Er der HOPE for læger? Forskningsprojektet HOPE handler i høj grad om kommunikation. Hvordan den opfattes, og hvordan den bedst afsendes.

Fra tanker på Twitter til toprådgiver Nok så virksomme vacciner og behandlinger nytter ikke, hvis ingen vil tage imod dem. Derfor handler pandemibekæmpelse også om psykologi, viden om adfærd og kunnen inden for den vanskelige disciplin kommunikation, lyder det fra lederen af HOPE, Michael Bang Petersen.

Hvad blev der af Peter? Et af de meget store dyr på den internationale, sundhedsvidenskabelige savanne, dr.med. Peter Christian Gøtzsche, mistede for lidt over tre år siden alle officielle poster og job og blev katapulteret ind i en post-karriere tilværelse, som han hverken havde planlagt eller lyst til. Men noget otium er der ikke tale om.

Showdown in the Cochrane Corral Spændingerne om retning og strategi i det prestigefyldte internationale forskernetværk Cochrane var så stærke, at bestyrelsen splintredes på generalforsamlingen i 2018. Den danske medgrundlægger af netværket, Peter Gøtzsche, var omdrejningspunktet og endte med at blive ekskluderet.

Bekymring og uvished om hjerterehabiliteringens kvalitet På hjerteafdelingerne er der frygt for, at rehabiliteringen efter hjertesygdom halter, efter at opgaven blev flyttet fra hospitalerne til primærsektoren. Men ingen ved det med sikkerhed, for der mangler data.

Det store coronaeventyr: Hvis plan A kikser, kan det betale sig at lave ‘en Egon Olsen’ I coronapandemiens begyndelse gik flere forskningsgrupper verden over i gang med at undersøge om steroider kunne bruges til at behandle COVID-19. Det gjorde man også hos CRIC på Rigshospitalet, men man måtte imidlertid stoppe før tid. Men så kom Olsenbanden forskerne til hjælp.

Det store coronaeventyr: Når forskning kikser Der er altid en vis spildprocent i forskning i den forstand, at nogle ideer og projekter ikke kan gennemføres, eller i det mindste ikke, som de var tænkt. Det var også tilfældet med strømmen af coronapenge til forskning i foråret 2020, men det er ikke nødvendigvis skidt, siger Jens Lundgren, professor i infektionsmedicin.

»Vi har sindssygt meget materiale i fryseren« DET STORE CORONAEVENTYR: De mange millioner, der især i foråret 2020 blev uddelt til coronarelateret forskning, havde som primært formål at skaffe hurtige svar på hastende spørgsmål. Overlæge Henriette Svarre Nielsen fra Hvidovre Hospital stod i spidsen for et projekt, der undersøgte effekten af corona på gravide og deres nyfødte børn – nu forsker hun videre i indsamlet biologisk materiale.

Det store coronaeventyr: »Tænk hvis vi kunne lave forskning på den måde hele tiden« Hurtige tilsagn. Hurtige tilladelser. Hurtige resultater. Er der ét udtryk, der har præget den måde, de danske bevillinger til coronaforskning blev omsat på, så er det hæsblæsende hast. Aldrig har forskerverdenen oplevet noget lignende.

Det store coronaeventyr Det skulle gå både stærkt og helst også godt, da den hjemlige forskningsverden samledes om en kraft­anstrengelse i foråret 2020. Nemlig at imødegå en ny og hidtil ukendt trussel i form af SARS-CoV-2.