MAGTPORTRÆT: Skrabkage + skakmester  + skydeskive = Svend
Foto: Per Morten Abrahamsen

MAGTPORTRÆT: Skrabkage + skakmester + skydeskive = Svend Som ung ville koncerndirektør i Region Hovedstaden Svend Hartling absolut ikke være politiker. Det blev han alligevel, siger hans kritikere, som mener, at han politiserer. Det har gjort ham kontroversiel, til tider forhadt, men også til en af de mest magtfulde i sundhedsvæsenet.

Stedet er et anonymt mødelokale i et anonymt byggeri i et ligeledes anonymt hjørne af ydre Østerbro i København, hvor Region Hovedstadens Center for IT, Medico og Telefoni ligger.

Det er også her, det war room ligger, hvor klinikere, ledende medarbejdere fra hospitalsdirektionerne og it-eksperter mødes for at aftale handling og strategi, når der er problemer med det sjællandske it-system Sundhedsplatformen. 

Det er Svend Hartling selv, der har valgt at mødes med Dagens Medicin netop her i forbindelse med offentliggørelsen af årets magtliste. Vel vidende at stedet repræsenterer en af de ’sager’, der i dén grad præger hans status som en hel del lægers yndlings-aversion. For nogle er han nærmest et hadeobjekt, og det samme er han for visse politikere.

Men det passede nu engang i kalenderen, og så må symbolikken tages med i købet.

Svend Hartlings anden store ’sag’, der har gjort ham i særklasse upopulær i lægekredse, er EVA: det enstrengede, visiterede akutsystem i Region Hovedstaden med akuttelefonen 1813 som omdrejningspunkt.

De ting kan koncerndirektøren i Region Hovedstaden godt blive træt af at skulle adressere igen og igen, samtidig med at han selvfølgelig godt ved, at de er svære at undgå. Så det ville være synd at sige, at han strutter af glæde og forventning, da han træder ind i bemeldte mødelokale. Ovenikøbet interesserer pressen sig denne gang også for ham som privatperson. Vorherrebevares.

Han spørger med en blanding af skepsis og undren, hvorfor det lige er ham, Dagens Medicin har valgt som genstand for et portræt?

Forklaringen er ellers simpel: fordi du er den, du er, Svend!

Svær at komme uden om

Svend Georg Trock Hartling har befundet sig på magtlisten længe, og fra 2013 har han ligget pænt i toppen. Det år blev han nummer 10 – hans hidtil højeste placering – og i år er han nummer 16.

Det hænger sammen med en masse ting såsom faglighed, erfaring, offentlig profil, og medansvaret for 1813 og Sundhedsplatformen bidrager selvsagt til hans vedvarende, høje placering på listen.

Men de er ikke hovedårsagen.

Svend Hartling har i tidens løb indtaget så mange nøglepositioner i det danske sundhedsvæsen, at han bare er svær at komme uden om. Og hans indflydelse rækker langt ud over posten som koncerndirektør i den befolkningsmæssigt største af landets fem regioner.

Mit job i dag består i meget høj grad i at være oversætter fra klinik til politik, men også den modsatte vej. Hvordan kan man i klinikken håndtere noget, man måske ved første øjekast synes er lidt irrelevant. For eksempel udredningsrettigheder

For eksempel var det ham, der blev formand for Medicinrådets forløber RADS – Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin – da det blev oprettet i 2009. Her trak han sig i 2014 på grund af arbejdsbyrden i forbindelse med Sundhedsplatformen.

Han nævner selv posten som formand for styregruppen for Den Landsdækkende Akutlægehelikopterordning og den som formand for styregruppen for Nationalt Videnscenter for Demens.

Det er nærmest en selvfølge, at han er formand for den fælles bestyrelse for Sundhedsplatformen, som er etableret af de to sjællandske regioner, der har indført it-systemet. 

