Genåbningen kan true kapaciteten af særlig intensiv­behandling
Overlæge Finn Møller Pedersen (t.v.) og sygeplejerske Alexander Munoz er i gang med arbejdet på Rigshospitalets ECMO-afdeling.Foto: Rigshospitalet

Genåbningen kan true kapaciteten af særlig intensiv­behandling Behandlingskapaciteten til COVID-19 patienter med svær lungesvigt er allerede under stort pres, og kan blive presset af genåbningen af sundhedsvæsenet, vurderer den ansvarlige overlæge på Rigshospitalets intensivafdeling. Se masser af billeder fra afdelingen.

Politikerne og sundhedsmyndighederne skal være meget bevidst om, hvor meget, hvordan og for hvilke patientgrupper den kirurgiske aktivitet på landets hospitaler genåbnes i den kommende tid.

For en genåbning af kapaciteten for patientgrupper, hvor en relativt stor andel erfaringsmæssigt får behov for intensivbehandling efterfølgende, risikerer at få alvorlige konsekvenser for kapaciteten på to af landets højtspecialiserede intensivafdelinger på Rigshospitalet og Aarhus Universitetshospital, som fortsat er hårdt belastet af den aktuelle COVID-19 epidemi.

Sådan lyder opfordringen fra overlæge Hasse Møller-Sørensen, der er fagområdeansvarlig for såkaldt ECMO-behandling på Rigshospitalets thorax-intensivafdeling.

Vi ser – på et tidspunkt, hvor der tales om at lukke mere op for aktiviteten på sygehusene – en kraftig stigning i antallet af patienter med svær lungesvigt.

Hasse Møller-Sørensen, overlæge og fagområdeansvarlig for ECMO-behandlingen på Rigshospitalets thorax-intensivafdeling.

»Vi mærker ikke noget til, at antallet af intensivpatienter med COVID-19 falder. Det er ikke en virkelighed, vi kan genkende. Tværtimod ser vi – på et tidspunkt, hvor der tales om at lukke mere op for aktiviteten på sygehusene – en kraftig stigning i antallet af patienter med svær lungesvigt, der har behov for højtspecialiseret behandling som ECMO. Afdelingen er fyldt op med tunge, komplekse COVID-19 patienter, der allerede lægger beslag på en stor del af vores kapacitet. Oven i skal vi nu til at køre fuld damp på de hjertekirurgiske patienter, hvor ventelisterne har bygget sig op under nedlukningen. Når vi nu i en periode skal løse både ECMO-behandling af COVID-19 patienter og hjertekirurgiske patienter, der ellers risikerer at få deres operationer udskudt, sætter det vores kapacitet under voldsomt pres. Derfor bliver det nødvendigt at graduere genåbningen af aktiviteterne på hospitalerne, og differentiere mellem hvor meget, og for hvilke patienter, der skal åbnes op. Jeg har fuld forståelse for, at det er en svær opgave for alle at balancere mellem modsatrettede interesser, men det er nødvendigt,« siger Hasse Møller-Sørensen.

Hasse Møller Sørensen er overlæge og fagområdeansvarlig for ECMO-behandlinger på Rigshospitalets intensivafdeling.

Begrænset kapacitet

Hasse Møller Sørensen vurderer, at Rigshospitalet og Aarhus Universitetshospital tilsammen har kapacitet til at sætte maksimalt 15-20 patienter med svær lungesvigt i ECMO-behandling. I alt har de to hospitaler en kapacitet på 28-30 ECMO’er, men det inkluderer også ECMO til patienter med hjertestop, efter hjertekirurgi, til hjertesvigtpatienter, og på Rigshospitalet til børn med behov for ECMO.

