Det er kedeligt dansk forår udenfor. Med drivende skyer hen over en blygrå himmel, blæst og byger, der kommer og går, som det passer dem. Men indenfor på 6. sal på Aarhus Universitetshospital er der masser af lys og et gyldent skær af sommer på væggen. I et hjørne er to sygeplejersker ved at hjælpe en ældre dame i kørestol tilbage i hendes seng, mens en kollega forsigtigt skruer op for den klassiske musik, der driver ud fra en højttaler...