, samfundet og økonomisk.

Det er uetisk og forkasteligt, at underprioritere behandling af mennesker med psykoselidelser og at underfinansiere et lægeligt speciale, hvor der er mulighed for at udøve tvang over for patienterne, når denne underfinansiering medfører øget brug af tvang, dvs. i virkeligheden unødvendig tvang.

Vi psykiatere har stor respekt for psykiatriloven. Men vi kan ikke blive ved at stå på mål for anvendelse af psykiatriloven, fordi der mangler ressourcer til en ordentlig og fagligt forsvarlig behandling af de mennesker, som loven er tiltænkt.

Kære politikere: Det er dobbeltmoralsk år ud og år ind at tale om nedbringelse af tvang uden at se på de grundlæggende årsager til, at kravet ikke kan honoreres. Medmindre der tilføres ressourcer, kan vi kun komme af med tvang ved at afskaffe loven.

Så kære Sophie Løhde: Ton nu rent flag. Afskaf psykiatriloven og sig, at vi skal lade vores patienter med psykoselidelser sejle deres egen sø, eller giv os de nødvendige ressourcer til at behandle, så vi kan holde anvendelsen af tvang på et absolut minimum, som det er meningen.