Jeg er oprigtigt ked af at slutte min karriere på denne måde
Foto: Lars Andersen

Jeg er oprigtigt ked af at slutte min karriere på denne måde Tanker fra en virksomhedsindskrænket praktiserende læge, som har tabt et slag mod Styrelsen for Patientsikkerhed om primært dokumentation og journalføring. Og som må stoppe to måneder før planlagt pension og må konstatere, at defensiv medicin nu er virkelighed.

Jeg er en 74-årig praktiserende læge fra Nordjylland, som for helt nylig har måttet lukke min klinik i Sæby, efter at Styrelsen for Patientsikkerhed (STPS) valgte, at jeg skulle virksomhedsindskrænkes med øjeblikkelig virkning. Jeg skriver dette for at dele nogle overvejelser om vore arbejdsvilkår med mine kollegaer.

Jeg er uddannet læge fra Aarhus Universitet. Jeg har arbejdet på medicinske, gynækologiske og kirurgiske sygehusafdelinger, arbejdet på alkoholambulatorium m.m., før jeg valgte at blive praktiserende læge. Har senere bl.a. været ekstern lektor ved Aarhus Universitet,

Livet igennem har jeg været praktiserende læge med gamle værdier: En konsultation tog den tid, det krævede. Man arbejdede, til man var færdig, uanset klokken. At kende sine patienter og deres baggrund og familie var ofte essentielt for valg af ret behandling. Jeg har altid været glad for mit fag.

I 2012 sendte embedslægen et brev vedrørende to patienters forbrug af vanedannende medicin. Et brev, som jeg aldrig modtog. Efterfølgende blev blev jeg bedt om at sende et antal journaler ind, og jeg blev pålagt listepligt i en periode. Disse forhold blev senere ophævet.

Styrelsen havde i samme periode ønsket, at jeg lod mig demensteste. Jeg var ikke dement.

I slutningen af 2015 kom en indberetning til styrelsen fra Klinik Kvinde Barn, Sygehus Vendsyssel, efter at en uopdaget fjerdegangs gravid kvinde havde født et velskabt barn i 36. graviditetsuge. Den gravide ringede en måned tidligere med rygsmerter med udstråling ned i venstre ben. Blev tilbudt en akut konsultation, men udeblev. Det er en lidelse, hun tidligere er behandlet for med Ibumetin og Pamol med god effekt. Da hun tidligere har skjult en graviditet indtil 31. uge, og da hun virkede usikker på spørgsmålet om graviditet, valgte jeg at ordinere Dolol og Pamol. Orienterede patienten om cauda Eqina. Hun blev tilsagt til kontrol, men udeblev.

Kommunen bad om en generel helbredsundersøgelse. Patienten møder op, men nægter at lade sig undersøge. Fortæller mig årsagen hertil, mod at jeg ikke viderebragte det. Accepterer at lade sig undersøge på sygehuset, hvorfor jeg sender en henvisning med få oplysninger. Ringer til bagvagten og beder om hurtig indkaldelse.

Jeg har ikke dokumenteret godt nok, at patienten ikke ville undersøges af mig, og jeg er usikker på, hvad jeg skulle have gjort i stedet for at henvise hende til en anden instans.

Et par måneder efter ovenstående modtog Patienterstatningen en anmeldelse fra en patient, der havde været på gynækologisk afdeling. Hun mente at have krav på erstatning. Sagen er afsluttet med, at det er vurderet, at hun hos mig fik en behandling, som en erfaren specialist ville have foretaget

Jeg blev demenstestet igen, og jeg havde stadig ikke demens.

10 journaler blev gennemgået. Mine journaler er igen blevet vurderet for korte eller med for mangelfulde notater, og ikke optimal kronologi. Bl.a var embedslægen ikke glad for min vane med fremdateret notat.

Sagen er, at jeg skriver 2030 og den aktuelle dato ved de kroniske sygdomme, f.eks. ‘DM type 2’, hvor der noteres ‘lab us’ og ordinationer. Det er det første, man ser, når patienten kommer i konsultationen med et andet problem. Det synes jeg fungerer godt, men det må man ikke.

I november 2017 indførte XMO-journalsystemet en ændring, der bevirker, at det er muligt at gøre ovenstående uden at fremdatere.

