Når man kaster et blik på hans CV, er det tydeligt, at Jesper Fisker ikke render rundt med en sirlig karriereplan i skjortelommen. Han har været forsker, leder i det kommunale, stået i spidsen for Sundhedsstyrelsen og været departementschef i tre forskellige ministerier, før han satte sig i stolen som administrerende direktør for Kræftens Bekæmpelse for fem et halvt år siden. Ud over at være optaget af velfærdsområderne, der for ham er fundamentet for vores samfund, er han ofte tiltrukket...