Kræftplanerne har været en succes. Det kan der ikke stilles spørgsmål ved. Den danske kræftbehandling er gået fra at halte efter vores nordiske nabolande til stort set at være på linje.

Nu venter vi på Kræftplan V, men vi kender allerede Sundhedsstyrelsens faglige oplæg, som fokuserer på tre hovedtemaer: Individualisering og differentiering af indsatser gennem forløbene, tilrettelæggelse af indsatser i forløbene og udvikling af kvalitet i indsatserne.

Tiden er moden til, at Danmark skæver til Norge, Sverige og går mere strategisk til værks

Der lægges blandt andet op til, at screeningprogrammer og diagnostik og udredning skal kunne justeres i en mere risikobaseret retning, at rehabilitering og senfølger skal tænkes ind fra starten af et forløb og at den enkelte patients individuelle præferencer i højere grad skal tages i betragtning i et kræftforløb.

Visionære nordmænd

Det faglige oplæg til Kræftplan V er således meget taktisk, og matcher på den måde fint, at der er tale om en kræftplan.

Vores naboer i Norge har til gengæld lige lanceret en strategi for kræftområdet fra 2025-2035 med 5 meget ambitiøse målsætninger:

1. Være blandt de førende indenfor kræftforebyggelse
2. Være blandt de førende indenfor patientbehandling
3. Skabe en mere patient/brugerorienteret kræftbehandling
4. Sikre rammer for at flere patienter overlever og lever længere med eller efter kræft
5. Øge livskvaliteten for kræftpatienter og deres pårørende

Samtidig beskriver den norske regering et ønske om at indføre screeningprogrammer for lunge- og prostatakræft, at fordoble antallet af patienter, der deltager i kliniske studier og at gøre Norge verdensførende indenfor kræftforskning.

Det er med andre ord en meget visionær strategi, der tydeligvis anerkender koblingen mellem det at have et højt forsknings- og behandlingsniveau i et land og forbedrede outcomes for patienterne.

Show me the money and ‘the forebyggelse’

Men tager man de kritiske briller på, så er det oplagt, at det kræver finansiering, hvis de store norske ambitioner skal udmøntes i virkeligheden. Der er dog ikke afsat midler til at understøtte den norske strategi.

Her må man på den anden side anerkende den danske regering for at have afsat 600 millioner kr. årligt fra 2023 til at sikre, at initiativerne i Kræftplan V kan blive til virkelighed. For når  flere og flere mennesker får kræft, kræver det investeringer at sikre fortsat fremgang.

I november 2024 lancerede vores svenske naboer deres udkast til en ny kræftstrategi. Den svenske strategi rummer både strategi og taktik, og der er stort fokus på vigtige elementer som forebyggelse og at sikre, at det svenske sundhedsvæsen implementerer behandlingsmæssige fremskridt, der kommer patienterne til gavn.

De to elementer savner vi i oplægget til Kræftplan V, og det understreger, at planen har et relativt snævert fokus.

Vi skal tænke større og på tværs

Kræftplanerne har som nævnt været en stor succes, og Kræftplan V kommer uden tvivl til at forbedre rammerne for danske kræftpatienter yderligere.

Et konkret eksempel på et initiativ kunne være at forbedre Medicinrådets rammer for at give betingede godkendelser af lovende lægemidler

Men vi mener, at tiden er moden til, at Danmark skæver til Norge, Sverige – og Finland, som også har en strategi på vej – og går mere strategisk til værks. Fundamentet er tilstrækkelig stærkt til, at fokus kan udvides fra taktik til strategi og en klar vision for vejen frem på kræftområdet.

En mere strategisk tilgang giver også mulighed for at samtænke flere af de elementer, der påvirker kræftområdet og resultatet af en kræftbehandling.

Missing link mellem centrale områder

Det er for eksempel forebyggelse, deltagelse i kliniske studier, forskning og udvikling og adgang til ny behandling. Det er områder, der er stærkt indbyrdes afhængige og som giver synergieffekter, hvis de alle løftes.

Vi ser både Sverige og Norge anerkende linket mellem områderne i deres strategier, og det mener vi også, at Danmark bør gøre. Der findes allerede muligheder for målrettet at forebygge kræft og at behandle nogle kræftsygdomme, så de er kroniske frem for en livstruende.

Det betyder flere hænder på arbejdsmarkedet og færre afledte udgifter, og en eventuel strategi kan med fordel søge at fremelske disse såkaldte dynamiske effekter.

Skal tænkes sammen med strategien for life science

En kræftstrategi bør desuden spille op af den kommende life science-strategi og det innovationsindeks, der følger med – en sådan kobling skaber en oplagt mulighed for at sætte helt konkrete og ambitiøse mål for danske kræftpatienters adgang til behandlingsmæssige fremskridt.

Et konkret eksempel på et initiativ kunne være at forbedre Medicinrådets rammer for at give betingede godkendelser af lovende lægemidler suppleret af en løbende dataindsamling, frem for at rådet skal vente på, at andre lande indsamler supplerende data.

Det kan øge danske patienters adgang til nye lægemidler, samtidig med at Danmark kan demonstrere, hvad man kan med vores stærke sundhedsdata, og dermed gøre Danmark mere attraktivt for kliniske forsøg og investeringer. Her kan man også med fordel overveje øget nordisk samarbejde.

Kræftplan kan blive endnu bedre

Sluttelig kan man med fordel indtænke de afledte konsekvenser af at have en kræftsygdom, for eksempel den øgede risiko for infektioner, som mange kræftpatienter må leve med. En risiko, der fylder mere i takt med, at flere kræftsygdomme bliver kroniske frem for livstruende.

Derfor bør en kræftstrategi også samtænkes med eksempelvis vaccination og forebyggelse af antibiotikaresistens.

Med en forventet fortsat stigning i antallet af kræfttilfælde de næste 20 år er det i hvert fald sikkert, at vi ikke kan tillade os at hvile på laurbærrene. Kræftplan V’s fokusområder er gode, men der er basis for større ambitioner og en mere visionær tilgang til fremtidens kræftbehandling.

Vi overbeviste om, at en bredere, mere proaktiv kræftstrategi med klare målsætninger, som spiller aktivt sammen med andre områder – for eksempel den kommende life science-strategi og den kommende handlingsplan mod antibiotikaresistens – vil være til gavn for både de danske borgere, det danske sundhedsvæsen og det danske samfund.