Han er også formand for bestyrelsen for SDCC – Steno Diabetes Center Copenhagen – det største center i den satsning på diabetesbehandling, som Novo Nordisk Fonden har finansieret og etableret sammen med de fem regioner.

Dertil kommer et hav af bestyrelsesposter som menigt medlem. Nogle af hans poster rækker ud over det rent læge- eller sundhedsorienterede. Det gælder f.eks. hans medlemskab af Datarådet, som er nedsat af Justitsministeriet til at sikre, at databehandling i Danmark foregår i overensstemmelse med den nye lovgivning på området, som trådte i kraft sidste år.

Og det er bare nogle af de seneste eksempler. Tidligere har han f.eks. også siddet i bestyrelsen for Dansk Selskab for Patientsikkerhed og en overgang i kvalitetsinstituttet IKAS. 

På en række af disse poster har Svend Hartling været med til at forberede, beslutte og implementere beslutninger, som har skabt røre i lægestanden.

RADS pirkede f.eks. til lægernes frie ordinationsret ved at anvise, hvordan og hvornår dyre lægemidler burde anvendes. Og IKAS udrullede Den Danske Kvalitetsmodel, som både hospitaler og almen praksis fandt plagsom.

Som koncerndirektør i Region Hovedstaden fra 2006 har han f.eks. været med til at centralisere og flytte rundt på en lang række funktioner. Der kom en ny hospitalsplan allerede året efter, at han var tiltrådt.

»Jeg fik skældud initialt for hospitalsplanen. Nogle sygehuse skulle afvikles; nogle blev ikke akuthospitaler, og nogle skældte mig ud for at gøre et eller andet ved netop deres hospital, for jeg havde jo engang været ansat der,« siger han.

»Men jeg kunne ikke se en fremtid med den specialisering, der var, hvis vi skulle have et moderne sundhedsvæsen med høj faglighed døgnet rundt alle ugens dage. Det har ikke været populært, men i dag møder jeg sjældent den kritik.«

De store sager

Men det, der mere end noget andet har slået Svend Hartlings navn fast i manges bevidsthed, er uden tvivl de to førnævnte ’sager’: 1813 og Sundhedsplatformen. 

Der er megen kritik af Svend Hartling. »Det går mig da meget på, og jeg kan godt synes, det er svært. Jeg sover nogle gange dårligt. Men grundlæggende er jeg meget robust. Og så har jeg en fantastisk god hjemmefront.«Foto: Per Morten Abrahamsen

De har været ekstremt disruptive, kritiserede og omgærdet af opmærksomhed. Og han er i den grad gået så vedholdende i brechen for dem, at hans offentlige persona nærmest er vokset sammen med dem.

Han er også blevet skydeskive for kritikken af dem på en måde, der er meget personlig. Ikke helt sjældent er det Svend Hartling, der bliver kritiseret, og ikke de initiativer, han har udtalt sig om.

I facebookgruppen ’Sundhedsplatformen? NEJ TAK!’ er han f.eks. blevet kaldt ’papand’, sammenlignet med Komiske Ali og beskyldt for henholdsvis at befinde sig på månen eller i Ebberød Bank. Og det er bare i kommentarsporet til et enkelt indlæg fra sidste år.

Svend Hartling forsvarer fortsat de to regionale tiltag som de rigtige valg, men han erkender, at implementeringen kunne have været bedre.

»Vi fik knap et års forberedelse, og det var alt for lidt. Jeg ville meget gerne have haft længere tid,« siger han i dag om indførelsen af 1813-systemet, som gik i luften 1. januar 2014, efter at regionen forinden havde opsagt lægevagtsaftalen med de praktiserende læger.

I det nye, enstrengede system var sygeplejersker i front ved telefonerne ved akut sygdom og skade, og systemet blev integreret med hospitalernes akutklinikker, ligesom samarbejdet med alarmtelefonen 112 blev tættere. Den model forsvarer han fortsat.

