Aldrig er ct-undersøgelser blevet brugt i så stort omfang, som de bliver i dag.
I 2011 blev der gennemført knapt 690.000 scanninger i Danmark, og det er mere end dobbelt så mange som bare fem år tidligere, hvor scannerne, der især bruges til diagnosticering af kræft, kun var i brug lidt over 340.000 gange.
Ved ct-scanning er den diagnostiske sikkerhed større end ved almindelig røntgen eller ultralyd, og metoden er derfor et vigtigt værktøj. Det skal dog anvendes med omtanke, da også stråledosen, patienten udsættes for, er større end ved andre scanninger.
Udviklingen bekymrer ledende overlæge på neuroradiologisk afdeling på Aarhus Universitetshospital, Edith Nielsen.
»Især de store undersøgelser af brystkasse, mave og bækken, som anvendes til mange udredninger, kontroller og traumer er ganske strålebelastende, og vi ved faktisk ikke, hvad den øgede strålebelastning betyder for folkesundheden på langt sigt,« siger hun.
Flere får mange scanninger
De seneste tilgængelige tal fra Landspatientregisteret og Statens Institut for Strålebeskyttelse viser, at brugen af ct generelt er steget gradvis over en årrække, men at det især er antallet af scanninger på den samme patient, der er vokset voldsomt.
I 2009 gennemgik 112.006 patienter således mere end én ct-scanning mod 63.022 patienter fem år tidligere. For 187 patienter var der tale om mellem 20 og 30 scanninger alene det år.
Årsagen til den udvikling skal ifølge sundhedsmyndighederne og Dansk Radiologisk Selskab især findes i de seneste års fokus på hurtig udredning af alvorlige sygdomme, herunder kræft.
Nye krav fra Sundhedsstyrelsen om kræftudredning har for alvor sat skub i billeddiagnosticeringen, fortæller ledende overlæge på radiologisk afdeling ved Aarhus Universitetshospital, Thomas Christiansen.
»Levetiden i Danmark har længe været lavere end i de øvrige nordiske lande, og en af grundene til det har været, at vores muligheder for billeddiagnostisk udredning af patienter med alvorlige sygdomme ikke var gode nok. Sygdommen blev simpelthen ikke — eller meget sent — diagnosticeret,« fortæller Thomas Christiansen, der glæder sig over det øgede fokus på hurtig udredning, som ct-undersøgelser i højere grad end konventionel røntgen kan bidrage til.
»Ved mistanke om for eksempel lungekræft vil man ved konventionel røntgen overse 15 procent af alle lungetumorer i de tidlige stadier, hvor vi endnu kan give et behandlingstilbud med en 5-års overlevelse på 60-80 procent. Overses canceren, og får den lov at udvikle sig, bliver overlevelsen reduceret til få procent,« forklarer Thomas Christiansen.
Det øgede nationale fokus på kræftudredning har betydet, at landets billeddiagnostiske afdelinger fra regionalt hold er blevet oprustet på udstyr – primært ct-scannere. I midten af 90’erne var der i Danmark cirka 35 scannere. I dag er der 170. Og kræftpatienter overlever tilsyneladende i højere grad end tidligere deres sygdom.
De seneste tal fra Sundhedsstyrelsen viser øget overlevelsesgrad hos patienter med lunge-, prostata-, bryst-, æggestok-, livmoder-, tyktarms- og endetarmskræft.
Vil stige yderligere
Som følge af den øgede overlevelse vil der naturligt blive flere patienter, der gennemgår mere end én ct-scanning. Overlever man kræft, bliver man nemlig efterfølgende monitoreret over længere perioder end tidligere, og det foregår bl.a. ved billeddiagnostik.
»Ct indgår i 26 af de nuværende kræftpakker enten i forbindelse med udredning eller kontrol. Så man kan sige, at den billedmæssige service til de onkologiske afdelinger er eksploderet,« siger Thomas Christiansen, der ikke er i tvivl om, at stigningen vil fortsætte også fremover. Og det er godt nyt, ikke alene for kræftpatienterne, men også for samfundsøkonomien, vurderer han.
