Tal kan være taknemmelige. Tal kan bruges til at manipulere og fremme egne dagsordener. Andre gange kan tal også udstille en barsk virkelighed. Som når overlæge Kristoffer Marså fortæller om den aktuelle situation på enheden for lindrende behandling på Herlev-Gentofte Hospital:

»Vi har ventetider på 10-12 uger, og baseret på databasetal kan vi se, at vores patienter lever knapt 40 dage efter henvisning til os. Vi er ikke i stand til inden for rimelighedens grænser at imødekomme de behov for lindrende behandling, der er på et hospital som Herlev-Gentofte,« siger Kristoffer Marså og fortsætter:

»Det er den kliniske virkelighed: At patienterne dør på venteliste, fordi de er blevet henvist til en enhed, som har for lille kapacitet.«

Kristoffer Marså og hans kolleger i enheden arbejder målrettet for at sikre, at tilbuddene om lindrende behandling er til alle patienter, der har behov.

»Vi har en stor ambition om at arbejde for lighed, så det ikke alene er et tilbud til kræftpatienter. Sammen med vores medicinske kolleger har vi vurderet, at ca. 30 pct. af patienterne med medicinske diagnoser vil få behov for lindrende behandling. Så desværre er konsekvensen af, at vi lever op til Sundhedsstyrelsens anbefaling fra 2017 om at sikre lighed mellem forskellige grupper af patienter, at vi får monstrøst og umenneskeligt lange ventelister,« siger Kristoffer Marså.

Mangel på kompetencer

Men den specialiserede palliative behandlings problemer er ikke kun et kapacitetsproblem. Det er også et kompetenceproblem, mener Kristoffer Marså.

»Selvom vi fik lov til at fordoble antallet af læger, ville jeg ikke kunne finde læger, der har de nødvendige kompetencer inden for palliation«

Kristoffer Marså, overlæge, Herlev-Gentofte Hospital

»Jeg har ikke brug for flere vejledninger eller anbefalinger. Jeg har brug for flere veluddannede kollegaer. Men selvom vi fik lov til at fordoble antallet af læger, ville jeg ikke kunne finde læger, der har de nødvendige kompetencer inden for palliation. De skal læres op, fordi vi ikke har et speciale,« siger han.

»Halvdelen af de læger, der arbejder med specialiseret palliation i dag, er ikke anerkendte specialister. Vi bliver nødt til at erkende, at vi har brug for folk, der kan palliativ medicin, når vi skal lindre lidelser, som er så komplekse, at de øvrige specialer ikke kan. Det er grundlæggende et problem, at vi har så specialiseret et felt med så store muligheder for at have positiv indvirkning på sundhedsøkonomi, hospitalsdrift m.v. Samtidig har over halvdelen af de overlæger, der arbejder på området, ikke specialistanerkendelse. Multimorbide patienter med mange lidelser ville jeg gerne kunne hjælpe, men vi er for få, og mangler personale med de rette kompetencer,« siger Kristoffer Marså.

Bedre kvalitet for samme penge

Kristoffer Marså peger også på, at styrkede palliative enheder i sidste ende er en besparelse for det øvrige sundhedsvæsen.

»Vi mangler systematik i at opspore dem, der lider mest. Vi ved, at der er en relativt stor gruppe mennesker med somatiske sygdomme, der på grund af en høj daglig symptombyrde har det meget dårligt. Vi ved, at de er der. Men vi ved ikke, hvem de er. Ved den normale læge/sygeplejerskekontakt med patienterne er vi ikke særligt gode til at identificere patienter med sygdomsrelaterede lidelser,« siger Kristoffer Marså.

»Vi ved, at der er en relativt stor gruppe mennesker med somatiske sygdomme, der på grund af en høj daglig symptombyrde har det meget dårligt. Vi ved, at de er der. Men vi ved ikke, hvem de er.«

Han henviser til et for nyligt offentliggjort stort canadisk registerstudie, der har undersøgt patienter tilknyttet palliation.

»Studiet viser, at hvis man tilknytter de rette patienter, får man et faldende antal indlæggelser og færre henvendelser til akutmodtagelser, og et øget antal patienter, der efter eget ønske får mulighed for at dø hjemme, og dermed en besparelse for sundhedsvæsenet. Vi kan med andre ord lave bedre kvalitet for de samme penge. Fra studier ved vi, at det at skabe en tryghedsskabende relation til en ledsagesygeplejerske reducerer behovet for genindlæggelser,« siger Kristoffer Marså.

Stadig flere patienter med medicinske sygdomme og med kræftsygdomme vil i de kommende år øge behovet for omsorg og lindring yderligere, og dermed også for læger med specialistkompetencer på området.

»Lægeverdenen er bygget op om specialer. Uden et speciale i palliativ medicin vil det blive endnu sværere at tiltrække læger til området, og dermed sikre den nødvendige kapacitet. Derfor er der brug for et lægefagligt speciale i palliation,« siger Kristoffer Marså.