Klokken er lidt i 10, da Inge Marie Svane kommer gående ind ad døren til Rigshospitalets to store auditorier. Hun har jeans på og en hvid striktrøje med farverige blomster. Over hendes venstre skulder hænger en rygsæk, og hendes lyse, krøllede pagehår blæser tilbage på grund af trækken i mellemgangen mellem skydedørene.  Ved første øjekast, og for den sags skyld også det andet eller tredje, ligner hun ikke en af Danmarks mest indflydelsesrige kliniske kræftforskere. Men skinnet bedrager. Bag det...