»Jeg mener på mange måder, at vi har været forud for vores tid og i virkeligheden har noget af det mest velfungerende, hvis man definerer velfungerende som velintegreret. Andre steder arbejder de stadig med to adskilte strukturer,« siger han.

Sådan en ros af 1813 er noget, der kan få blodtrykket op hos de praktiserende læger i hovedstadsregionen. Deres grundlæggende opfattelse af 1813 som et misfoster består, men parterne er i dag nået til enighed om at være uenige. Tonen er forbedret, siger begge parter, og 1813 skygger ikke længere for samarbejde og aftaler på andre områder.

Anderledes med Sundhedsplatformen. Kritikken af de to sjællandske regioners fælles it-system tog for alvor fart, da implementeringen startede i 2016, og den er ikke løjet af siden.

Nogle læger ser fordele i systemet, men mange flere har givet udtryk for, at det er tungt, besværligt og nemt at lave fejl i. Flere læger har offentligt sagt, at den del, der har med medicin at gøre, truer patientsikkerheden, og at Sundhedsplatformen ganske enkelt er et dårligt valg.

Adskillige efterlyser det system, som regionerne vest for Storebælt har, og som er baseret på et, midtjyderne oprindelig udviklede.

»Region Syddanmark har f.eks. bedt om, at deres bookingmodul og forskellige andre ting skulle bevares. De har kun udbudt en lille del,« siger han.

Region Hovedstaden og Region Sjælland sendte et helt nyt, integreret system i udbud i den proces, der førte til valget af Sundhedsplatformen.

»F.eks. Syddanmark og Nordjylland er ikke nær så integrerede som os og må i en række tilfælde bruge nationale løsninger som f.eks. billedindeks,« siger han.

Han medgiver, at midtjydernes system er godt. Det ligner bare ikke sjællændernes.

»Vi har moduler, som det slet ikke rummer,« siger han.

Han fortryder på ingen måde de to sjællandske regioners valg. Men.

»Jeg har nok fortrudt den måde, vi gjorde det på. Vi var ikke forberedt godt nok. Vi vidste heller ikke i alle detaljer, hvad systemet indebar,« siger han om Sundhedsplatformen.

Han og forvaltningen i det hele taget havde også undervurderet den kulturændring, som det nye it-system indebar.

»Jeg synes, vi tog rigtig mange klinikere i ed. Men det var en stor arbejdsomlægning, og ikke alle havde fattet omfanget. Mange troede, at det bare var en slags opdatering. Men det var en fundamentalt anden måde at arbejde på. Man arbejder i virkeligheden i en database,« siger han.

At gøre det kræver nærmest en mentalitetsændring. Bl.a. indebærer det, at lægerne selv skal udføre noget af det arbejde, som andre – typisk lægesekretærer – plejede at gøre.

Systemet kan tilpasses, så f.eks. processer bliver nemmere, men helt grundlæggende må lægerne også tilpasse sig systemet, mener Svend Hartling.

»Jeg har lidt den holdning, at du har en pligt til at sætte dig grundigt ind i de arbejdsredskaber, du har. Kommer der en ny dims på en operationsgang, bliver du også nødt til at sætte dig ind i det. Men selvfølgelig skal systemet også prøve at hjælpe ved ikke at være for lidt intuitivt,« siger han.

Hvad blev der af de grå eminencer?

Med 1813 blev kimen for alvor lagt til et tilbagevendende kritikpunkt mod Svend Hartlings person, som ikke just blev mindre, da sagen om Sundhedsplatformen begyndte at rulle et par år senere, nemlig at han har tendens til at træde ud af den traditionelle embedsmandsrolle og politisere.

Det mener han ikke selv, omend han har en vis forståelse for, hvordan den opfattelse kan opstå. Internt for eksempel.

»Mit job i dag består i meget høj grad i at være oversætter fra klinik til politik, men også den modsatte vej. Hvordan kan man i klinikken håndtere noget, man måske ved første øjekast synes er lidt irrelevant. For eksempel udredningsrettigheder,« siger han.

