For 8 år siden stod Susanne Backer i kælderen under Aarhus Universitetshospital med 500 kg plastaffald i klare plastsække. Sækkene var det konkrete resultat af 48 timers plastsortering af det daglige skrald på hospitalets afdelinger. Nu skulle hun og hendes team sortere plasten yderligere og analysere indholdet af sækkene.

Dengang var der meget fokus på plasts miljøskadelige konsekvenser, og Susanne Backer var nyansat som projektleder på Region Midtjyllands ’Materialestrømsprojekt’, som via affaldsanalyser skulle udvikle cirkulære løsninger ift. plastemballage til sundhedssektoren.

Det er enormt vigtigt, at folk forstår, at man ikke flytter det her system natten over. Grøn omstilling af sundhedssektoren er en kæmpe opgave. Den kan sammenlignes med at skulle vende 100 supertankere, og det tager altså tid

Susanne Backer, chefkonsulent i cirkulær økonomi, Region Midtjylland

»Vores indledende analyse viste, at der indgik mindst 16 forskellige typer plast i affaldet. 40 pct. af plasten kunne ikke typebestemmes, mens 20 pct. var laminat, dvs. sammensat af forskellige lag af plast, som ikke kan genanvendes. Så umiddelbart var der kun potentiale for at genanvende ca. en tredjedel af plasten,« husker Susanne Backer. 

Hun er kandidat i international erhvervsøkonomi fra CBS og har i mange år arbejdet med bæredygtig udvikling inden for vedvarende energi, miljøledelse, affald og cleantech i såvel Danmark som udviklingslande. I de seneste godt fire år har hun været chefkonsulent i cirkulær økonomi hos Indkøb og medicoteknik i Region Midtjylland.

Globale virksomheder leverer

Sundhedssektoren og medicoindustrien har tidligere været undtaget fra store dele af den generelle miljø- og klimalovgivning i EU med henvisning til patienthensyn.

Da hun kom til Region Midtjylland i 2016, blev Susanne Backer overrasket over, hvor få data der egentlig fandtes om miljø- og klimapåvirkningen fra de produkter, der blev anvendt i sundhedssektoren.

»Det er en falsk modsætning, for miljø og sundhed er ikke hinandens modsætninger. Men fordi branchen ikke har været underlagt den samme regulering som andre industrier, har den heller ikke været vant til, at denne type data efterspørges. Det betyder, at mange af de leverandører, vi samarbejder med, ikke er særlig langt fremme,« fastslår Susanne Backer.

»Det er ofte meget svært at få oplyst, hvilke materialer et givet produkt består af. Og det er jo særligt overraskende inden for medicobranchen, fordi international produktion af medicinsk udstyr og teknologi på så mange andre områder er gennemreguleret og -dokumenteret.«

EU har nu med sin Green Deal-aftale fra 2022 lagt op til store forandringer på området for at kunne nå målet om en 55 pct. reduktion af den samlede CO2-udledning i 2030. 

Det bliver et stort arbejde for medicoindustrien at få styr på og opfylde de nye krav og for kunder som det danske sundhedsvæsen at blive i stand til at stille de relevante krav i udbuddene.

Vigtigt samarbejde

Allerede tilbage i 2016 viste den affaldsanalyse, som Susanne Backer og hendes team lavede på AUH, at Region Midtjyllands fem største leverandører var globale virksomheder, som leverede til sundhedssektoren i hele Vesteuropa. 

»Så da vi dengang skulle tænke i mere bæredygtige plastemballager til sundhedsvæsenet, var det indlysende, at en enkelt region i et lille land som Danmark ikke havde meget at skulle have sagt,« fortæller Susanne Backer.

Det stod derfor hurtigt klart, at der skulle arbejdes internationalt, hvis vi herhjemme skulle have succes med at påvirke producenterne til at arbejde mere bæredygtigt. 

Den erkendelse førte til møder og et tæt samarbejde med indkøbere af medicinsk udstyr fra de andre nordiske lande, og senere også Holland og Belgien. Der opstod også et godt samarbejde med industrien og de europæiske medtech-brancheorganisationer.

Det nordiske indkøbssamarbejde mellem interessenter med ansvar for grønne offentlige indkøb i sundhedssektoren i Norge, Sverige, Finland, Island og Danmark førte i 2022 til de fælles ’Nordiske kriterier for mere bæredygtig emballage’, som er udviklet i dialog med markedet og politisk løftet af bl.a. Danske Regioner og Nordisk Råd.

Kriterierne kommer bl.a. med bud på fælles definitioner, og hvordan man kan stille fælles krav til sundhedsvæsenets leverandører om at mindske klima- og miljøpåvirkningerne fra emballage i sundhedssektoren.

Fra engangs- til flergangsudstyr

»Engangskopper af EPS-plast (ekspanderet polystyren, også kendt som flamingo, red.) fyldte meget i affaldet dengang, og vi vidste, at de snart ville blive forbudt på EU-plan,« husker Susanne Backer. 

»Vi var meget optaget af at finde et andet materiale til kopperne, og fik penge fra Miljøstyrelsen til en analyse af klimabelastningen fra kopper af forskellige materialer. Den viste, at det ikke handlede om, hvorvidt koppen var af plast eller pap. Forskellen lå i, om der var tale om en engangs- eller en flergangs-kop.«

Den simple indsigt var en øjenåbner i forhold til, hvor man skulle sætte ind, og analysen af engangskoppernes miljøbelastning fik dermed betydning langt ud over den enkelte plastkop.