»Numerisk er det få pladser, men de fylder meget ud af den samlede kapacitet. Vi og vores kolleger i Aarhus henter patienter ind fra landets øvrige hospitaler. Det forudsætter et fuldt kirurgisk team, som står for at koble patienten på ECMO-udstyret, og at hente en patient ind med helikopter kan nemt tage det meste af en arbejdsdag. ECMO er i sig selv en kompleks opgave, og når dertil kommer alle de forholdsregler, vi er nødt til at tage med COVID-19 patienterne, bliver det også både ekstremt tidskrævende og fysisk krævende. Når jeg skal danne mig et overblik over en patients respiratorbehandling, og eventuelt justere den, tager det normalt to-tre minutter. Med en COVID-19 patient tager det en halv time,« siger Hasse Møller-Sørensen.

Han vurderer, at store dele af den nuværende ECMO-kapacitet risikerer at skulle bruges på COVID-19 patienter.

»Hvis vi ikke i perioder får hjælp, risikerer vi, at vi ikke kan løfte vores opgave inden for hjertekirurgi. Normalt har vi maksimalt tre-fire patienter med lungesvigt i ECMO. Nu har vi flere gange haft op til 11 patienter liggende på ECMO – hovedparten på grund af lungesvigt – ud af en maksimal kapacitet på omkring 17, og så er alle specialister på afdelingen allerede fuldt beskæftiget. Med 11 svære ECMO-patienter er vi belastet til det yderste. Kommer der yderligere patienter, bliver belastningen kritisk,« siger Hasse Møller-Sørensen.

Med 11 svære ECMO-patienter er vi belastet til det yderste. Kommer der yderligere patienter, bliver belastningen kritisk.

Hasse Møller-Sørensen, overlæge og fagområdeansvarlig for ECMO-behandlingen på Rigshospitalets thorax-intensivafdeling.

Forbeholdt de få

ECMO, Extra Corporal Membrane Oxygenation, er en kompliceret, risikofyldt og meget ressourcekrævende behandling, som aldrig er intensivlægernes førstevalg til patienter med lungesvigt. Alle konventionelle behandlinger med respirator skal være forsøgt, før ECMO overvejes. ECMO er ‘sidste våben i arsenalet’  til de patienter med akutte og livstruende vejrtrækningsproblemer, som intensivlægerne vurderer har de største overlevelseschancer.

»Vi har et tæt samarbejde med Aarhus Universitetshospital, og hjælper hinanden, når kapaciteten er fyldt op det ene sted. Men det er vigtigt at forstå, at vi er sidste led i kæden. Det er patienter, der ikke kan sendes andre steder hen. Med en forventning om, at COVID-19 epidemien vil blive langtrukken, er det vigtigt at have en national strategi for, hvordan genåbningen bliver gennemført, så kapaciteten på de højtspecialiserede intensivafdelinger ikke sprænges. COVID-19 patienter i ECMO-behandling har en overlevelse på ca. 50 pct. Hjertekirurgiske har en overlevelse på ca. 98 pct., men kun 30-40 pct., hvis de får brug for ECMO. Vi ønsker ikke at prioritere, og vil gerne kunne håndtere begge dele. Det er derfor, at der skal være forståelse for, hvordan vi bedst gennemfører genåbningen af det danske sygehusvæsen,« siger Hasse Møller-Sørensen.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Sundhedsstyrelsens ansvarlige for planlægning, centerchef Helene Probst. Af Sundhedsstyrelsens »Plan for omstilling og gradvis øget aktivitet i Sundhedsvæsenet« fra 14. april fremgår det, at »i forhold til kirurgiske behandlinger skal der være særligt fokus på at mindske postoperativt behandlingsbehov,« at »omfanget af planlagt kirurgi skal nødvendigvis justeres i forhold til belægningen af patienter på intensivområdet, både af patienter med COVID-19 og andre patienter,« samt at »den enkelte region og sygehusene tilpasser den planlagte kirurgi i forhold til behovet på intensivområdet, herunder samarbejder på tværs, også tværregionalt«.

Ifølge flere svenske medier er situationen på intensivafdelingerne i Stockholmsområdet nu så presset, at ECMO-kapaciteten er fyldt helt op. Derfor er det nødvendigt at flytte COVID-19 patienter med svær lungesvigt fra Stockholmsområdet til ECMO-behandling i andre län.

Skriv kommentar