»Der kan jeg godt være med til at formidle et politisk budskab.«

Der har været episoder, hvor nogle mener, at jeg har politiseret, og hvor jeg mener, at jeg har forsøgt at påpege noget fagligt og opklare spørgsmål

Selve den offentlige rolle hører i hans optik med til jobbet, og her føler han sig ofte misforstået.

»Der har været episoder, hvor nogle mener, at jeg har politiseret, og hvor jeg mener, at jeg har forsøgt at påpege noget fagligt og opklare spørgsmål,« siger han.

Han synes, det er svært at undgå en offentlig profil på sundhedsområdet på grund af dets markante faglighed. De færreste politikere besidder lægefaglige kompetencer, og derfor må fagfolkene i embedsværket tage over, lyder argumentet.

Det har også været et decideret ønske fra politisk side, påpeger Hjalte Aaberg, som var regionsdirektør i Region Hovedstaden fra 2013 til udgangen af 2018.

»Der er en klar forventning om, at vi er aktive deltagere i den dialog på de præmisser, vi nu kan,« siger han.

I dag driver Hjalte Aaberg sit eget konsulentfirma, men som regionsdirektør var han ofte med på barrikaderne, når 1813 og – især – Sundhedsplatformen skulle forklares og forsvares.

Kan du forklare, hvorfor Svend Hartling – ligesom du selv – blev så upopulær i den rolle?

»Jeg tror, forklaringen er super simpel. Der er vel ingen, der har stået mere i vinden end Svend og jeg i de her to meget, meget store projekter. Han har taget alle kugler. Og når man stiller sig der, bliver man symbolet på alt, hvad folk har af både glæder og frustrationer. Jeg synes, han har fået en urimeligt hård medfart.«

Hvorfor tror du, kritikken er så personlig?

»Svend er enormt rationel, og han er også ærekær. Jeg tror, at noget af det, der sker i meget tilspidsede situationer, er, at han bliver ved med at stå i det, han mener er analysen. Han accepterer, at andre kan se tingene på andre måder, men han bliver ved med at insistere på, at folk agerer på et oplyst grundlag. Også selvom sandheden kan være ilde hørt.«

Beskyldningerne om politiseren er kommet fra både politikere og læger. For eksempel blev praktiserende læge Christian Freitag, som bor i en af de grønne forstæder til København, noget overrasket over et indlæg i lokalavisen Villabyerne 21. maj 2013. 

Twitter-gate

Signaturen Svend Hartling opremsede i et læserbrev Region Hovedstadens opfattelse af de praktiserende lægers argumenter i 1813-sagen og modgik dem et efter et i en tilsvarende opremsning af regionens argumenter.

»Jeg tænkte, tak skal du have for et ubetinget forsvar for noget, vi ikke ved, hvad er, fra en embedsmand. I min verden er det sådan noget, politikere kan skrive – ikke embedsmænd,« siger Christian Freitag, som i dag er formand for de praktiserende lægers organisation PLO.  

Han var allerede dengang så småt begyndt at engagere sig i lægepolitik og har som lægepolitiker en generelt positiv opfattelse af Svend Hartling i andre sammenhænge, men at koncerndirektøren satsede så hårdt på en politisk sag som 1813 undrer ham stadig.

»Både 1813 og Sundhedsplatformen er blevet to meget politiske sager, og det ved Svend jo godt. Når han går så aktivt frem i forsvaret og fremdriften af de sager, så kommer han til at fremstå mere politisk end administrativ,« siger Christian Freitag. 

Den mest opsigtsvækkende kritik af Svend Hartling for politiseren er dog kommet fra en helt anden og lidt uventet kant, nemlig fra Gentofte Kommunes mangeårige borgmester, den konservative Hans Toft.

I slutningen af sidste år skrev daværende formand for Yngre Læger, Camilla Rathcke, et indlæg på det sociale medie Twitter, hvor hun brugte udtrykket ’sognerådspolitik’ om en beslutning i Region Hovedstadens sundhedsudvalg om at bevare to af regionens små akutklinikker – en beslutning, der gik imod de faglige anbefalinger.

