Biologisk medicin til behandling af lungesygdomme slog først igennem til astma, men biologisk behandling af KOL og lungefibrose begynder også at vinde indpas. På årets ERS-kongres forventer overlæge, professor Vibeke Backer, Bispebjerg Hospital og Københavns Universitet, derfor også at blive præsenteret for nyheder inden for biologisk behandling. »Jeg forventer, at der vil være mange abstracts om behandling med biologiske lægemidler. Selv deltager jeg på kongressen i mange møder om biologisk behandling af astma. Aktuelt har vi fire forskellige biologiske midler...
