Siden det første Klimafolkemøde fandt sted på Middelfart Rådhus i 2020, er deltagerantallet vokset eksplosivt fra ca. 500 til 30.000.

Det, der startede som en forbedring og effektivisering, har ført til automattænkning, og vores enorme forbrug af engangsudstyr belaster nu klimaet og skaber store mængder affald

Christina Berthon Kirkegaard, sygeplejerske og projektleder, Grøn Omstilling, Region Syddanmark

Torsdag i sidste uge var havnen i Middelfart fyldt op med boder, udstillinger, musik og mere end 400 talks, debatter og arrangementer, da Klimafolkemødet 2023 løb af stablen fra torsdag til lørdag.

Maden var (selvfølgelig) grøn, pantkopper og -service blev recirkuleret i stor stil, og det vrimlede med gode eksempler på miljøbevidst handling og grøn omstilling.

På Klimafolkemødet blev det mere end en gang slået fast, at vi som nation allerede 28. marts i år havde brugt vores andel af jordens fornybare ressourcer for 2023, og at det danske sundhedsvæsen står for ca. 6 pct. af vores samlede CO²-udledning.

Bevidstløst forbrug af engangsudstyr

I samtalesalonen ’Klimaet indtager operationsbordet’, der foregik i Region Syddanmarks telt, drøftede Christina Berthon Kirkegaard, sygeplejerske og projektleder for Grøn Omstilling i Region Syddanmark, og oversygeplejerske Pia Kirkegaard Mortensen, Sygehus Sønderjylland, Aabenraa, udfordringer og handlemuligheder mht. grøn omstilling på operationsgangen.

»I starten var alle enige om, at engangsartikler var rigtig gode for både hygiejne og effektivitet i sundhedsvæsenet, og vi har nu erstattet det meste udstyr på operationsstuen med engangsartikler,« sagde Christina Berthon Kirkegaard og slog fast:

»Men det, der startede som en forbedring og effektivisering, har ført til automattænkning, og vores enorme forbrug af engangsudstyr belaster nu klimaet og skaber store mængder affald.«

Danske Regioner anslår, at regionerne køber varer og tjenesteydelser ekskl. medicin for omkring 30 milliarder kr. årligt, og at indkøb er ansvarlig for ca. 80 pct. af klimabelastningen i sundhedsvæsenet.

Procedurepakke giver unødigt forbrug

Til samtalesalonen havde de to sygeplejersker medbragt en af de kirurgiske procedurepakker, som anvendes i Region Syddanmark. Den indeholder alt engangsudstyr til en operation samlet i én pakke. Den kan hurtigt lukkes op og er tidsbesparende, så udskiftningstiden på operationsstuen nedsættes.

»Men problemet er, at en del af indholdet i procedurepakken smides væk uden nogensinde at blive brugt. For nogle kirurger bruger noget af udstyret, mens andre bruger noget andet,« fortalte Pia Kirkegaard Mortensen, mens hun viste procedurepakkens indhold frem for tilhørerne.

Pakken indeholder f.eks. fem plastbeholdere, som der ofte ikke er brug for, og som med fordel kunne erstattes af genanvendelige skåle af stål. Helst så den erfarne oversygeplejerske, at man gik over til en mindre procedurepakke, som blev anvendt overalt i regionen, og som så kunne suppleres med ekstra udstyr, hvis det var nødvendigt.

Grøn omstilling kræver grøn bevidsthed

Forbruget i sundhedsvæsenet er utrolig afhængigt af lokale vaner, rutiner og kultur på afdelingerne.

Derfor er det nødvendigt, at indkøb i højere grad bliver centraliseret, tager hensyn til bæredygtighed, og at der sideløbende vedtages EU-lovgivning, som stiller krav til producenterne om emballage og bæredygtig produktion.

»Hvis man ikke har en bevidsthed om bæredygtighed, så kører vi bare derudad,« konstaterede Christina Berthon Kirkegaard.

»Vores opgave i sundhedsvæsenet er at skabe sundhed. Men vi påvirker klimaet, og klimaet påvirker os. F.eks. bruger vi store mængder engangsudstyr af kirurgisk stål. Det er en dårlig måde at bruge naturens knappe ressourcer på,« sagde hun.

Christina Berthon Kirkegaard henviste til en opgørelse, der viser, at man i Region Midtjylland årligt anvender godt 40.000 sutursæt med engangssaks, nåleholder og pincet af kirurgisk stål. Ved genbrug af sakse kan CO²-udledningen reduceres med 90 pct., og man kan spare 3,2 ton metal på årsbasis.

Sidestil bæredygtighed og økonomi

Selvom der er mange motiverede medarbejdere derude, går det stadig alt for langsomt med den grønne omstilling på landets hospitaler. Eksempelvis er affaldssorteringen endnu ikke udrullet på Aabenraa Sygehus, selv om det er et år siden, at man testede beholdere til sortering.

»Affaldssortering er en tidsrøver, men hvis vi kan få tal for, at det batter, er der stor lydhørhed hos personalet for at gøre det« sagde Pia Kirkegaard Mortensen.

Hun ville ønske, at hospitalerne etablerede central sortering af tørt affald, så personalets tid blev brugt på kerneopgaven.

En hæmmende faktor for sundhedsvæsenets grønne omstilling er, at bæredygtighed fortsat ikke er forankret i organisationen.

»Vi skal have bæredygtighedsambassadører på hver afdeling, som kan undervise kollegerne og sætte gang i den grønne omstilling. Med uddannelse kan gode vaner sprede sig som ringe i vandet,« fastslog Christina Berthon Kirkegaard.

»Men så længe bæredygtighed opfattes som en sidevogn, sker der ikke noget. Den skal ind i organisationen på lige fod med økonomi. Vi skal redde klimaet på arbejdet – ikke kun i fritiden.«