Der var eksempel på en kvinde, som havde fået sovetabletter. Der var skrevet bivirkninger, men ikke kørselsregler. At kvinden ikke har kørekort, er angiveligt irrelevant. Det blev fundet under lægefaglig standard at give morfin til en kvinde med angst og hyperventilation – oplyst telefonisk af sygeplejerske. At kvinden så er i behandling for KOL og jeg mistænker dissemineret cancer, mente jeg godtgjorde valget af røde dråber, men det løste ikke situationen. Jeg blev kritiseret for at skifte en patient fra 20 mg Citalopram til 15 mg Escitalopram uden ned- og optrapning (hvilket er korrekt). Jeg havde telefonisk drøftet patienten  med psykiatrisk vagthavende, der havde anbefalet denne løsning, men det har jeg ikke noteret, så det tæller ikke. Der var eksempler på patienter, der havde fået antidepressiva uden beskrevet EKG. EKG var taget få uger tidligere, QTc inden for normalområdet. Jeg fandt det ikke indiceret.

Jeg var til endnu et møde med embedslægerne i august, hvor jeg troede, at jeg forklarede de enkelte fremhævede journalproblemer, og vi snakkede igen om indberetningen fra 2015. Jeg forlod mødet i den tro, at vi havde lukket situationen ned.

Til januar fylder jeg 75 år. Jeg havde meddelt Region Nordjylland, at jeg ikke har kunnet finde en kollega, der vil overtage min praksis, og jeg vælger derfor at lukke den først i det nye år, nærmere bestemt 1. januar. Jeg er blevet ved længere end de fleste, hvilket bl.a. skyldes, at jeg gerne ville afhænde klinikken til en kollega, men jo også fordi jeg havde meget at lave – kunne lide det, og ofte blev takket fra sygesikring, Region Nordjylland, og patienterne for, at jeg holdt skansen.

17. oktober er jeg på arbejde i min praksis som vanligt. Klokken 16.50 kan jeg se på min telefon, at jeg har modtaget en besked fra STPS på e-boks. Her kan jeg læse, at STPS 17. oktober har indskrænket mit faglige virke, således jeg kun kan foretage lægefaglig virksomhed under supervision af en læge, der har ret til selvstændigt virke og er godkendt af STPS. Jeg er sololæge i et område med lægemangel, så min klinik er de facto lukket.

Hvad har jeg mon gjort, at jeg blev tvunget til øjeblikkeligt at lukke praksis og ikke, som planlagt, efter to måneder, så jeg kunne forberede mine patienter og mine kolleger. Mon STPS ligefrem spekulerer i, at det skal ramme pressen, når de tvinger en læge til pludseligt at lukke sin klinik fra en dag til den næste. Det ramte også aviserne, for 1.860 patienter stod jo pludselig uden læge.

I 2015 fik jeg at vide, at jeg ikke længere var under mistanke for at udskrive afhængighedsskabende medicin på forkert grundlag. Alligevel står det som medvirkende til, at jeg i 2017 skal lukkes.

Man påpegede ved sidste møde, at jeg havde ordineret Dolol for mavesmerter telefonisk hos pigen med den uopdagede graviditet. I journalen står der recidiverende lændesmerter. Er tilfreds med, at jeg gav Dolol og ikke Ibumetin, som kunne skade barnet.

Har også svært ved at se det forkerte i at bruge røde morfindråber hos patienten, som er i behandling for svær KOL og mistanke om cancer i det gynækologiske område, hvilket blev bekræftet tre dage senere på gynækologisk afdeling.

Ordiprax, som går tre år tilbage, viser, at mit opioide (f.eks morfin) forbrug ikke har været over 33 pct. og sovemedicin og beroligende midler 18-20 pct. af det gennemsnitlige forbrug i Region Nordjylland.

Så nu er min klinik lukket, uden at jeg groft har fejlbehandlet en patient, uden dødsfald, uden mange patientklager.

Selvfølgelig må jeg kigge indad. Der er ting, der ikke var gode nok, men det handlede primært om dokumentation og journalføring. Og om en lidt for godmodig gammeldags læge, der ikke skriver hurtigt på tastatur.

Jeg er oprigtigt ked af at slutte min karriere på denne måde. Jeg ville gerne have forladt min praksis gennem fordøren. Jeg ville gerne have sagt ordentligt farvel til mine patienter, som jeg holder meget af. At være praktiserende læge har været et skønt job.