»Et af vores hospitaler har reduceret forbruget af engangskopper med 75 pct. Det er rigtig flot, men endnu vigtigere åbnede arbejdet med engangskopperne vores øjne for alt det engangsudstyr, vi generelt anvender,« fortæller Susanne Backer og spørger retorisk: 

»Hvad kræver det af os at have en genbrugsløsning af engangsudstyr? Der er f.eks. stor forskel på at vaske en kop og et bronkoskop, men har vi steril kapacitet til det?«

Her indebærer de nye store sygehuse med centraliseret sterilisering en særlig logistisk udfordring. For med centralisering forsvinder autoklaver og steriliseringsmuligheder på de enkelte afdelinger, og kapaciteten på det centrale anlæg bliver derfor afgørende for, hvad der kan lade sig gøre mht. sterilisering af flergangsudstyr.

»Vi har arbejdet meget med tekstiler, for engangstekstiler bliver til store mængder affald på hospitalerne. Vi var tæt på en løsning i 2020, men så opdagede vi, at de flergangstekstiler, vi kunne få, var imprægneret med PFAS. Det går jo af i vask og ville derfor løbe gennem kommunens spildevandsrensning og ende i Aarhus Bugten, så derfor droppede vi den løsning.« 

Det ser dog nu ud til, at Region Midtjylland har fundet en samarbejdspartner, som kan levere en bedre teknisk løsning, hvor imprægneringen lever op til de relevante standarder og ikke består af meget problematisk kemi, som f.eks. PFAS.

Praksis og transport

Et af de overordnede områder, hvor man i dag arbejder med at minimere klimabelastningen, er ved varetransport. Her er man stærkt inspireret af dialogen med leverandørerne af fysiske produkter. 

Region Midtjylland ønsker bl.a. at minimere flytransport af varer, da den er meget dyrere og har en meget større CO₂-udledning end skibstransport. Men det ønske påvirker på den anden side lagertiden for produkterne, hvis varerne er en måned undervejs på havet.

»Hvis et produkt har seks måneders lagertid, og vi stiller krav i vores udbud om seks måneder, så kan producenten ikke leve op til det, hvis skibstransporten varer én måned. Men hvis vi er tilfredse med fem måneders lagertid, så kan leverandøren godt nå at sejle det hjem til os,« forklarer Susanne Backer.

Et andet område, som er under omstilling, er indkøbsafdelingens bestillingssystem. 

»Mange leverandører sender en enkelt forpakning, hver gang vi sender en ordre. Det bliver til rigtig mange kasser, indpakning og flytransporter. Nogle gange er det nødvendigt, at udstyret kommer hurtigt frem, men ofte haster det ikke så meget, fordi rigtig mange operationer er planlagte,« siger Susanne Backer. 

»I dag kan vi indrette vores varebestillings system, så vi kun genererer ordrer hos leverandørerne to gange om ugen. Og hvis vi så kan lave systemet, så personalet bestiller varer, som de plejer, men kun får leveret to gange om ugen, kan vi spare både penge, klimabelastning og personalets tid,« siger hun. 

»For lur mig, om ikke også de (personalet, red.) synes, at det er upraktisk at skulle pakke varer ud hele tiden. Men vi kan ikke gøre det uden et samspil, og uden klinikernes opbakning.«

Forpligtende mål

Den grønne omstilling drives både af overordnet regulering, ændringer i markedet for sundhedsteknologi og -udstyr og ændret praksis for indkøb og transport af varer til sundhedsvæsenet.  

Men derudover har Region Midtjylland netop på ledelsesplan besluttet at indføre forpligtende bæredygtighedsaftaler, som skal nedsætte forbruget og øge bæredygtigheden på de enkelte afdelinger. 

Aftalerne indgås mellem hospitalsledelse/direktion og det enkelte hospital, som vælger tre konkrete områder, hvor man opstiller mål for, hvilke reduktioner man vil opnå.

»Organisatorisk er det meget vigtigt, at vi kan indgå forpligtende aftaler med hinanden om, hvordan vi prøver at nå de mål, vi har sat os,« siger Susanne Backer.

Uddelegering af ansvar

Hun finder det meget positivt, at Danske Regioner nu har udviklet en ’Fælles strategi for Grønne Hospitaler’. 

Den involverer bl.a. fælles datasystemer, som viser effekten af de tiltag, der sættes i gang i sundhedsvæsenet, og giver beslutningsgrundlag for, hvad der skal gøres fremover.

»Opfattelsen har længe været, at hver region er helt unik, speciel og har skullet skabe sine egne systemer. Et af resultaterne af det samarbejde, vi har haft, er, at man nu har fået udviklet den fælles strategi. Vi er nødt til at bruge ressourcerne mere hensigtsmæssigt på tværs af enheder og regioner,« konstaterer Susanne Backer.

Som en del af den fælles strategi har hver region fået ansvar for bestemte udviklingsområder. Region Midtjylland har således fået Lead på OP-området og ressourceeffektiv forvaltning af medico-teknisk udstyr.

»Vi er jo ikke i mål med de her ting,« konstaterer Susanne Backer, »men vi har meget fokus på at nedbringe vores forbrug og skifte fra engangs- til flergangsudstyr.« 

»Vi er gået fra at tænke, at vi skal finde ud af at sortere plastemballageaffald, til at vi har fået emballagekriterierne og et godt samarbejde på tværs af regionerne. Vi fik hul igennem på europæisk plan til brancheorganisationerne, som vi også skal løse andre opgaver sammen med, og med den nye fælles regionale klimastyringsmodel kan vi måle effekten af de tiltag, vi laver.«

»Det er enormt vigtigt, at folk forstår, at man ikke flytter det her system natten over. Grøn omstilling af sundhedssektoren er en kæmpe opgave. Den kan sammenlignes med at skulle vende 100 supertankere, og det tager altså tid.«

Læs også:

5. marts 2024: Forpligtende bæredygtighedaftaler skal accelerere den grønne omstilling i Region Midtjylland