Sundhedsminister Bertel Haarder har taget det usædvanlige skridt at rette en direkte, personlig henvendelse til samtlige nulevende nyrepatienter, der har fået den alvorlige bivirkning nefrogen systemisk fibrose (NSF). »Med denne hilsen vil jeg personligt på vegne af det danske sundhedsvæsen dybt beklage og undskylde, at du er blevet påført sygdommen NSF, fordi du ved MR-skanning blev undersøgt med Omniscan eller et andet lignende kontrastmiddel,« skriver ministeren i et brev til NSF-patienterne (pdf). Hvor tidligere sundhedsminister Jakob Axel Nielsen i forbindelse...