Marshall-hjælp eller silkeforet fængsel
Foto: Lars Andersen

Marshall-hjælp eller silkeforet fængsel Ministeren sender et gigantisk signal om, at hun ikke understøtter de praktiserende læger som selvstændige næringsdrivende

I denne uge har vi valgt at sætte en glad praktiserende læge på forsiden. Det sker sjældent, for sundhedssektoren er fuld af trængsler og stressede læger – der er nok at tage fat på derude, ikke mindst i almen praksis, som har været så grueligt meget igennem i det seneste årti.

Det er dejligt,at Kristian Egersgård har fået arbejdsglæden tilbage ved at skifte et traurigt liv som sololæge ud med en plads i et større fagligt fællesskab i Fredericias nye sundhedshus. Håndværkerne borer og saver i skrivende stund for at shine bygningen op for nogle af de 20 mio. kr., som ministeren har bevilget til netop dette sundhedshus, og i mandags var Ellen Trane Nørby (V) ovenikøbet på inspektion for at hilse på Kristian og hans nye kolleger. Om føje tid kan han endda se frem til at dele hus med endnu ti praktiserende læger, hvis det går, som kommunen planlægger.

Det lover jo godt for almen praksis. Eller gør det?

Nej.

Sundhedsministeriets uddeling af 200 mio. kr. til læge- og sundhedshuse over hele landet kan umiddelbart opleves som en Marshall-hjælp til almen praksis, som ikke har oplevet udvikling i de seneste femten år, og som helt berettiget tørster efter anerkendelse, en ny og stærkere position i det samlede sundhedsvæsen – og investeringer.

Men sidstnævnte skal almen praksis kigge i vejviseren efter, for ministerens uddeling går ganske uden om almen praksis. Stort set alle pengene går i kommunale lommer, og selvom denne ekstraordinære bevilling er blevet introduceret som en enorm håndsrækning til det nære sundhedsområde, underforstået ikke mindst almen praksis, så er der næsten ingen hjælp til de private aktører. Dette er ikke en investering i almen praksis – det ligner nærmere hvidvaskning af offentlig midler.

Ministeren sender et gigantisk signal om, at hun ikke understøtter de praktiserende læger som selvstændige næringsdrivende, og at det er kommunerne, som skal være herskende i det såkaldte nære sundhedsvæsen.

Det er et interessant og dristigt valg at drysse 200 mio. kr. – og i de kommende år yderligere 600 mio. kr. – ud over 98 kommuner uden at have nogen åbenlyse kriterier, uden at sætte almen praksis op til at søge tilskud i større omfang eller sætte gang i anden støtte, og uden at have en overordnet plan.

Vi kan håbe, at lægerne som selvstændige næringsdrivende bosiddende midt i et kommunalt drevet hus bliver som perlen i en østers.

Lige nu ligner det et tag selv-bord for de kommuner, som har overskud og kreativitet til at søge midler, og dermed er det tilfældighederne, der råder. Både i forhold til hvad pengene bruges på – fra hoppebolde til nye vinduer – og sådan må det jo også være, når der mangler en overordnet plan. Konsekvenserne er åbenlyse allerede med den første uddeling, hvor de to magre regioner, Nordjylland og Sjælland, har fået færre midler end de tre fede regioner. De har selvfølgelig færre indbyggere, men alligevel.

Nu kan en stribe ofte velnærede kommuner så bygge fine læge- og sundhedshuse og finde deres lokale løsninger, herunder gode faciliteter, som praktiserende læger kan leje sig ind i. Vi kan håbe, at lægerne som selvstændige næringsdrivende bosiddende midt i et kommunalt drevet hus bliver som perlen i en østers, men der er en risiko for, at det i stedet bliver et silkeforet fængsel, hvor entreprenørånden bliver kvalt af kommunal omklamring.

Er dette lykken for PLO? Er det noget, som vil tiltrække flere læger til almen praksis?

Svaret må blafre i vinden, indtil planen for det nære sundhedsvæsen kommer. Den kan vi så vente på. Og vente på. Og vente på. Den kommer ikke på denne side af sommerferien, og i efteråret blusser valgkampen op, og så risikerer man, at den enten bliver undertrykt og udskudt til en ny regerings forgodtbefindende. Eller at den bliver et slagnummer i valgkampen. Det er snart ikke til at sige, hvad der er værst.

Læs mere

»Jeg var ved at gå i stå som sololæge«

PLO-formand: Fint med penge, men nu melder udfordringerne sig

Lose: Det er svært at se et mønster

Regeringen uddeler millioner til nye læge- og sundhedshuse

Kommentarer

  1. Tusind tak for denne elegant velskrevne leder, befriende læsning!

    Det undrer at en liberalt ledet regering i den grad underkender at der kan være en samfundsmæssig gevinst ved at have en praksissektor som er selvstændige. Men nu jeg tænker på det var det samme holdning under forrige regering. Så den har nok sin rod i selve ministeriet- + i Finansministeriet??

    “You don’t know what You’ve got til its lost”- og som praktiserende læge oplever jeg at vi er i frit fald på vej til ikke bare at “get lost” men mere blive raget ned som Lars Andersen så præcist illustrerer og supplerer din leder med!

    Men desværre er løbet nok kørt og lægerne er kørt over i processen… og det var måske også meningen?

    KH Pia H

  2. Som praktiserende Speciallæge med Økonomiloft, går det kun ud over patienterne. Lange ventetider. Til gengæld flere privat patienter. Det ender nok med A og B patienter, til sidst så aflevere man bare sit ydernummer og bliver privat. Desværre for de syge patienter, så er det djøfferne der er ved at ødelægge sundhedsvæsnet. Håber ikke de kære djøffer selv blive syge en dag. Jeg elsker mit arbejde og finder altid en løsning på alt ikke patientrelateret accreditering, ny data lov, modernisering og betaler glædeligt 18.000 kr. Til Sundhedsstyrelsen om året for et besøg hvert 3. År. Ja sådan er livet i speciallægepraksis. Egentlig burde jeg holde mig under radaren, men jeg stolt af mit job og mener jeg gør en forskel som praktiserende Speciallæge.

    Mvh. Lars

  3. Ja, de praktiserende læger er blevet banket godt og grundigt på plads, og hvad så nu?
    Mange pensionsmodne læger er på vej ud – praksis solgt eller ej – , og ikke så få af de yngre smutter også. Arbejde er det ikke svært at få i hverken indland eller udland, da der er rift om almen medicinernes brede kompetencer.
    Det kan meget vel ende med at blive som i Sverige med dyre offentligt ejede og styrede sundhedshuse med ansatte såkaldte stafetlæger, der iøvrigt kan være ganske svære at rekruttere.
    Operationen lykkedes altså, men patienten døde desværre.

Skriv kommentar