»Med ct får man en hurtig, effektiv og sikker diagnostik, og det kan være med til at reducere patienternes indlæggelsestid på kliniske afdelinger. I nogle tilfælde vil man endda helt kunne holde patienterne ude af hospitalssystemet, når praktiserende læger og speciallæger i større grad kommer til at henvise direkte til ct – som vi netop gør med okkult cancer her i Aarhus,« siger Thomas Christiansen.
Hans kollega, ledende overlæge på neuroradiologisk afdeling på Aarhus Universitetshospital, Edith Nielsen, er heller ikke i tvivl om, at brugen af ct vil blive ved med at stige. Og det bekymrer hende.
»Kræfthandleplanernes krav om hurtig udredning gør, at en udredning sættes i værk selv ved svagere symptomer, som måske kunne forsvinde igen,« siger Edith Nielsen og peger på, at der ved ganske mange billeddiagnostiske undersøgelser er helt tilfældige fund, der giver anledning til flere undersøgelser og kontroller.
»Mange af de tilfældige fund ville aldrig i patientens levetid have givet anledning til sygdom. Så i de tilfælde forvandler vi en rask person til en syg med alt, hvad det indebærer af både kirurgi, opfølgning og bekymring hos patienten,« siger Edith Nielsen.
Lægerne er pressede
Og det er ikke kun på kræftområdet, Edith Nielsen oplever en stor stigning i brugen af ct og andre radiologiske ydelser. Hun mener, kravet fra Sundhedsstyrelsen om hurtig udredning og afklaring af mange typer symptomer er med til at presse antallet af scanninger unødigt i vejret.
»De retningslinjer og algoritmer, der skal sikre hurtig udredning, udløser i mange tilfælde billeddiagnostik. For eksempel skal patienter, der er i behandling med blodfortyndende medicin, nu scannes ved selv mindre hovedtraumer. Og tidligere skulle traumepatienter have symptomer for at udløse en scanning, men nu er traumet nok i sig selv. Scanningen laves ikke for at påvise skader, men for at udelukke dem,« siger Edith Nielsen, der også ser den store offentlige bevågenhed på udrednings- og behandlingsområdet som en faktor, der påvirker lægerne til at henvise til scanning for en sikkerheds skyld.
»Det massive og ofte negative fokus på sundhedssektoren i pressen gør, at lægerne bliver defensive. Ingen tør tro på deres kliniske undersøgelser uden billeddiagnostik til at bakke det op, og tærsklen for, hvad man accepterer af risiko, er ganske lav. Dertil kommer et øget ønske eller krav fra borgerne om udredning, som kan være mere eller mindre velindiceret, men svært at afvise,« siger Edith Nielsen, der mener, at sundhedsvæsenet trænger til en evidensbaseret oprydning i anbefalinger for især kontroller, men også for visse udredninger.
»Vi ved ikke, om de mange kontroller faktisk fører til længere overlevelse, eller om vi kunne opnå det samme, hvis patienterne selv henvendte sig med symptomer. Gevinsten er simpelthen for lille. Man kan ikke sikre, at al sygdom bliver fundet i tide,« siger Edith Nielsen.
Kollegaen fra radiologisk afdeling, Thomas Christiansen, mener i langt de fleste tilfælde, at den diagnostiske sikkerhed ved ct-scanning opvejer den relativt lille risiko ved strålebelastningen. Han peger bl.a. på, at langt hovedparten af patienterne er over 50 år og dermed statistisk ikke kan nå at udvikle stråleinduceret kræft.
»Det vigtigste i den sidste ende er, at sygdommen identificeres hurtigt og sikkert, så en korrekt behandling kan blive sat i værk,« siger Thomas Christiansen og understreger, at der på radiologiske afdelinger altid er stort fokus på risiko og sikkerhed i forbindelse med stråling.
I Danmark findes der ingen opgørelser over, hvor mange gennemførte scanninger der har vist sig unødvendige, men Statens Institut for Strålebeskyttelse oplyser, at der findes typer af ct-undersøgelser, hvor ’en stor del af undersøgelserne er uberettigede’.
I Sverige har strålemyndigheder imidlertid gennemgået deres brug af ct-scanninger.
En rapport fra 2009 viser, at 902 ud af 4.682 scanninger ikke havde været nødvendige. Altså knap en femtedel.
Især scanninger af de store regioner som abdomen og pelvis var i mange tilfælde unødvendige, ligesom scanninger af hjernen også blev udført oftere, end det havde været nødvendigt.