Til mine kolleger med fremtid i praksis vil jeg sige:

· Embedslægerne er ikke jeres kollegiale sparringspartnere. De er et fremskudt kontrolorgan.

· Overvej, hvor længe I som stand vil acceptere at arbejde under regler, som ingen fuldt ud kan imødekomme, når det kommer til journalføring og udskrivelse af afhængighedsskabende medicin. Jeg har oplevet kolleger, der ikke turde hjælpe mig, fordi de var bange for, at styrelsen kastede sin tilfældige lyskegle i deres retning. Det er uholdbart.

· Defensiv medicin er nu virkelighed. Planlæg derefter.

· Gør, som der bliver sagt. Jeg har forsøgt at kæmpe for mine synspunkter – det er ikke det, systemet ønsker.

· Dokumentationsspøgelset medfører for praktiserende læger, at kvalitetstid er blevet en mangelvare. Samtalen med patienten og den objektive undersøgelse bør fylde mere, end tilfældet er i dag – i forhold til journalføring og dokumentation.

· Uindskrænket magt er aldrig helt godt. Måske skulle man dele STPS’s magt op i to dele – en undersøgende og en ‘dømmende’ del, der er uafhængige af hinanden. Den ‘dømmende’ bør bestå af folk med relevant klinisk baggrund.

· Måske burde man overveje båndoptagelse af konsultationerne.

· Jeg ønsker ikke en revurdering – der er ej heller ankemulighed. Jeg har tabt dette slag med styrelsen. Dette er mit indspark, jeg trækker mig nu tilbage og vil ikke tale yderligere med journalister. Det er jo svært at forsvare sig uden at kompromittere sin tavshedspligt.

Tak for 40 gode år i sundhedsvæsenet. Jeg tror ikke på, at STPS har reddet nogle menneskeliv ved at lukke min praksis to måneder før min pension, men så fik de da vist i statistikken, at de er handlekraftige.

Kommentarer

  1. Vigtig læsning…. Tak Tage, for indsatsen. Farvel til en dygtig og samvittighedsfuld kollega. Du har støtte som i Svendborg-sagen. Stakkels patienter – som har måtte undvære deres læge i 2 måneder. Det har sikkert også gjort skade

  2. Kære Tage,

    Tak for at du ytrer dig i denne sag. Dit indlæg bekræfter desværre fornemmelsen af at dette er noget som kan ramme os alle der har med patienter at gøre. Jeg har selv lige korresponderet med STPS for at prøve at få et tilsagn om en behandling vil kunne accepteres, netop af frygt for sanktioner. Svaret var uklart og dybest set en reference til ordinationslovens §17 om omhu og samvittighedsfuldhed. Problemet er jo bare hvis STPS ikke opfatter behandlingen som omhu, så er man færdig.
    Så du har helt ret i dine punkter. Sørgeligt at det første man skal gøre som læge det er at sikre at egen ryg er fri, derefter kan man forsøge at hjælpe patienten. Det er ikke et system man ønsker at være en del af.

    De bedste ønsker for fremtiden.

  3. Tak for indlægget. Det er helt urimelig, at du bliver behandlet som en kriminel ved at udføre lægeligt arbejde, som efter beskrivelsen er udført efter min overbevisning uden grove fejl. Der er ikke længere plads til skønhedsfejl.Man får indtrykket, at korrekt journalføring er vigtigere end god behandling.
    Vi læger er retsløse, når Styrelsen for Patientsikkerhed har udtalt sig. Du har min støtte. Jeg ville gerne ansætte dig som læge.

  4. Kære Tage

    Tak for dit indlæg, som dog er skræmmende læsning, og desværre bidrager til den fornemmelse af heksejagt, som breder sig. På baggrund af din redegørelse og uden at kende din sag i øvrigt, kan jeg kun istemme: “detkunnehaveværetmig”. Læger er åbenbart skyldige, indtil andet er bevist.

