Det er efterhånden en gammel nyhed, at sundhedsvæsenet belaster klimaet med ca. 6 pct. af Danmarks samlede CO2-udledning. Dertil kommer, at mange undersøgelser og behandlinger er ressourcekrævende, producerer store mængder affald og belaster miljøet. 

At arbejde med bæredygtighed og reducere spild i sundhedsvæsenet handler derfor bl.a. om at mindske forbruget af engangsudstyr og ændre vaner, så der kommer mere balance i forbruget af planetens ressourcer og naturlige økosystemer. 

Der er således flere gode grunde til at forske i og inddrage bæredygtighed i den daglige praksis, ikke mindst fordi læger er primus motorer i al klinisk aktivitet. 

Kun seks selskaber har fokus på bæredygtighed

Skønt WHO kalder klimakrisen for århundredets sundhedskrise, er kun få lægevidenskabelige selskaber engageret i kampen for den grønne omstilling. 

Da lægers viden og faglighed, uddannelse og forskning udvikles i de lægevidenskabelige selskaber, har Dagens Medicin bedt de 39 specialebærende selskaber besvare en håndfuld spørgsmål om, hvordan de som selskab arbejder med at øge bæredygtigheden i sundhedsvæsenet. 

Af de 21 selskaber, der svarede (54 pct.) på undersøgelsen, fortæller 15, at de hverken har en bæredygtighedspolitik, et bæredygtighedsudvalg eller har afholdt faglige møder om, hvordan bæredygtighed, klimabelastning og grøn omstilling udmøntes i specialets forskning, uddannelse og kliniske praksis.

»Som urologiske læger har vi ikke den nødvendige viden eller ekspertise for at fremme den miljømæssige bæredygtighed i sundhedsvæsenet,« skriver eksempelvis Dansk Urologisk Selskab som forklaring på, hvorfor selskabet ikke har gang i nogen bæredygtighedsaktiviteter. Samtidig oplyser selskabet, at man tilslutter sig Lægeforeningens grundholdning, 

Kun to selskaber – Dansk Lungemedicinsk Selskab (DLS) og Dansk Selskab for Almen Medicin (DSAM) – fortæller i rundspørgen, at de har en bæredygtighedspolitik.

Klimaprofessor: Ingen tid at spilde

Dagens Medicin har præsenteret undersøgelsens resultater for professor og klimaforsker Sebastian Mernild, SDU Climate Cluster, og han er ikke imponeret:

»Det er forstemmende, at så få lægevidenskabelige selskaber arbejder med klimaudfordringerne i deres specialer, til trods for at vi har kendt til klimaproblematikken i adskillige årtier,« siger han.

»Alle dele af samfundet skal omstilles, og den grønne omstilling skal tænkes ind i alle arbejdsprocesser for at mindske klimaaftrykket. 2024 satte rekord både med hensyn til global temperaturstigning og udledning af CO2 og metan. Og snart ryger vi over den kritiske grænse, når middeltemperaturen fortsætter med at overstige en global middeltemperaturstigning på 1,5 grader. Vi har ingen tid at spilde,« siger Sebastian Mernild. 

Kun to selskaber har en politik

I Dansk Lungemedicinsk Selskab’ bæredygtighedspolitik indgår tre primære tiltag: 

At reducere brugen af inhalationsspray, at minimere transport ved mødeaktivitet, undersøgelser og behandling, og at benytte online konsultationer og møder. Derudover opfordrer selskabet industrien til at arbejde med emballage, indlægssedler og genbrugelige enheder og devices.

Det selskab, der er kommet absolut længst, og som de første har vedtaget en egentlig bæredygtighedspolitik, er Dansk Selskab for Almen Medicin, der i 2024 lancerede ’Fra Klode til Klinik’, som Dagens Medicin tidligere har beskrevet. 

Arbejdet blev sat i gang af interessegruppen Grøn Praksis, som på DSAM’s årsmøde i 2023 fik opbakning til at udarbejde et udkast til en bæredygtighedspolitik. Udkastet tog udgangspunkt i FN’s 17 Verdensmål, og efter bearbejdning i DSAM’s hovedbestyrelse blev det vedtaget i 2024. 

’Fra Klode til Klinik’ danner nu basis for arbejdet med bæredygtighed og guidelines i alle DSAM’s underudvalg.

Faglige møder om klima og bæredygtighed

Blandt de øvrige selskaber, der har svaret i undersøgelsen, fortæller fire selskaber, at de har haft oplæg om bæredygtighed på deres faglige møder, mens tre selskaber planlægger et tema om klimaforandringer og bæredygtighed på kommende årsmøder. 

