Kritikken var ikke rettet mod nogen bestemt, og den blev leveret uden stor dramatik. Alligevel har Kristoffer Marså fået sundhedsvæsenet til at lytte. I et opslag på LinkedIn begrundede den 52-årige lungemediciner tidligere på måneden sin beslutning om at opsige sin stilling som cheflæge for Afdeling for Multisygdom på Nordsjællands Hospital. Og med 1.900 delinger og næsten 200 kommentarer har Kristoffer Marså med sit indlæg antændt en debat om medmenneskelighed og patientomsorg i en tid, hvor de fleste fælles samtaler...