Kære Iben Sorgenfrei, Anne Poulsen, Anne Jung, Anne Marie Christensen, Helle Lund, Anne Eldrup Vester og Marianne Engberg.

Jeg vil gerne starte med at slå én ting fast: Nej, Lægeforeningen diskriminerer ikke. Det er fakta, også i debatten om pension og ligestilling. Og det er ikke fordrende for en ordentlig debat at blive skudt fordækte motiver i skoene. Det vil jeg gerne have mig frabedt.

Når det er sagt, forstår jeg til fulde, at man som kvindelig læge omfattet af Lægernes Pensions gamle bestemmelser – fra før 1998 – kan være frustreret. Dog vil jeg advare mod at blande Lægeforeningen og Lægernes Pension sammen, som det sker i indlægget her. 

Jeg er formand for Lægeforeningen, ikke for Lægernes Pension. Og jeg synes grundlæggende, at det er urimeligt og fra en anden tid at skelne mellem mænd og kvinder i en pensionsordning, men sådan var pensionsordningen dengang, hvilket gjorde sig gældende i de individuelt tegnede pensionsaftaler. Og al jura peger på, at det kan Lægernes Pension ikke ændre.

Unisex-ordning siden 1998

For at sætte sagen i den rette sammenhæng er emnet her, at Lægernes Pension indtil for 23 år siden havde en kønsopdelt pensionsopsparing i Lægernes Pension. Dengang var det almindelig praksis i danske pensionsselskaber, herunder Lægernes Pension oplyser de selv, at man tog højde for forskellen i levetid for mænd og kvinder, når pensionerne skulle beregnes. Groft sagt betød det, at kvinder fik mindre udbetalt per måned, men fordi kvinder i gennemsnit lever længere end mænd, fik kvinder samlet set ikke mindre udbetalt end mænd. 

I 1998 gik man væk fra kønsopdelingen – et skridt, jeg bakker op omkring, omend jeg ikke var en del af beslutningen dengang. Den beslutning, som de delegerede traf dengang, medførte, at der efter 1998 har været en unisexordning, som betyder, at kvinder får udbetalt samme månedlige beløb som mændene. Sådan er det fortsat. Denne ordning betyder, at kvinder samlet set får mere udbetalt end mænd. 

Dengang undersøgte man, om man kunne ændre ordningen med tilbagevirkende kraft – altså for at finde ud af, om medlemmer omfattet af de tidligere bestemmelser i stedet kunne omfattes af de nye. Det kunne det ikke, oplyser Lægernes Pension, på grund af juridisk bindende tilsagn om størrelsen på medlemmers fremtidige ydelser. Det ville for nogle medlemmer betyde formindskede ydelser i forhold til det, der var aftalt med Lægernes Pension, idet hver enkelt læges pensionsordning er individuelt tegnet. Finanstilsynet kom i 2016 frem til samme konklusion som Lægernes Pension – nemlig at det ikke kunne ændres med tilbagevirkende kraft.

Et spørgsmål for bestyrelsen

Det er altså undersøgt, om man kan ændre bestemmelser og betingelser med tilbagevirkende kraft, selvom det modsatte bliver fremført i indlægget. Juraen spænder ganske enkelt ben for, at man umiddelbart kan ændre betingelserne for de pensionsordninger, som er indgået før 1998. 

Det kan jeg sagtens forstå også opleves som urimeligt, om end der ikke synes hverken juridisk mulighed eller økonomisk løsning. Men det er altså meget vanskeligt på et faktuelt grundlag at placere ansvaret på Lægeforeningen, da vi ikke kan ændre ordningen – og selv hvis der ikke var bindinger på noget som helst, så er dette en problemstilling, som bestyrelsen i Lægernes Pension skal forholde sig til. 

P.t. behandler Ligebehandlingsnævnet en klage over forskelsbehandling fra flere af jer i Lige Pension, som også er afsendere af læserbrevet. Udfaldet af Ligebehandlingsnævnets sagsbehandling afventer vi alle, hvilket vi også gjorde ved seneste generalforsamling i Lægernes Pension.