En af klinikkerne ligger i Gentofte Kommune.

Svend Hartling forsynede fra sin private twitterkonto Camilla Rathckes indlæg med mediets version af et like – et lille, rødt hjerte.

Så var fanden løs på Gentofte Hovedgade. 

»Jeg har ikke i mine 25 år som borgmester oplevet noget lignende – at en koncerndirektør midt i en politisk proces nedgør en seriøst overvejet politisk beslutning truffet af et helt overvældende politisk flertal og på populistisk vis liker et tweet, der kalder 38 ud af 41 regionalpolitikeres beslutning for sognerådspolitik, når det er værst,« sagde Gentofte-borgmesteren bl.a. ifølge Berlingske.

Der blev talt og skrevet om politiseren versus neutralitet blandt embedsmænd og om deres ytringsfrihed. Sagen endte med at blive genstand for en redegørelse i regionsrådet, og Svend Hartling måtte rykke ud med en beklagelse.

Svend er en skrab-kage, som det hedder med et jysk udtryk – det er den sidste klat i et dejfad – altså en efternøler

Ole Hartling, bror, tidligere formand for Etisk Råd

Nogle vil nok mene, at den sag burde være rubriceret som kønslig omgang med bevingede insekter og arkiveret lodret med det samme. Det gælder tydeligvis også Svend Hartling selv.

Ude i det anonyme mødelokale på Østerbro i København forsøger han at tæmme trangen til at himle med øjnene. Det lykkes nogenlunde.

»Ja, det var nok ufikst og nok dumt, men det var ikke at politisere. Jeg syntes bare, at Camilla havde en humoristisk vinkel,« forklarer han.

Tendens i tiden

Spørgsmålet er, om embedsmænd i dag overhovedet kan slippe for at politisere.

Tim Knudsen, professor emeritus, Institut for Statskundskab på Københavns Universitet, har beskæftiget sig med forholdet mellem embedsværk og politikere på det nationale plan.

Han understreger, at regionerne er så nye stadigvæk, at der mangler viden, men fra forskning om emnet i centraladministrationen drager han følgende konklusioner:

»Det er min klare opfattelse, at der generelt er blevet lagt mere vægt på topembedsmænds politiske tæft gennem de seneste ca. fire årtier end forud for den tid.«

Og:

»At topembedsmænd generelt sidder i kortere tid end for ca. fire årtier siden. Hvis den politiske ledelse er utilfreds med deres evne til at hjælpe også med det politiske, bliver de ofte udskiftet.«

Demokrat, eller hvad?

Region Hovedstadens regionsråd rummer politikere, der af forskellige årsager nærer præcis det ønske i relation til Svend Hartling.

Finn Rudaizky, medlem af regionsrådet for Dansk Folkeparti, er en af Svend Hartlings argeste kritikere.

Svend Hartling og hans hustru, Anne Trock Hartling, har tilsammen seks børn og tolv børnebørn.Foto: Per Morten Abrahamsen

»Med al den faglige baggrund og dygtighed, som Svend Hartling sikkert har, så har der været for mange fejlskøn, som burde have fået konsekvenser,« siger han med reference til bl.a. 1813 og Sundhedsplatformen.

Finn Rudaizky beskylder også Svend Hartling for at forholde de folkevalgte politikere informationer, eller i hvert tilfælde forsinke dem. Han bruger som eksempel en ældre sag om mammografiscreeninger.

»Oplysninger blev tilbageholdt over for det kræftudvalg, jeg selv var medlem af dengang,« siger han.

Sagen stammer fra årene mellem 2012 og 2014, hvor regionen indkaldte 70.000 kvinder for sent til mammografiscreening. Forklaringen lød på manglede kapacitet, og det er denne forklaring, Finn Rudaizky mener, koncerndirektøren var træg med at levere.

