Kåre Mølbak er 65 år gammel og har for flere år siden aftalt med sin hustru, Liselotte Ingholt, at de ville gå på pension, før de egentlig behøver. Begges fædre døde i en tidlig alder, og de vil sikre sig tid til at udnytte deres otium til andre interesser end de jobmæssige.Foto: Joachim Rode

Kåre Mølbak takker af Midt i coronapandemien går chefen for landets infektionsberedskab på tidlig pension fra Statens Serum Institut. På et tidspunkt, hvor han lige er blevet hele Danmarks Kåre, en kendis og forsidestof i alverdens medier. Stor opstandelse. Bare ikke hos ham selv.

Øverst oppe i en af Statens Serum Instituts (SSI) gule murstensbygninger på Amager ligger et lillebitte, huleagtigt kontor med lave, skrå vægge. Det er Kåre Mølbaks, og det er tydeligt, at her ikke bare arbejder den faglige direktør for Danmarks infektionsberedskab – her ‘bor’ han.

Habitatet er fyldt med rejseminder fra Afrika, outsiderkunst fra Atlanta i USA, hvor Kåre Mølbak engang har arbejdet, og ikke mindst musikinstrumenter. I hjørnet står f.eks. den guitar, han spiller på, når han optræder med instituttets band, The Zerotypes.

Havde der været mere plads på væggene, ville der formentlig også hænge en Star Wars-plakat. Kåre Mølbak er stor fan og har set filmene flere gange.

Men snart skal han sige farvel til sit hyggelige drengeværelse på Amager. For nylig meldte SSI officielt ud, at 65-årige Kåre Mølbak går på pension med udgangen af januar næste år.

Han vil dog fortsat være tilknyttet SSI på konsulentbasis, ligesom han stadig har et deltidsprofessorat på Københavns Universitet. Hans post i det udvalg, der rådgiver EU-Kommissionen om COVID-19, beholder han også – posten er personlig og ikke knyttet til jobbet på SSI.

Hvorfor går Kåre?

Kåre Mølbaks farvel til SSI kommer midt i den værste sundhedsrelaterede katastrofe i nyere tid, og meldingen gav øjeblikkeligt anledning til et hav af spekulationer. Gik han mon i protest, i frustration, eller var han måske ligefrem selv blevet gået?

Nogle gange er det ikke en mening, man skifter, men at man bliver klogere, fordi der kommer mere viden

Kåre Mølbak, faglig direktør, Statens Serum Institut

Det benægter både hovedpersonen selv, SSI og flere kilder, som Dagens Medicin har talt med. Kåre Mølbak har sådan set bare aftalt med sin hustru, at de begge vil trække sig tidligt tilbage, og den aftale overholder han, siger de alle.

Den endelige nedlukning af rygtebørsen leverer en af hans tidligere chefer:

»Allerede i 2019 ved sin udviklingssamtale med mig bedyrede han, at han i begyndelsen af 2021 ville gå på pension, og at jeg skulle forberede mig på at finde en anden til den stilling, fordi han ville hellige sig andre interesser derfra,« siger Mads Melbye, tidligere adm. direktør for SSI.

Han er et af de mennesker, der har arbejdet længst og tættest sammen med Kåre Mølbak, og beder man ham opsummere sin tidligere medarbejder, er det med udtrykket ‘et fagligt fyrtårn’.

»Jeg har kendt Kåre, siden han var meget ung, og han har altid været meget faglig i sin omgang med andre. Da han senere blev leder, var det også meget tydeligt, at han udførte sin ledelse gennem sin faglighed, og han har haft respekten på instituttet først og fremmest på grund af sin faglighed. Det politiske og det intrigante ligger langt fra Kåre,« siger Mads Melbye.

Han fremhæver desuden specifikt den indsats, som Kåre Mølbak har leveret på sin seneste – og sidste – post på SSI, og siger:

»Han har de seneste år som faglig direktør for smitteberedskabet udført et stort og værdifuldt arbejde for SSI, og jeg havde stor glæde af ham i direktionsarbejdet.«

Uvant med det politiske spil

Men Kåre Mølbak har også enkelte svagheder.