  5. Til Tage
    Dette er en historie som er til skræk og advarsel. STPS kan desværre gøre som de vil. Der er fuldstændig kritisabelt at du efter en langt lægeliv skal ende sådant. Havde det været i USA havde du lagt sag an med krav om erstatning, mon ikke du med hjælp fra PLO kunne gøre det samme ? Man må håbe at Svendborgsagen og din historie kan få Lægeforeningen op på barrikaderne. Vi andre må gøre som de amerikanske læger.
    De bedste ønsker for fremtiden.

  6. Kære Tage Kristiansen,
    dit indlæg berører mig dybt og jeg bliver vred på dine og standens vegne!
    Tak fordi du fortæller din historie. Måske kan vi der er tilbage få modet til at gå imod ideotien, tage vore forholdsregler, starte en bevægelse (…), men primært passe vores patienter så godt som du har gjort!

  7. Jeg har Fået tiltagende svært ved at koncentrere mig om hvad mine patienter siger. Instrukser og angst for klager svirrer i baghovedet i stedet for empati og nærvær. Jeg opererer med 2 løsninger- den som vil være bedst for patienten og den som STPS ønsker. (Eks fortælle om medicinens effektivitet eller informere om en masse bivirkninger når det øger min bekymrede patients risiko for bivirkninger og behandlingssvigt). Der skal afsættes ekstra tid til dokumentation så patienten skal tidligere ud af døren.
    Og arbejdsglæden. Hvor blev den af?
    Detkuhaværetmigmenjegharindordnetmigunderkontrologregistreringstyranietogderforerjegvedatværeenudbrændtpraktiserendlæge

  8. Så derfor vil jeg gerne glæde mig over læger som dig der kender dine patienter og behandler dem godt- så fred være med registrering og kontrol. Tak for dit indlæg. Du er desværre en uddøende race.

  9. Kære Tage

    Tak for dit vigtige indlæg
    Registrerings og kontrol neurosen har sejret ad H….. til og den sunde fornuft, nærvær og de almen medicinske kerneværdier er gået fløjten
    Jeg spørger mig selv om, hvorfor vi som stand ikke er helt oppe i det røde felt lige nu…..?
    Hvorfor vi bare passivt accepterer denne farce af en styrelse, der forpester vores lægeliv og tvinger flere og flere af os i defensiven og til at gå på kompromis med vores engagement, værdier, intuition, fingerspids fornemmelse – kort sagt: vores lægekunst – blot for at tækkes en verdensfjern, dødssyg og humorforladt institution uden sans for de værdier, der er de eneste vigtige i vores arbejde : samtalen, nærværet, kendskabet til hinanden over tid, mavefornemmelsen, arbejdsglæden, det gode og tillidsfulde samarbejde med det øvrige sundheds væsen.
    Jeg skammer mig over så smålig og uværdig en behandling, der er blevet dig til dels……
    Og tænker ved mig selv : er der en fremtid som praktiserende læge her i DK?