Han kalder det ’disrespekt for demokratiet’.

Svend Hartling kalder Finn Rudaizkys opfattelse af mammografisagen for ’grundlæggende forkert’, og beskyldningen for ikke at være fuldblods demokrat afviser han pure.

Stemningen har været anstrengt mellem de to i årevis, og Finn Rudaizky er en af dem, der mener, at Svend Hartling burde overflyttes til ’andre opgaver’, som han formulerer det.

Netop det var der faktisk et forsøg på sidste sommer. 

Overleveren

I kølvandet på en meget kritisk rapport fra Rigsrevisionen om implementeringen af Sundhedsplatformen holdt regionens forretningsudvalg et ekstraordinært møde i slutningen af juni.

Det startede i mødelokale H2 kl. 19 og sluttede kl. 21.30, og udvalget, som har 15 medlemmer, tog bl.a. stilling til et forslag om, at ’Svend Hartling ikke længere skal have ansvaret for implementering og vedligehold af Sundhedsplatformen, men i øvrigt fortsætter med sine hidtidige opgaver’, som der stod i dagsordenen.

Kniven blev ført af de konservative, som stillede forslaget, og de to konservative udvalgsmedlemmer stemte da også for. Det samme gjorde Dansk Folkepartis medlem og en SF’er. Et enkelt medlem havde meldt afbud, og de ti resterende stemte imod. Dvs. et flertal på 71 pct. af de afgivne stemmer til fordel for Svend Hartlings bevarelse.

Med andre ord var han ikke bare i nærheden af at blive flyttet fra sin rolle i forhold til Sundhedsplatformen.

Og Svend Hartling er bestemt ikke uden støtter. Den radikale Karin Friis Bach, som er næstformand i regionsrådet samt medlem af både forretnings- og sundhedsudvalget, er en af dem.

»Overordnet set er jeg rigtig glad for samarbejdet med ham. Jeg synes, han er fagligt dygtig med en kæmpe allround viden også qua, at han har været med i så lang tid og har siddet på så mange centrale funktioner,« siger hun.

»Man har fornemmelsen af, at man kan spørge ham om alt, og han ved altid noget om det. Det giver en kæmpe tryghed for en politiker.«

Synes du, at han har tendens til at politisere?

»Jeg oplever ikke, at han politiserer, når han sidder til vores møder. Han svarer på det, han bliver spurgt om, og siger ikke mere end det. Og jeg har heller aldrig haft en fornemmelse af, at han skjuler eller skævvrider noget. Nogle gange – uden for møderne – kan man godt mærke, hvad han mener.«

Synes du, det er problematisk?

»Jeg synes ikke, det er et problem. Han er jo et menneske med meninger og følelser. Han er ikke typen, der går totalt upåvirket gennem livet.«

Karin Friis Bach er et af de mennesker, der iblandt har set glimt af det temperament, som Svend Hartling også rummer, men som han holder godt skjult offentligt. 

Hun var engang med til at hovsafyre ham fra bestyrelsen i Dansk Selskab for Patientsikkerhed, hvor hun er formand. Vedtægterne i selskabet skulle ændres, bl.a. de paragraffer, der vedrører bestyrelsens sammensætning.

»Tidligere havde der siddet en politiker og en embedsmand – med ham som embedsmanden – fra regionen, og nu skulle der sidde to politikere. Jeg havde ikke noget imod, at der sad to politikere, men fik ikke holdt det op imod, at han så måtte gå,« forklarer Karin Friis Bach.

Hun stemte selv ja til forslaget og ’kom til at være med til at fyre ham, men ikke med mine gode vilje’, som hun siger. 

»Det var ikke så heldig en proces, og man kan vist roligt sige, at det ikke var noget, han var helt ligeglad med,« siger hun.

»Så meget fandt jeg da ud af!«

Statsministersøn

Følelseslivet henlægger Svend Hartling dog primært til privatsfæren.