To selskaber fortæller desuden, at de arbejder efter ’Vælg klogt’-tankegangen med at undgå unødvendige undersøgelser, behandlinger eller procedurer, som i værste fald kan gøre mere skade end gavn. ’Vælg Klogt’-initiativet er som bekendt sat i verden for at bidrage til et sundhedsvæsen, hvor ressourcerne bruges på aktiviteter, der giver sundhedsfaglig værdi og mening for den enkelte patient. 

Spørger man klimaprofessor Sebastian Mernild, er det oplagt også at inddrage konsekvenserne for klimaet og miljøet i ‘Vælg Klogts’ arbejde. Ligesom han mener, at det bør være en prioriteret opgave for de lægevidenskabelige selskaber at inspirere medlemmerne til at tænke klimaet ind alle de steder, det giver mening.

»Læger kan gøre en forskel for klimaet både i deres daglige arbejde og ved at inddrage bæredygtighed i forskning og udvikling. Det skal deres videnskabelige selskaber inspirere og bakke op om,« siger Sebastian Mernild med ekstra tryk på skal.

Ifølge Susanne Axelsen, formand for LVS og leder af ‘Vælg Klogt’, har mange læger dog rigeligt at se til i hverdagen. 

»Det er ikke, fordi læger ikke interesserer sig for bæredygtighed, men det er sådan vores hverdag er. Rammerne er ofte ikke til, at vi kan nå at tænke bæredygtigt, og når vi det, kan vi som enkeltpersoner ikke gøre den store forskel,« siger hun. 

Karolina Lewandowska, speciallæge i almen medicin, og aktiv i Læger for Klimaet og interessegruppen Grøn Praksis, er enig i, at det kan være svært for den enkelte læge at vide, hvordan de kan bidrage. Derfor skal de have hjælp og inspiration til at komme i gang:

»Generelt ved læger ikke, hvad de kan gøre og hvordan de kan ændre noget. Men når man først kommer i gang, får man øje på, at der er meget, man kan gøre,« siger hun.

»Læger har en central rolle«

På Center for Bæredygtige Hospitaler i Region Midtjylland arbejder man på den lidt større klinge med at fremme den bæredygtige omstilling af sundhedsvæsenet på tværs af regionerne, sådan at de valg, der træffes i dag, ikke går ud over de fremtidige generationers sundhed, som det formuleres på centerets hjemmeside.

Og også her spiller lægerne ifølge udviklingschef Maria Gaden en vigtig rolle for, at den omstilling kan lykkes.

»Der er ingen tvivl om, at læger spiller en central rolle i at nedbringe sundhedsvæsenets klima- og miljøaftryk, både som beslutningsdygtige medarbejdere, ledere og forskere. De lægevidenskabelige selskaber kan bestemt gøre en forskel som toneangivende aktører, og vi vil meget gerne have et tættere samarbejde med selskaberne,« siger Maria Gaden.

Hun mener, at indsatsen bør begynde allerede på medicinstudiet. 

»Vi oplever generelt stor velvilje over for den grønne dagsorden blandt læger, men ofte føler de sig ikke klædt på til at handle. Indsatsen for at integrere klima og sundhed bør starte allerede på studiet, og samtidig har vi i regionerne et ansvar for, at klimaindsatsen er nærværende i den kliniske praksis, i mødelokalerne og på den kompetenceudvikling, der foregår for ledere og medarbejdere,« siger hun.

Flere arbejde lokalt

Flere selskaber henviser i deres svar til, at specialets læger arbejder lokalt med bæredygtighed på deres afdelinger. 

Eksempelvis skriver Dansk Selskab for Klinisk Mikrobiologi, at flere af selskabets medlemmer ’i deres daglige arbejde arbejder med reduktion af brug af diagnostiske ydelser, optimering af brug af værnemidler i infektionsforebyggelse og nedsat brug af antibiotika.’

Et særligt illustrativt eksempel er Dansk Selskab for Klinisk Farmakologi, som hverken har en bæredygtighedspolitik eller et bæredygtighedsudvalg, og heller ikke refererer til bæredygtighed på sin hjemmeside. 

Men specialets afdeling i Odense rummer Center for forskning i bæredygtig medicin, som i regi af Danske Regioner har fået LEAD-funktion på området. Centeret har mange aktiviteter mht. bæredygtighed i forskning, uddannelse, netværksdannelse og faglige møder. 

Der er altså fokus på emnet i specialet, men ikke i regi af det specialebærende selskab. Som et af de første specialer har Klinisk Farmakologi dog et kapitel om bæredygtighed i den nye udgave af fagets danske lærebog.