  10. Tilsyn ved Styrelsen for Patientsikkerhed.
    Tak til Tage Kristiansen for redegørelsen.
    (Nedenstående er en forkortet udgave af mine overvejelser efter erfaring med tilsyn, Styrelsen for Patientsikkerhed har allerede barslet med målepunkter for tilsyn 2018, nu fylde de 15 sider!).
    Jeg har arbejdet som (i PLO noget upopulær) udbudslæge, fra november 2013 i tre klinikker i Nordjylland, indtil pludselig alvorlig sygdom slog mig omkuld 10.11.2017. Jeg bliver 72 i februar 2018. Jeg synes, jeg har bidraget med kvalitet i klinikkerne, jeg har haft tid til fordybelse og ikke tænkt så meget over at det tager 10 timer hver dag, når der er over 1700 patienter. Jeg har som gammel københavnerlæge været chokeret over, hvor langt under socialgruppe 5 man kan komme i det Nordjyske, og hvor meget det segment fylder.
    Jeg har også fået anmærkninger. Tilsynsanmærkning har drejet sig om afhængighedsskabende medicin, jeg kalder det misbrugsbehandling.
    Da vi i almindelighed ikke har tilladelse til misbrugsbehandling, med mindre dette er delegeret fra misbrugsenhed, som er en kommunal foranstaltning, stiller STPS skærpede krav til behandlingsplanerne, som vi ikke i alle tilfælde har journalført med tilstrækkelig omhu.
    Dette har intet med patientsikkerhed at gøre; anmærkningerne er en ren disciplinær foranstaltning.
    Om det kan gøres bedre? – Joh, vi arbejder jo på det.
    De af os, der har prøvet at tilkalde faglig assistance, fra misbrugscenter, fra smertecenter, og fra relevante specialer vedrørende angst-og personlighedslidelser og specialafdelinger for smertevoldende lidelser, har hurtigt erfaret, at vi ikke kan få nogen hjælp. Der er ikke kapacitet i systemet til at vi kan ”afsætte” disse rigtig tunge patienter nogen steder hen. (Senest er jeg blevet gjort svært til grin af ledende overlæge i reumatologien, som bestemt ikke kunne respektere at en henvisning var begrundet af tilsynets bekymring).
    Styrelsen for Patientsikkerhed går til arbejdet med stor alvor i en del af sundhedsvæsenet, som de slet ingen erfaring har med fra tidligere. Det faglige indhold for medarbejderne i STPS er de mange regler, som de citerer som en mongolsk munk messer sine magiske formularer. Man skal endelig ikke tro, man kan henvende sig med udbytte hos STPS om de ting, man kunne være i tvivl om.
    Jeg ser ikke nogen anden løsning på sagen, end at vi har patienterne inde til revision af behandlingsplaner med de mellemrum vores tid tillader, at vi journalfører bedre og at vi eventuelt gør som andre praksisser: beder patienterne skifte læge.
    Presseomtalen af problemet kan i øvrigt tænkes at gøre det nemmere at foretage endnu en oprydning i ordinationerne.
    Hvis man læser om tilsynssager på det sociale område, ser det ud til at der er fejl i kommunernes sagsbehandling i 70-100% af sagerne. Konsekvens: Enten ingenting eller også kommer der en ”task-force” fra socialministeriet for at hjælpe kommunen på rette vej.
    Set fra mit synspunkt kunne pengene til tilsynet bruges bedre på en task-force, og så er det helt hen i hampen at vi ikke har en appelmulighed.
    M.v.h., Ludvig Dittmann

  11. Beretningen lokker ikke ligefrem til en beskæftigelse som praktiserende læge i en solo-praksis i Udkantsdanmark. Enhver ville sikkert under givne betingelser over årene (gætter i dette tilfælde på: alene-læge-uden-specielt-meget-faglig-sparring-med-vedvarende-stort-arbejdspres?) få rutiner omkring journalføring, som udenforstående ville kunne stille sig kritiske overfor. Som det fremstilles, lyder det meget hårdt, at konsekvensen reelt er en indskrænkning fra en speciallæge-autorisation til en A-autorisation.
    Med så store konsekvenser in mente for både den enkelte læge og dennes patienter er jeg derfor helt enig i, at STPS bør opdeles i en undersøgende og en dømmende instans. Naturligvis med mulighed for afprøvelse ved domstolene.
    Det er jo i øvrigt også hovedløst at fratage over 1800 borgere muligheden for at gå til en læge, de sikkert er tilfredse med, hvis grundlaget for fratagelsen ikke er i orden.

  12. Kære Tage
    Tak for din ærlighed
    Tak for 40 års deltagelse i almen praksis
    Tak for et indlæg, som vækker til eftertanke
    -også selvom det giver mig ondt i maven.
    ondt i maven, fordi jeg bliver bange
    Bange for, om det samme kan ske for mig
    Bange for, om min indlevelsesevne forsvinder, mens ryggen bliver holdt fri
    Bange for, om ryggen kan holde til arbejdet i almen praksis
    Tak for nu
    Nyd dit otium. Husk alt det gode. Husk patienterne. Glem STPS
    Kh Line

  13. Kære Tage,
    Tak for denne tragiske historie, som desværre generelt kun ser ud til at blive værre og værre … også selv om du nu går på pension. Dokumemtationskravene synes nemlig kun at blive mere og mere absurde, og jeg har aldrig rigtig forstået, hvorfor vi finder os i det.
    Men det behøver du altså ikke længere. Du er fri nu. Fri til at gå i skoven, fri til at sove længe. Og, ser vi, fri til at skrive det, du har skrevet her, i håbet om at hjælpe os andre. Det skal du have tak for!
    Varm hilsen herfra.

