Det dårlige liv efter kræft Senfølgeklinikker efter kræft skyder op rundt omkring i landet, men de ligger spredt, har meget forskellige tilgange, og nogle hviler på et usikkert finansielt fundament. Patientforeninger efterlyser ensartethed, men regionerne foretrækker lokale løsninger.

Patienter får livet tilbage efter senfølger Farvel til job. Farvel til sport og andre fritidsaktiviteter. Farvel til et normalt socialt liv. Patienter med sen­følger efter tarmkræft døjer med gener, som gør det ­vanskeligt eller ligefrem umuligt at leve et godt liv.

Midtjysk læge opdagede de skjulte patienter Nogle af de redskaber, der bruges verden over til ­opsporing og diagnostik af senfølger efter kræft i ­tarmen, er udviklet i Aarhus og omegn.

Kræftbørn har særlige udfordringer med senfølger Patienter, der får kræft i en alder, hvor de ikke er fuldt udvoksede, reagerer anderledes end voksne. To klinikker i hhv. København og Aarhus specialiserer sig i behandling og forskning i kræftbørns senfølger.

Juridisk sværvægter med et kamera i baglommen PLO’s nye direktør er dr.jur. og vant til forhandlinger, politik og interessevaretagelse for slet ikke at tale om kolleger og samarbejdspartnere med tårnhøj faglighed. Nu mangler han blot at få opdateret sin viden om sundhedsvæsenet.

Evidensen i sundhedsvæsenet halter Det vrimler med anbefalinger, guidelines og retnings­linjer i sundhedsvæsenet. Men faktisk er der meget ringe evidens for store dele af aktiviteten, fortæller tre overlæger, ligesom ressourcespildet vurderes til at være stort. Danske Regioner planlægger topmøde om forskning.

Ny organisering sparer tid for patienterne Blodprøver, fodscreening og samtaler samlet på ca. tre timer i alt er den måde, som Steno Diabetes Centrenes patienter fremover vil blive kontrolleret på ved såkaldt sammedagsscreening. Initiativet er i gang på tværs af landet, og i Region Midt har de efter det første år gode erfaringer med de nye forløb tilpasset patienterne.

Truet efter banebrydende forskning: »Jeg håber, du sover godt om natten« Den forskning, som professor og overlæge på Rigshospitalets intensivafdeling Anders Perner har stået i spidsen for, har reddet tusindvis af liv og sparet mange penge. Den har også nappet hans barnetro og gjort ham en kende kynisk.

Fagligt parløb skabte intensiv forskningskultur Mens Anders Perner har forsket, har hans chef Jan Bonde sørget for, at han kunne gøre det på et niveau, der har givet international genlyd. Det handler om tillid og samarbejde, siger Jan Bonde. Og så også lidt om ambitioner.

»Når vi går sammen og laver store studier, giver det genklang i hele verden« Anders Perners forskerhold har i kølvandet på den første succes skabt et geografisk vidtforgrenet netværk, hvis medlemmer ikke blot leverer patienter, men i flere tilfælde også tager teten i forsøgene. Aalborg Universitetshospital står f.eks. i spidsen for et projekt om ilt.