Som Mads Melbye påpeger, er han med sin stærkt faglige baggrund uvant med det politiske spil.

Kåre Mølbak er 65 år gammel og har for flere år siden aftalt med sin hustru, Liselotte Ingholt, at de ville gå på pension, før de egentlig behøver. Begges fædre døde i en tidlig alder, og de vil sikre sig tid til at udnytte deres otium til andre interesser end de jobmæssige.Foto: Joachim Rode

Det står da sikkert også klart for mange, der har fulgt mediernes dækning af coronaforløbet, at Kåre Mølbak næppe har nærlæst den lille grønspættebog for politikerspirer, som bl.a. tilsiger aldrig at svare konkret på de spørgsmål, man får.

Den slags vil ofte blive tolket ind i en politisk sammenhæng, som det er svært at forudse endsige styre, og derfor er det bedre at være lidt upræcis, lidt vævende eller – allerhelst – svare på noget helt andet end det, der bliver spurgt om.

Kåre Mølbak agerer præcis modsat.

Han er også supergod til data, grafer og tal i kolonner – bare de ikke befinder sig i regnskaber. Hans budgetoverskridelser var ikke specielt store, men de var notorisk hyppige.

»Det er jo ikke, fordi Kåre ikke kan lægge tal sammen i et regnskab. Han anså det nok bare ikke som det vigtigste absolut at holde budget. Andre ting var vigtigere,« som Mads Melbye forklarer.

Adspurgt om sin afslappede holdning til bundlinjer slår Kåre Mølbak ud med armene oppe i sit tagkammer hos SSI og siger lidt skælmsk beklagende:

»Sådan er det, når man er optændt af den hellige ild.«

Det er ikke sådan, at jeg nyder rampelyset, men hvis jeg skal sige nogle ord, så gør jeg det

Kåre Mølbak

Værket er hans eftermæle

Kåre Mølbaks offentlige persona er ellers langtfra ildsprudlende. Tværtimod kan han snarere virke lidt flegmatisk. I hvert tilfælde meget, meget rolig. Leder man efter det, han brænder for, må man se på hans gerninger – værket, om man vil.

Han selv betragter det som sin største succes, at han har bidraget til, at SSI overhovedet har overlevet. I dag, midt i coronaepidemiens anden bølge, er der formentlig få, der betvivler relevansen af SSI, men det er langtfra nogen selvfølgelighed.

»At der er ro på sådan en stor, statslig institution er ikke givet. Når man kigger rundt i verden, er der eksempler på mange omorganiseringer, hvor der er blevet stillet spørgsmål ved, om det nu også er nødvendigt med et sådant statsligt institut,« siger Kåre Mølbak.

»Jeg er også stolt af det internationale arbejde. At vi f.eks. har prøvet at få Danmark mere med i den internationale dagsorden, bl.a. i forhold til antibiotikaresistens.«

Drivkraft bag landvindinger

Det er meget symptomatisk for Kåre Mølbak, at han hele tiden siger ‘vi’. Det er også derfor, han tager sin egen afgang lige nu så roligt. Der står jo folk bag ham og ved siden af, som vil tage over.

Så skal man pinpointe hans eget bidrag til det kollektive vis succeser på SSI, må man gå et andet sted hen.

Mads Melbye er en af de chefer, der tidligt så et lys i Kåre Mølbak. En anden er Melbyes forgænger på posten som adm. direktør på SSI, Nils Strandberg Pedersen. Han siger om sin tidligere medarbejder:

»Han har moderniseret mange overvågningssystemer. Takket være ham har Danmark nogle af de allerbedste overvågningssystemer af smitsomme sygdomme, bl.a. influenza.«

»Han var også drivkraften bag den mikrobiologiske database MiBa og initiativtager til den systematiske registrering af sygehusinfektioner på en automatiseret måde, HAIBA. Det er også en kæmpe landvinding,« påpeger Nils Strandberg Pedersen.