  14. Kære Tage
    Rigtig synd for dine patienter og dig, at du ikke kunne forlade din klinik ad fordøren ved din 75-års fødselsdag. Du er fra en tid, hvor begrebet ”varme hænder” ikke var opfundet, men det er det, som du har arbejdet efter alligevel. Nu har vi i nogle år haft begrebet ”kolde hjerner”, og det er det, som medfører dokumentationstyrraniet, som æder af den tid, som vi har til rådighed sammen med vores patienter i klinikken.
    Jeg kender dig som en god kollega, og jeg ved, at du har ry for at være en omsorgsfuld læge. Fra min fortid som formand for PLO Nordjylland og nuværende chef for lægevagten i Nordjylland igennem mange år, må jeg konstatere, at du ikke har haft flere patientklager end jeg selv og mange andre af kollegerne i regionen. Ingen undgår at lave fejl/fejlskøn, og sådan er det inden for alle brancher. Det er et vilkår ved at tage hænderne op af lommen og arbejde.
    Tage, tak for din mangeårige indsats for faget og patienterne, tak fordi du altid har været en god kollega, tak fordi du meget ofte trådte til og overtog en lægevagt for en akut sygemeldt kollega. Tak for din åbenhjertige beretning, som formentlig vil være en del af beslutningsgrundlaget for os, som tilhører det grå guld, når vi overvejer arbejde/pension i de kommende år.
    Med venlig hilsen
    Eddie Nielsen

  15. Kære Tage

    Jeg er i den kedelige situation at jeg selv har fået suspenderet min autorisation efter anmeldelse fra en psykopatisk kollega; og derfor til fulde kan sætte mig i din situation! Det medførte en mediestorm – ganske vist uden navns nævnelse – men alligevel. Det var et sammenspil af en eventyrligt inkompetent hospitalsledelse og førnævnte kollegas fortolkninger. Forløbet har varet et halvt år, hvilket har medført, at jeg måtte aktivere pensionen ca 3 år før planlagt.
    Det værste er, at man forventer at Styrelsen for patientsikkerhed reagerer sagligt og fagligt! Det er absolut ikke tilfældet! Saglige argumenter og juridisk bistand fra lægeforeningen gør intet som helst indtryk! Man begynder at forstå hvordan folk i Nord Korea må have det.
    Siden ikrafttrædelsen af den nye lov pr. 1. juli 2016 er arbejdsstyrken i “Styrelsen” vokset med 35 %. Alligevel bruger de 7 uger på at besvare en protest fra lægeforeningen. “Styrelsen” er blevet en mafia lignende “stat i staten”!
    Man må håbe at “græsrødderne” vil kunne påvirke politikerne således at der gøres op med denne helt horrible diktatoriske opførsel.
    Det har INTET med patientsikkerhed at gøre. Tværtimod!

    Tak og du ønskes et rigtigt godt otium

    Kurt Holm-Christensen

  16. Nyd dit otium. Dine patienter har været heldige at have dig som deres læge. Du har haft dine prioteringer lige i hjertet hvor de hører hjemme.

  17. Kære Tage, Tak for et godt, præcist og vigtigt indlæg i debatten om vores arbejdsvilkår. Det er jo faldet i mit lod at være vikar for dig i din praksis, og hver og en af dine patienter jeg har talt med om den måde du er blevet nødsaget til at holde op på, fortæller mig, hvor meget de beklager det og hvor glade de har været for de mange år, du har været læge for dem. Også på den baggrund er det fuldstændig urimeligt, hvad der er overgået dig. Mit håb er, at dit indlæg må komme ud i bredere kredse og lovgiverne måtte i det mindste komme i tvivl om, det skal være på denne måde de tror de fremmer patientsikkerheden – om de fatter, at det er det stik modsatte de opnår, ville selvfølgelig være dejligt. Personlig sidder jeg med fornemmelsen af, det er et tilfælde, at det er mig der er vikar for dig og ikke omvendt.
    Med venlig hilsen
    Nils Birger Sjøl