Nedstemt af generalforsamling

Det er nemlig helt korrekt, at det på sidste generalforsamling blev nedstemt at yderligere undersøge muligheder for unisexpension for alle. Og det må formodes at skyldes, at flertallet vil afvente udfaldet af sagen i Ligebehandlingsnævnet, så vi kan tage bestik af deres afgørelse. Ikke mindst fordi udfaldet af sagen potentielt forventes at få mere vidtrækkende karakter for andre pensionskasser også.

Jeg er også nødt til at korrigere, at Lægeforeningen, som påstået, har monopol på alle pladser til delegerede i pensionskassen. Vi har fyldt meget, men de studerende har altid haft pladser, Læger for Klimaet har figureret som selvstændig liste i nogle år, og senest er Lige Pension jo kommet til. 

Det undrer mig i øvrigt, at debattørerne gør det til et problem, at vi fra Lægeforeningens side – som altid – er aktivt engagerede i at få kandidater til at stille op som delegerede til bestyrelsen i Lægernes Pension. Det har vi altid gjort, da vi i de forhandlingsberettigede foreninger forhandler pensionsmidler, der placeres i Lægernes Pension, og det afføder en legitim interesse for, hvordan midlerne efterfølgende forrentes. Vi har dog i år valgt at række ud efter kandidater på en anden måde, da Lægemødet og generalforsamlingen i Lægernes Pension ikke fremadrettet bliver afviklet den samme dag, hvilket kan udfordre nogle medlemmer. 

Og vi har besluttet i Lægeforeningens bestyrelse at invitere alle repræsentanter i henholdsvis YL, FAS og PLO (som også tidligere har udgjort Lægeforeningens Liste) samt bestyrelsesmedlemmer i alle foreningerne – dvs. alle medlemmer af det repræsentative demokrati i det samlede hus, herunder nogle af jer, der er skribenter af læserbrevet. Det er da netop transparent og demokratisk – ikke fordækt. 

Jeg håber, at dette bidrager konstruktivt til debatten. Jeg er enig med medlemmerne af Lige Pension i, at det er godt at få en grundig debat af vores pensionsforhold, men jeg håber, at det kan ske på et faktuelt grundlag, og at man ikke tillægger andre motiver, som de ikke har.

Deler undtagelsesvist mailsvar

I forlængelse af det kan jeg se, at I har valgt at citere et svar, jeg har sendt på mail til én af jer. Normalt deler jeg ikke mine mailkorrespondancer med pressen i respekt for den, der skriver til mig. Men når nu I selv gør det, så synes jeg, det er på sin plads, at læserne får hele billedet. Hermed hele mit svar:

»Tak for din mail – forstår godt dit spørgsmål og egentlig også din frustration; jeg formoder, du er omfattet af de tidligere bestemmelser.

Der er ingen tvivl om, at I, der er omfattet af tidligere ordning, kan have vanskeligt ved at se det solidariske i ordningen – og også opleve manglende solidaritet, når der ikke kan skitseres en realistisk økonomisk udligning, hvilket jo ikke er nemmere så mange år efter.

Pensionsordningen er i sin grundstruktur solidarisk, i og med at pensionen er livsvarig og dermed ikke er begrænset til alderspension. Der skeles ikke til pensionsmedlemmernes helbred ved optagelse, og såfremt man bliver uarbejdsdygtig før alderspensionen – og vel at mærke uarbejdsdygtig som læge – kan man få invalidepension. En potentiel invalidepension er jo ikke en del af beregningerne i hver vores individuelle pensionsaftaler, som alene sigter på alderspensionen – det er så at sige fællesskabet, der holder hånden under éns livsgrundlag, såfremt man skal have pensionsudbetalinger udover alderspensionen.

Og det er i det lys, at pensionsordningen er solidarisk.

Håber, det besvarede dit spørgsmål – hvis ikke, er du altid velkommen.«