Nævnes kan også samlingen af laboratorierne og det datadrevne epidemiologiske beredskab, og endelig nævner Nils Strandberg Pedersen One Health-tilgangen med at få samlet det veterinære og det humanitære beredskab i ét.

»Det er en stor ting at gøre. En masse af de smitsomme sygdomme er zoonoser, dvs. at de har oprindelse i dyr eller kan smitte fra dyr. Man regner med, at 75 pct. af nyerkendte infektioner, også f.eks. COVID og SARS, er zoonotiske, og derfor er det en god ide at kombinere de ting,« siger Nils Strandberg Pedersen og fortsætter:

»Det kan vi jo også se med den famøse minksag. Kåre var meget hurtigt meget opmærksom på, at denne her enorme smitte hos mink udgjorde en sundhedsrisiko også for mennesker. Det har også vist sig, at alt det, Kåre har sagt, og som han nogle gange er blevet kritiseret for, har han jo haft fuldstændigt ret i. Det bliver bare erkendt tre uger senere.«

Mølbaks mink

I medierne er ‘minkgate’ blevet politisk og har bl.a. resulteret i en ministerfyring. Indtil for nylig var sagen i højere grad faglig, og her blev Kåre Mølbak kritiseret fra nær og fjern for at overdrive faren, da SSI luftede mistanken om, at en bestemt variant af COVID-19 – den såkaldte cluster 5 – risikerede at nedsætte effektiviteten af en kommende vaccine.

Han blev i samme ombæring også kritiseret for sine hastige meningsskift. F.eks. vurderede SSI på et tidspunkt, at cluster 5 kunne findes i ca. 5 pct. af de små pelsdyr på de nordjyske minkfarme, for få dage senere at melde ud, at varianten muligvis kunne være helt uddød.

Hans egen forklaring er, at det, der kan ligne et vægelsindet meningsskift, ganske enkelt kan være udtryk for et øget vidensniveau.

»Der er mange, der har beskyldt os for at skifte mening undervejs, også i andre sammenhænge. Jeg tror først og fremmest, at det handler om, at det her er en ny sygdom, hvor vi hele tiden lærer noget. Nogle gange er det ikke en mening, man skifter, men at man bliver klogere, fordi der kommer mere viden,« siger han.

»Og det er svært at formidle.«

Og så forbeholder Kåre Mølbak sig også den videnskabelig verdens ikke bare ret, men forpligtelse til at eksperimentere.

»Det er helt legitimt, at myndighederne prøver forskellige strategier af og finder ud af, hvad der virker eller ej, og så justerer,« som han siger.

Fortryder udsagn om legeaftaler

Ret tidligt i coronaens tid fik Kåre Mølbak også på hattepulden for at have sendt det modsatte signal til befolkningen om legeaftaler for børn end Søren Brostrøm, direktøren for Sundhedsstyrelsen.

Mens Brostrøm mente, at raske børn udmærket kunne lege sammen, mente Mølbak, at de skulle lade være. Den sag er han ked af i dag.

»Der er ting, som jeg fortryder, at jeg har sagt på den måde, som jeg gjorde. F.eks. det der med legeaftalerne, hvor jeg ikke tænkte så meget på min officielle rolle og mere snakkede som privatperson, som da jeg f.eks. var med i tv-programmet ‘Lægens bord’,« siger han i dag.

»Nogle gange skal jeg passe bedre på i forhold til, hvornår jeg snakker som privatperson, og hvornår det er som talsmand, der er en del af det sundhedsministerielle system.«

Derudover er Kåre Mølbak blevet kritiseret for, at SSI har været sendrægtig med at lægge informationer og data ud, så andre forskere kan få adgang til dem og dermed bringe verdens viden om COVID-19 videre så hurtigt som muligt.

»Min holdning er, at vi skal dele data så meget som muligt,« siger han.

Hvorfor har I så ikke gjort det i større udstrækning?