Han er søn af den lægeuddannede Elsebeth Kirkemann og den fremtrædende Venstrepolitiker Poul Hartling, der senere blev statsminister.

De fik fire børn. Først kom Niels, så tvillingerne Ida og Ole, og otte år senere arriverede så Svend.

»Svend er en skrabkage, som det hedder med et jysk udtryk – det er den sidste klat i et dejfad – altså en efternøler,« siger broderen Ole Hartling, der som bl.a. tidligere formand for Det Etiske Råd er om muligt endnu mere kendt end lillebroderen.

»Vi syntes altid, at han var meget forkælet, men jeg var selv med til det. Selvfølgelig blev han også holdt lidt nede, men ofte er de store med til at forkæle de små,« siger Ole Hartling.

»Vi læste højt for ham og lærte ham at spille skak, men han begyndte hurtigt at slå os. Han blev endda ungdomsmester. Han har et godt, analytisk hoved«.

Grundtonen i hjemmet var præget af et kristent-humanistisk tankesæt. Forældrene mødtes i Kristelig Akademisk Forening som studerende, og Poul Hartling var bl.a. uddannet cand.theol. Han fungerede i flere år som præst.

Faderen fejrede store politiske triumfer og blev både statsminister og efterfølgende FN’s højkommissær, hvor han bl.a. var med til at sikre organisationen Nobels Fredspris. Men på hjemmefronten led han et eklatant, politisk nederlag.

Svend Hartling fortæller, at hans far meldte sine børn ind i Venstre som helt små. Men ingen af dem endte med at blive politikere. Han selv meldte sig f.eks. ud af partiet igen stort set med det samme, han opdagede sit eget medlemskab, og deltog aldrig i hverken møder, stævner eller andet.

Som han også tidligere har fortalt om til Dagens Medicin, var han meget træt af som ung hele tiden at blive foreholdt sin fars politiske gerninger og nærmest identificeret med dem. Så partipolitisk aktivitet var ikke noget for ham.

Men alle børnene gik ind i offentlig tjeneste på en eller anden måde. Niels gik den matematisk-fysiske vej. Ida valgte musik samt latin og videreuddannede sig efterfølgende også i oldtidskundskab. Begge blev gymnasielærere. Ole og Svend blev læger. Alle de ældre søskende har præget den yngste i flokken, men ikke i samme grad, f.eks. da han skulle vælge levevej.

»Jeg overvejede matematik, fysik, astronomi og medicin, men endte med helst at ville arbejde med mennesker. Det var nok mest min bror Ole og hans kone, som dengang var færdige læger, jeg blev påvirket af. Og så er lægejobbet jo et meget forunderligt og fantastisk job, der kombinerer både videnskab, faglighed og et stort element af menneskelighed,« siger Svend Hartling.

Hvorfor valgte du endokrinologi?

»Jeg var ovre i de medicinske specialer, men vidste ikke, om det skulle være almen medicin, endokrinologi, pædiatri eller hvad. Men der var stillinger og forskningsprojekter i endokrinologien, og så berører specialet mange af de andre medicinske specialer. Jeg har altid godt kunnet lide at være velorienteret bredt om også andre specialer.«

Hvad handlede din doktordisputats om?

Her springer Svend Hartling ivrigt op og hen til en hvid tavle på væggen, griber en blå tusch og giver sig til at tegne og fortælle om proinsulin. Særligt interesserede henvises til disputatsen, men hensigten var, at Svend Hartling gerne ville bidrage til at forbedre diagnostikken af diabetes.

»Jeg fik nok mest bidraget til at få klarlagt noget mere om, hvad proinsulins rolle var,« siger han.

Overvejede du at blive forsker?

