Har Styrelsen for Patientsikkerhed været til fare for patientsikkerheden?

Har Styrelsen for Patientsikkerhed været til fare for patientsikkerheden? Er det fornuftigt at indkalde 93 patienter til CT-skanning med kontrast i Silkeborg for at finde ét tilfælde af overset kræft med en sandsynlighed på mellem en og to promille? Nej, hospitalsledelsen og Styrelsen for Patientsikkerhed har ikke tænkt sig om, skriver tre overlæger.

Vi kender efterhånden alle den såkaldte lavdosis-CT-sag fra Silkeborg.

Siden 2016 har der været et tilbud til de praktiserende læger i Silkeborg om at kunne henvise til lavdosis-CT-skanning af thorax ved “mistanke om lungekræft på grund af ikke-specifikke, vage symptomer, rygning mv. hvor henvisningskriteriet til lungekræftpakken ikke er opfyldt.“

Fra april 2019 har det været såvel Dansk Lunge Cancer Gruppe samt Sundhedsstyrelsens opfattelse af, at alle uanset om mistanken er stor eller meget lille skal tilbydes CT-skanning af thorax og øvre abdomen med kontrast.

Lavdosis-CT blev oprindelig indført i Silkeborg som en erstatning for røntgen af thorax for at højne billedkvaliteten.

Har tilbuddet forringet diagnostikken?

Imidlertid opstår der nu hos hospitalsledelsen og Styrelsen for Patientsikkerhed den omvendte mistanke, altså om tilbuddet har forringet diagnostikken. Findes der med andre ord blandt de patienter, der er henvist til lavdosis-CT, en gruppe, der burde have været tilbudt kontrast-CT-scanning, fordi der efter henvisningsteksten at dømme eksisterer mistanke om kræft?

Det er ikke let ud fra en henvisningstekst at rekonstruere, hvilke overvejelser den henvisende praktiserende læge har gjort sig i samspillet med patienten. Som udgangspunkt har den henvisende læge den fordel, frem for alle andre, at beslutningen om billedmodalitet med dennes begrænsninger bliver taget på et grundlag, der er langt mere velinformeret end senere eksterne bedømmere.

Konfronteret med sagen opfordrer Styrelsen for Patientsikkerhed angiveligt hospitalsledelsen til at indlede en undersøgelse, der medfører, at alle patienter der siden april 2019 har fået udført lavdosis-CT skal indkaldes til en ny scanning med kontrast såfremt henvisningsteksten antyder, at det rette tilbud efter de nyeste anvisninger burde have været fuld CT-scanning. Indtil videre er 93 patienter blevet reskannet.

Er det klogt?

Hvilke overvejelser bør Styrelsen for Patientsikkerhed nødvendigvis foretage sig først?

Ét tilfælde af overset kræft

Der diagnosticeres ca. 100 tilfælde af lungecancer i Silkeborg om året. Hyppigheden af cancer påvist ved lavdosis-CT henvist fra egen læge i Silkeborg er 2,6 pct, hvilket er omtrent tre gange større end ved simpel screening af tobaksrygere.

Vi ved ikke om Styrelsen for Patientsikkerhed har bedt om disse oplysninger.

Vi tvivler, fordi et tentativt regnestykke ikke afslører nogen dybere visdom i beslutningen om rescanning.

For hver 1000 patienter de praktiserende læger i Silkeborg henviser til lavdosis-CT vil der altså blive påvist 26 tilfælde af lungekræft. Sensitiviteten af lavdosis-CT er ca. 95 pct. dvs. at det reelle antal lungekræft tilfælde må antages at være 27-28. Heraf følger, at der blandt 974 patienter, der ikke får påvist kræft, formentlig befinder sig et til to oversete tilfælde.

Er det fornuftigt at indkalde 93 patienter til CT skanning med kontrast med henblik på at finde ét tilfælde af overset kræft med en sandsynlighed på mellem en og to promille?

Risici er der nok af.

Ét tilfælde af overset kræft

Værst er nok den store bekymring, der opstår hos de mange patienter, der pludselig får en e-boks besked om en mulig fejlundersøgelse, vejledning om klage- og erstatningsmulighed. Der må virkelig være fare på færde.

Dertil kommer bekymringer foranlediget af nye tilfældige ofte betydningsløse fund, der alligevel giver behov for opfølgning, stråledosis og risiko ved evt. invasive undersøgelser.

Mon patienterne i indkaldelsesbrevet blev gjort opmærksom på, at der kun er en mikroskopisk risiko for at finde et tilfælde med lungekræft, der kun ville være set, hvis den første scanning var med kontrast?

I denne sag kan Styrelsen for Patientsikkerhed paradoksalt nok risikere at kompromittere patientsikkerheden.

Risikoen for at finde et ”nyt” kræfttilfælde på grund af vækst i intervallet mellem de to scanninger vil være af nogenlunde samme størrelsesorden som chancen for at finde et tilfælde, der blev overset pga. lavdosis- frem for kontrast-CT ved den primære undersøgelse. Mon de blev informeret om at de derimod deltog i en form for screeningsprocedure med alt for kort tidsinterval?

Hvis ikke kan patienternes samtykke til reskanning ikke siges være på fuldt informeret grundlag.

Vi synes hverken hospitalsledelsen eller Styrelsen for Patientsikkerhed har tænkt sig tilstrækkeligt om. I denne sag kan Styrelsen for Patientsikkerhed paradoksalt nok risikere at kompromittere patientsikkerheden.

Alle tre overlæger er ansat i Region Midtjylland, men skriver dette debatindlæg som privatpersoner.

LÆS OGSÅ: DEBAT: Ulrich Fredberg-sagen er en politisk afskedigelse

LÆS OGSÅ: Silkeborgsagen: Manden er væk – metoden består

LÆS OGSÅ: Fredberg-sagen: Regionsrådspolitiker vil have undersøgelse af ansattes ytringsfrihed

LÆS OGSÅ: Holdspillerens farvel

Kommentarer

  1. Tak for et fagligt velunderbygget debatindlæg. Gad vide hvordan de genindkaldte patienter opfatter tilbud om en ny skanning? Jeg tror patienterne skræmmes til at træffe en beslutning om en ekstra skanning på et ubalanceret grundlag. Patienter er sjældent opmærksomme på at undersøgelser har bivirkninger, nogle gange endda alvorlige. Den ubalancerede information er særlig alvorlig når det drejer om undersøgelser bestilt på et diskutabelt grundlag. Det vil klæde dem der varetager patientsikkerheden at man undersøgte fremgangsmåden i Silkeborg og underkastede den en uvildig faglig evaluering fremfor en militær-lignende hovsa fremgangsmåde. Kære Ulrich: Stå imod – også i modvind.

Skriv kommentar