»Der er flere årsager. Der er hele GDPR-sagen (EU-regelsættet vedrørende persondata, red.) og Kammeradvokatens undersøgelse af SSI’s håndtering af persondata. Mads Melbye (tidligere adm. direktør for SSI, red.) blev for knap et år siden hjemsendt fra instituttet, bl.a. på grund af anvendelsen af persondata. Det har virkelig smittet af på hele instituttet. Mange er virkelig bekymret for at bruge og dele data.«

»En anden årsag er simpelthen tidspres. Der har været vanvittig travlt i forhold til, hvad vi får af bestillinger og opgaver. Vi fik lavet nogle gode løsninger i forhold til regionerne, så vi nu får data ud i stort omfang, som kan bruges i forbindelse med det arbejde, der er, med bl.a. planlægning,« siger Kåre Mølbak.

Hvordan deler I nu?

»Alene i forbindelse med corona har vi over 200 daglige dataleverancer til forskellige interessenter – forskerservere, statslige myndigheder, politi, beredskab og regioner. Jeg synes, at vi har gjort rigtig meget for at levere data, men der har været situationer, hvor vi skulle have gjort det hurtigere.«

Ikke styret af politik

Endelig er der beskyldningerne mod SSI for nærmest at være underlagt politisk kontrol fra henholdsvis Sundheds- og Ældreministeriet og senest også Fødevareministeriet, hvad angår minksagen.

Kåre Mølbak holder igen igen fast i fagligheden. Men påpeger også embedsværkets rolle.

»Vi kan ikke lade os styre af politik,« siger han og forklarer, at når et ministerium stiller et spørgsmål, som f.eks. Fødevareministeriet gjorde det i juli til både SSI, Sundhedsstyrelsen, Styrelsen for Patientsikkerhed og Fødevarestyrelsen om, hvordan den danske minkproduktion kunne bevares, uden at det gik ud over folkesundheden.

»Ja, så besvarer vi spørgsmålet ud fra den viden, der er tilgængelig på tidspunktet,« som han siger.

I det konkrete tilfælde betød det, at SSI svarede fagligt på et politisk spørgsmål.

De fire styrelsers svar fik dengang regeringen til at undlade at nedslagte samtlige mink i Danmark til fordel for en mere intens brug af værnemidler og øget overvågning. Samme overvågning fandt som bekendt, at modellen ikke stoppede spredningen af smitte.

Det umiddelbart efterfølgende forløb er et eksempel på det modsatte af det politiske bestillingsarbejde, SSI er blevet beskyldt for.

I SSI’s husorkester The Zerotypes spiller Kåre Mølbak på en dobro-guitar med metalresonator. Han forklarer, at denne type blev udviklet før den elektriske guitars tid til især jazzmusikere, så de bedre kunne hamle lydmæssigt op med kollegerne på blæserinstrumenter.Foto: Joachim Rode

For i september kom Kåre Mølbak med en anbefaling til den daværende fødevareminister om at iværksætte social isolation af folk, der havde deres regelmæssige gang på minkfarme, og deres husstande. Det ville være nødvendigt for at dæmme op for smittespredningen, skrev han i et notat.

Den anbefaling blev imidlertid ignoreret af regeringen. Smitten via mink fortsatte, og i november iværksatte regeringen så nedslagtningen af landets bestand.

Skræddersyet faglighed

Minksagen og coronapandemien i det hele taget har gjort Kåre Mølbak til et landskendt ansigt.

Letkendelig, som han er, med sin naturskabte cornrow-frisure, som yngre personer lider i timevis hos frisøren for at få, har han opnået en vis prominens i befolkningen, som han selv siger, at han har lidt svært ved at kapere.

»Jeg skal stadigvæk vænne mig til, at jeg nærmest er blevet en institution. At man sidder i ‘Debatten’ eller i ‘Besserwisserne’ og diskuterer, hvad jeg har sagt, og folk snakker og skriver om mig. Og jeg bliver stadig overrasket over de gule bjælker,« som han siger om mediernes måde at signalere ‘breaking news’ på.

Samtidig en det en rolle, han tager på sig med accept og sindsro.

»Det er ikke sådan, at jeg nyder rampelyset, men hvis jeg skal sige nogle ord, så gør jeg det,« siger han.

For han har jo fagligheden som støtte.