»Ja, det gjorde jeg faktisk. Men efter klinisk ophold blev jeg meget involveret i undervisning. Det ligger nok i vores families gener. Vi kan godt lide at formidle. Og så begyndte jeg jo også at arbejde som færdig speciallæge. Jeg blev ret hurtigt hvirvlet ind i ledelsesopgaver, og så stod jeg lidt i en valgsituation. Skulle jeg begynde på noget forskning, være mere knyttet til den daglige klinik, eller skulle jeg gå ledelsesvejen?.«

Hvorfor ledelsesvejen?

»Der kom en stilling på Herlev som vicedirektør, dengang Ida Sofie Jensen (nuværende koncern-chef for Lægemiddelindustriforeningen Lif, red.) var direktør. Den søgte jeg og fik, og jeg blev meget begejstret for den struktur, de havde, med funktionsledelse og ikke søjleledelse. Den har stort set alle nu.«

Få år efter rykkede Svend Hartling et niveau op og blev koncerndirektør i Region Hovedstaden.

Du spiller skak, hvordan bruger du det som topleder?

»Jeg spiller hyggeskak og bruger det rigtig meget som mental afstressning. Men der er også rigtigt meget godt at lære i skak. Ethvert træk forudsætter en form for SWOT- (Strengths, Weaknesses, Opportunities, Threats, red.) analyse. Der er også noget mønstergenkendelse. Det er noget, jeg også langt hen ad vejen arbejder med i dagligdagen.«

Du har været udsat for megen kritik gennem mange år. Hvordan kan du holde til det?

»Det går mig da meget på, og jeg kan godt synes, det er svært. Jeg sover nogle gange dårligt. Men grundlæggende er jeg meget robust. Og så har jeg en fantastisk god hjemmefront.«

Familien

Leder man efter Svend Hartlings ståsted, støder man da også på klippegrund.

Hans hustru, Anne Trock Hartling, er uddannet sygeplejerske og arbejder fortsat tre dage om ugen på Bispebjerg Hospital. Det er hende, der har leveret ’Trock’ til parrets sammensvejsede efternavn.

De mødtes tilbage i firserne på sygehuset i Gentofte, hvor begge arbejdede.

»Han var en dygtig læge – ellers tror jeg heller aldrig, at jeg var faldet for ham,« siger Anne Hartling.

»Vi havde samme seriøse indstilling til vores arbejde og gik gode stuegange. Og så var vi hver især flyttet fra vores ægtefæller; var flyttet tilbage for at prøve igen, og i det hele taget var vi i samme situation, så vi havde masser at tale om,« siger hun.

»Og så kendte vores familier hinanden. Vi havde samme baggrund og mange fælles interesser. Der gik ret lang tid, før det gik op for os, at det skulle være os, men så gik det til gengæld stærkt.«

De har holdt sammen i 28 år og har seks børn i alt. Svend Hartling har tre fra sit første ægteskab, hans kone har to fra sit, og så har de et fælles barn.

De er i alderen til 25-39, forlængst flyttet hjemfra og har forsynet slægten med indtil videre 12 børnebørn.

Ægtefællerne Trock Hartling bor i dag i en lejelejlighed i et byggeri fra 1970’erne på Østerbro i København, men tilbringer meget tid i deres sommerhus på Jungshoved ved Præstø. Gerne sammen med den store familie.

I den ramme folder Svend Hartling de blødere sider af sin personlighed ud, som han kun sjældent viser offentligheden. Men de er der.

Når Dagens Medicins fotograf f.eks. beder et af hans børnebørn overpøse ham med vand fra en haveslange for at få et sjovt billede, indvilliger han godmodigt. Senere – under interviewet -–viser han et foto på sin iPad frem, hvor man ser seancen, og hvor han er ved at flække af grin.

Efter interviewet tager Svend Hartling elevatoren ned, finder sin mørkegrå Renault Clio og kører til Hillerød, hvor Region Hovedstadens hovedkvarter ligger.

Der venter møder, telefonopkald, beslutninger, flere møder, og måske en rask holmgang eller to med kolleger, politikere eller medier, før han kan holde fri og køre hjem.

Til familien.

Kommentarer

Skriv kommentar