Kunsten at stille de rigtige spørgsmål
Foto: Lars Andersen

Kunsten at stille de rigtige spørgsmål Det er en god nyhed, at PROM breder sig med stor hast. Men den dårlige nyhed er, at kvaliteten af langt de fleste PROM’s mildt sagt er ringe.

Engang var det simpelt at være læge, fordi man kun havde få behandlinger til rådighed. Som Voltaire sagde tilbage i oplysningstiden: Lægekunsten består i at underholde patienten, mens naturen kurerer sygdommen. Underforstået: Du må håbe, at patienten overlever ved egen kraft, og ellers er der ikke så meget at gøre.

I det 21. århundrede er det heldigvis anderledes. Langt størstedelen af de ting, som folk før døde af, kan vi nu behandle eller nedsætte risikoen for. Men medaljen har selvfølgelig også en bagside. For jo mindre alvorlig en sygdom er, jo mere vil der være behov for at veje fordele op imod ulemper og risici ved behandlingen. Dette udspiller sig for åbent tæppe i øjeblikket med diskussionen om COVID-vacciner sat i forhold til den mulige risiko for blodpropper.

På den ene side må man tænke, at det er langt federe at være læge nu end på Voltaires tid, men at det på den anden side også er langt mere komplekst. I mange år har lægefaget haft fokus på, at det er nødvendigt at lave videnskabeligt tilrettelagte undersøgelser, som objektivt kan belyse om patienter rent faktisk bliver mindre syge, når de får en bestemt behandling. Så det bliver slået fast, at den oplevede forbedring ikke kun skyldes, at både læge og patient helst vil tro, at indsatsen har gjort en forskel.

Det kan simpelthen ikke nytte, at man tænker, at spørge­skemaer er noget, alle og enhver kan lave

Men det stopper ikke der. I de senere år har læger og sundhedsforskere også skullet forholde sig til endnu en disciplin, nemlig en systematisk og objektiv tilgang til alt det, som kun patienterne kan mærke. Ved brug af spørgeskemaer – de såkaldte PROM’s (patient reported outcome measures) – kan patienterne fortælle om deres oplevelse af eksempelvis smerter eller træthed i forbindelse med en given behandling.

I en verden, hvor vi konstant får flere og flere muligheder for behandlinger, der ikke kun drejer sig om liv og død, og flere og flere, der overlever med kronisk sygdom, giver det særdeles god mening at bruge PROM’s både i forhold til prioritering, valg af behandling og sikring af kvalitet. Samtidig med at det giver mulighed for i højere grad at lytte til dem, det hele drejer sig om, nemlig patienterne, og inddrage dem i de valg, der skal træffes. Hvad enten det handler om til- eller fravalg af opfølgende kemoterapi, eller beslutning om operation af et læderet korsbånd sat i forhold til i stedet at træne og se det an.

Det er derfor en god nyhed, at PROM breder sig med stor hast, og at det f.eks. ofte er et krav for optagelse af videnskabelige artikler, at PROM indgår. Den dårlige nyhed er, som vi afdækker i denne udgave af Dagens Medicin, at kvaliteten af langt de fleste PROM’s mildt sagt er ringe.

En ny undersøgelse, der har analyseret flere end 650 studier, hvor der er anvendt PROM, viser, at kun godt hver tiende spørgeskema var udviklet korrekt, og at kun hver tredje efterfølgende var blevet undersøgt for, om det havde gode måleegenskaber.

Studiet mere end antyder, at der er grund til at give læger og andre forskere indenfor sundhedsvidenskab en opsang: Det kan simpelthen ikke nytte, at man tilsyneladende tænker, at spørgeskemaer er noget, alle og enhver kan lave. At udvikle spørgeskemaer, der rent faktisk kan bruges, er en selvstændig disciplin, der typisk er tværfaglig.

Et godt spørgeskema kræver, at man starter med en kvalitativ afdækning af, hvordan de patienter, der skal spørges, egentlig tænker, og hvad de lægger i de ord, der bliver brugt i spørgsmålene. Det er noget, som psykologer og antropologer er langt mere trænede i end læger. Og så kræver det statistikere, der har langt flere regneredskaber i værktøjskassen, end hvad læger får på medicinstudiet eller et ph.d.-kursus.

Udover at man risikerer både at spilde patienternes og sin egen tid, så kan konsekvensen af dårligt udviklede PROM’s være, at patienter og læger træffer beslutninger om behandling på et forkert grundlag. Derfor er det akkurat lige så vigtigt, at en PROM bliver gennemført metodemæssigt korrekt, som at man kan stole på værdien af en blodprøve eller et røntgenbillede, der bliver lavet til bedømmelse af en behandlings effekt.

Derfor bør alle, der arbejder med og interesserer sig for kvalitet og videnskab, se at få læst på lektien og indse, at der selvfølgelig skal stilles faglige krav til PROM, og at der skal udvises tværfaglig ydmyghed. Men man kunne også håbe på, at tværgående organisationer som RKKP (Regionernes Kliniske Kvalitetsprogram) og LVS (De lægevidenskabelige selskaber) vil tage kvaliteten af PROM’s op på et mere systematisk plan.

Læs også:

Spørgeskemaer i sundhedsforskning er ofte forkert udviklet

Ekspert i PROM: At udvikle spørgeskemaer til forskning er en disciplin i sig selv

Skriv kommentar