Hans faglighed er da også som skræddersyet til en pandemi som den, coronavirussen har forårsaget.

Kåre Mølbak blev cand.med. fra Københavns Universitet i 1985 og dr.med. i 2000. Ind imellem sprang han let og elegant en speciallægeuddannelse over. I stedet blev han tilknyttet SSI og gav sig i kast med krydsfeltet mellem epidemiologi, mikrobiologi og infektionssygdomme.

Allerede i slutningen af medicinstudiet fik han mulighed for at komme til det lille vestafrikanske land Guinea-Bissau, hvor han arbejdede som juniorlæge på en sundhedsklinik i en lille by ved navn Sanconha.

»Jeg arbejdede sammen med en lokal medical assistant og to sygehjælpere. Vi drev klinikken, vaccinerede børnene, havde almindelige konsultationer, bekæmpede infektioner, tog imod børn, lavede graviditetskontroller og småkirurgi. Og vi prøvede også at lave noget undervisning om ernæring og hygiejne,« remser han op.

»Og så hyggede jeg mig med de lokale. Jeg lærte det lokale sprog creole, som er en blanding af portugisisk og bantu. Jeg kan stadig tale det nogenlunde.«

Allerede dengang blev et spor udlagt for ham.

»Jeg oplevede, at man bliver nødt til at have en forskningsbaseret tilgang for at finde ud af, hvad man skal gøre. Det nytter ikke bare at starte i det ene hjørne. Det handler om, hvordan man bruger ressourcer og at vide, hvad der virker og ikke virker,« siger han.

Så Kåre Mølbak blev forsker. Han foretog flere rejser til Afrika og enkelte til Asien. Men et sted blev en konstant.

Fra den faste base på SSI vendte han tidligt tilbage til Guinea-Bissau og arbejdede inden for rammerne af det velkendte Bandim-projekt, hvor han med tiden blev forskningsleder.

Projektet, der med SSI i spidsen gennem mere end 40 år har arbejdet med at forbedre folkesundheden i det fattige land, fik afgørende betydning for Kåre Mølbaks karriere.

Hans emne var forskning i børnediarré, som også blev genstand for hans doktorafhandling.

Vil helst have hands-on

En af de ph.d.-studerende, som Kåre Mølbak var vejleder for under tiden i Guinea-Bissau, beskriver, hvordan det arbejde foregik:

»Det var et stort job. Et kæmpeprojekt med at kortlægge alle virusser, bakterier og parasitter i børns tyndskid i Guinea-Bissau. Han skulle både sørge for, at der blev indsamlet prøver og bygget et laboratorie op fra bunden. Både uddanne, træne og følge assistenterne og indsamle afføringsprøver. Den slags har en ret kort tidsfrist og skal på laboratorium hurtigt, så der var en masse logistik med at få prøverne ud på laboratoriet og få det til at virke og til at blive troværdige analyser,« siger Morten Sodemann, som i dag er klinisk professor i infektionsmedicin og leder af Human Health-projektet på Syddansk Universitet.

Om sin tidligere vejleder, som han stadig ses socialt med, siger Morten Sodemann, at han godt kan lide at være hands-on.

»Det er jo ikke ham, der indsamler alle prøver – han har nogen til at gøre det – men han sørger for, at alle led er kvalitetskontrollerede. Han stod ikke i laboratoriet hver dag, men han tog derud hver dag for at kontrollere, at det, der skulle gøres, blev gjort, og for at sikre kvaliteten,« siger han.

Det betyder dog ikke efter Morten Sodemanns mening, at Kåre Mølbak er dårlig til at uddelegere.

»Nej, men han er en mand, der helt klart ved, hvor det, han siger, kommer fra. Der er ikke nogen von hørensagen – han har været med i processen,« som Morten Sodemann udtrykker det.

Dannelse på kamelryg

Selve interessen for netop Vestafrika kan spores tilbage til en tur, en dannelsesrejse, kalder han det selv, som Kåre Mølbak foretog lige efter gymnasiet sammen med bedstevennen fra barndommen, Mikael Fock, der i dag er leder af Kulturværftet i Helsingør.

