Resultater fra KEYNOTE-826-studiet viser, at tillæg af immunterapien pembrolizumab til standardbehandling ved tilbagevendt, behandlingsgenstridig eller metastaserende livmoderhalskræft markant kan forlænge overlevelsen for patienterne. Patientgruppen har ellers lidt under dårlige prognoser med en gennemsnitlig forventet overlevelse på blot 12 måneder. Det nye resultat kan på den måde være en ny milepæl i behandlingen. Forskningsresultatet er netop blevet præsenteret på den årlige kongres for European Society for Clinical Oncology (ESMO). »Tidligere studier har vist, at tillæg af bevacizumab til kemoterapi forlænger patientgruppens...