    1. Kære Tage
      Som sololæge i Nordborg der netop har haft risikobaseret tilsyn (fra STPS) kan jeg kun tilslutte mig dit opråb.
      Deres verden er milevidt fra vores virkelighed og deres journal gennemgang og krav journal dokumentation er absurd i en travl hverdag hvor journalen er blevet til en juridisk dokument fremfor et arbejdsredskab.
      Tilslutte mig at det er himmelråbende petitesse rytteri, når de minutiøst gennemgår deres 27 punkter. Roder skuffer igennem Og minutiøst gennemgår 10 journaler.
      Vi et nede i detaljer som
      “i 2 ud af 3 depressionsjournaler er suicidal risiko alene dokumenteret ned MDi test kopieret ind fra medibox”.
      “Ak behandling marevan er angivet med ugedosis og ikke dagsdosis 2+2+1…..”.
      Jeg blev belært om at jeg skulle scanne den aktuelle marevan ugedosis oversigt ind, så jeg om 10 år kunne dokumentere hvilken doseringsskema der blev brugt i 2017 i Danmark – det kunne jo ændre sig over år!
      Stikprøver på dolol patienter blev foretaget og jeg blev belært om at det ikke nok at der står “ mod stærke smerter” men skal mere specifikt stå “mod stærke smerter i lænden” …og så er FMK forøvrigt ikke en del af journalen. Ordinationen skal kopieres ind i journalen.
      Jeg må indrømmme at jeg er TRÆT. Det var jeg allerede i foråret da jeg ringede til regionen og bad dem lukke for tilgang for at få lidt arbejdsro. Min sygeplejerske og jeg knokler for at nå det hele for vores 1550 patienter i udkants Danmark.
      STPS besøget har gjort mig helt flad. Dette selvom jeg -ligesom de andre 60 klinikker der er blevet beæret med deres besøg-har fået konklusionen “ forhold af mindre betydning for patientsikkerheden”.
      Hvis ikke snart PLO råber meget højt for os som stand, så tror jeg også jeg lukker og slukker.
      Livet er for kort til at have STPS “skrivebordslæger” til at bedømme mit arbejde og ånde mig i nakken.
      Jeg vil gerne blive klogere, lære af mine fejl, systematisere for at mindske fejl. Men det de det har gang i her, er galimatias og nedbrydende for vires fag og det daglige flow.
      Jeg er desværre kun 44 år. Ellers var jeg gået på pension Her og nu sammen med dig Tage. Nyd det! Det lyder til at Du har gjort et kæmpe arbejde for dine 1900 patienter. Godt kæmpet.
      Varme tanker.
      Betina.

      1. hmmm….tør man overhovet skrive ovenstående når mit høringssvar fortsat ligger hos styrelsen og den endelig rapport derfor ikke er endelig godkendt?! Jeg vover pelsen. 🙂

  18. Kære Tage! Du har sikkert hørt om sagen mod mig, men aldrig fået en oprigtig og ærlig version.
    Glem alt om at du kunne have gjort noget anderledes. Det er ikke det det drejer sig om.
    Det drejer sig om magtbrynde, lægerne skal ned med nakken og djøfferne skal bestemme også, hvad folk fejler og hvordan de skal behandles.
    Min erfaring er at Lægeforeningen har spillet fallit. Læger bedes angive hinanden siger Sundhedsstyrelsen, så hvis nogen har en kollega, de ikke bryder sig om, skal de blot anmelde vedkommende. Styrelsen og pressen skal nok få has på vedkommende, og er der ikke noget decideret fagligt, kan de altid påstå at journalføringen er underlødig.
    Aldrig i vores levetid har læger været så ukollegiale som nu. Der er jo også mange “læger” ansat i Sundhedsstyrelsen.
    Det drejer sig ikke mere om at “kære” sig om sine patienter, det drejer sig udelukkende om fraser og tom snak i journalerne for at det skal fylde noget, defensiv journalføring på højeste plan. Det er ikke Amerikanske tilstande, det er værre end i den gamle Østtyskland.
    Der er ingen retssikkerhed for i sidste ende er det DR, der bestemmer politikken i dette land, det er den stærkeste magt af alle, og de har krammet på lovgivende, udøvende og sandsynligvis også dømmende magt (idet flere sager kommenteres før de er afsluttet).
    Kære kolleger, tænk på dette og læs bogen “Farlig psykiatri ,” som jeg prøver at udgive selv om intet forlag tør udgive den (de skal jo tænke på mediestøtte og tækkes DR, Politikken og andre statslige foretagender).
    Arne Mejlhede
    Psykiater og speciallæge i almen medicin.

Skriv kommentar