Det var måske her, den lue sprang, der blev til Kåre Mølbaks hellige ild.

Jeg var god til håndværk, og i lang tid tænkte jeg på, at jeg skulle være tømrer

Kåre Mølbak

»Det var en meget definerende rejse. Vi tog på tommelfingeren ned gennem hele Vestafrika og oplevede mange ting fra røveriske overfald til formidable ture. Et af højdepunkterne var en tur på kamelryg gennem Sahara sammen med tuaregerne,« husker Mikael Fock.

»Jeg har et meget skønt billede, hvor vi sidder på kameler med boots og turbaner omkring hovedet igennem Sahara i den stærke sol. Og man har den der fornemmelse af uendelig frihed og nysgerrighed på verden, men også visheden om at verden ligger åben,« siger han.

»Selvfølgelig er der alle mulige forhindringer. Men om det så drejer sig om slanger eller minkfarme, så tror jeg, at vi fik den der fornemmelse af, at man langt hen ad vejen kan rigtig meget selv, hvis man forbereder sig. Men at der også er ting, man ikke kan forberede sig på.«

Det oplevede de to ungdomskammerater på nærmeste hold. Begge blev f.eks. alvorligt syge af malaria på rejsen.

Et andet tilfælde af sygdom ramte Kåre Mølbak under turen, og her viste hans videbegærlige karakter sig afgørende. Ifølge Mikael Fock fandt han simpelt hen selv ud af, hvad han fejlede – at han manglede sukker og salt – og han kunne således kurere sig selv.

»Ud over at han besad en tilpas nørdethed til at dykke ned i ting, så tror jeg, at det var med til at skærpe hans interesse for, at man kunne gøre en forskel, hvis man vidste noget om tingene,« siger han.

Det funktionelle enebarn

Lige siden har Kåre Mølbak stort set ikke bestilt andet end at suge viden til sig. Og i modsætning til så mange almindelige dødelige kan han huske både stort og småt.

Den glubende appetit på viden og oplevelser, for ikke at tale om nysgerrigheden på livet og trangen til at præge det, kommer ikke fra fremmede.

Kåre Mølbak er vokset op som efternøler eller ‘funktionelt enebarn’, som han kalder det, i en familie med tre ældre søstre, der er henholdsvis 12 og 15 år ældre, og forældre, der var forstanderpar på Hindholm Højskole. Højskolen, som i dag er nedlagt, lå nær Fuglebjerg ved Næstved, og den lilleputby dannede rammen om Kåre Mølbaks opvækst.

Det er i dag svært at høre på ham, at han er sjællænder, men han forsikrer selv, at han skam udtaler f.eks. medister som MEDister.

Højskolelivet betød, at han voksede op i alt andet end en snæver kernefamilie.

»Det var som en kæmpe familie med 70 elever og lærere og værksteder, hvor jeg kunne boltre mig med sløjd, metal, keramik og alt muligt. Jeg var god til håndværk, og i lang tid tænkte jeg på, at jeg skulle være tømrer. Jeg tænkte ikke, at det at blive noget akademisk nødvendigvis var evigt saliggørende. Mine forældre respekterede meget håndens arbejde som de gode grundtvigianere, de var,« fortæller han.

Mere akademiske tilbud til den videbegærlige dreng var der dog også på højskolen.

»Når jeg kedede mig, kunne jeg gå ned til noget undervisning og f.eks. følge med i en interessant historietime,« mindes han.

Socialt tilpasset blev han også nærmest pr. automatik.

»Vi spiste alle måltider sammen med alle eleverne, og vi havde ikke eget fjernsyn. Skulle jeg se tv, skete det i fællesstuen sammen med eleverne.«

Såvidt rammerne.

Engagerede forældre

Den prægning, der kom af forældrenes personligheder, kan en af Kåre Mølbaks gymnasievenner, Ole Skøtt, der i dag er dekan på Sundhedsvidenskab på Syddansk Universitet, kaste lys over.

»De var en del af landskabet. Hans far var f.eks. en foregangsmand inden for udviklingen af det socialpædagogiske område i Danmark. Og under krigen var faderen aktiv modstandsmand, næstkommanderende for grupperne i Fuglebjerg og senere medlem af Københavnsledelsen,« siger Ole Skøtt.

Med udgangen af januar 2021 går Kåre Mølbak for sidste gang ud ad porten til Statens Serum Institut med titlen faglig direktør for infektionsberedskabet. Han vil dog fortsat løse opgaver for instituttet, men på konsulentbasis.Foto: Joachim Rode

»Også hans mor var meget samfundsengageret, sad i byrådet og var en overgang socialudvalgsformand. Han er kommet fra et meget samfundsorienteret og også meget kulturelt miljø.«

De to kom fra samme lille by og tog rutebilen til Herlufsholm sammen, hvor de begge var dagelever. Her gik de i samme klasse og lavede f.eks. også opgaver sammen, ligesom de senere under medicinstudiet en overgang delte lejlighed i et byggeforeningshus i København, som Ole Skøtts farmor ejede.

Kostskolen Herlufsholm er et lidt specielt miljø, som også præger dageleverne. Ole Skøtt hælder til, at Herlufsholm var god for Kåre Mølbak.

»Jeg tror, at det har været en god oplevelse at komme ind et sted med et næsten Harry Pottersk univers med traditioner, der går meget langt tilbage. Det er ikke et standard gymnasium, og man møder måske nogle kostelever, som kommer fra miljøer, man ellers ikke møder,« siger han.

Kåre Mølbak er enig i, at Herlufsholm var fagligt stærkt med gode lærere, men skulle han gøre gymnasietiden om, ville han egentlig foretrække Slagelse Gymnasium.

Ikke bare fordi at barndomsvennen Mikael Fock gik her, men fordi ‘de havde bedre fester’.

Ind i musikken

Musik havde Kåre Mølbak tidligt fået interesse for. Som opvokset på en højskole var klaverspil nærmest indlagt som en del af hans pensum, og senere lærte han at spille strengeinstrumenter, primært guitar.

Og den positive energi i musik og fest kunne Kåre Mølbak i den grad have brug for.

For da han var kun 12 år gammel, indtraf en tragisk hændelse, der betød, at han pludselig på mange måder skulle være en lille voksen. ‘Manden i huset’, kalder han det selv.

Hans far døde som kun 57-årig, og Kåre Mølbak flyttede med sin mor ind i et helt nyt hus i Fuglebjerg og lærte disciplinen ‘ansvar’ i lyntempo.

Det kunne bl.a. være noget helt praktisk i huset, som han fiksede. Han havde fra højskolen lært at begå sig i et værksted og oplevede på den måde at kunne få ting til at ske. Den slags opbygger selvtillid.

»Jeg har altid haft en tro på, at tingene nok skulle lykkes for mig,« siger han.

»For eksempel i forhold til at bygge testcentre op i Danmark. Det er ikke mig som sådan, der gør det, men jeg tror på, at det nok skal lade sig gøre. Den store opgave har aldrig skræmt mig.«

Den næste store opgave er allerede planlagt. Den er dog af en lidt anden karakter end dem, Kåre Mølbak er vant til at løse.

Han og hustruen, Liselotte Ingholt, har sat deres højt elskede sommerhus i svenske Småland til salg og har i stedet købt et i Odsherred. Med en stor grund til. Hele 2.000 m2, hvor der først og fremmest bare gror græs.

Den skal nu blive til en vild have med biodiversitet og hjemmehørende arter.

Kåre Mølbak vil også gerne engagere sig mere i en gruppe, han er med i, der laver grøn sløjd. Det vil sige, at de snitter i friskt træ, og det kommer der diverse brugsgenstande ud af.

Efter valget af lægefaget – ‘fordi det kombinerer både noget naturvidenskab, noget humanistisk og noget samfundsmæssigt’ – og en karriere, der efterlader varige aftryk på såvel bekæmpelse som behandling af sygdom, ender Kåre Mølbak således som en slags tømrer alligevel.

Kommentarer

Skriv kommentar