Fra skammekrog til forbillede
Foto: Lars Andersen

Fra skammekrog til forbillede Med vedtagelsen af den nationale tobakshandleplan er Danmark gået fra at ligge i bunden af den europæiske tobaksforebyggelse til nu at ligge helt i top. Men der er stadig huller, der skal lukkes, hvis færre danskere skal dø som følge af rygning.

Spørger man en læge, hvad den største dræber er på verdensplan, vil de fleste nok svare tuberkulose, som slår ca. 1,5 mio. mennesker ihjel hvert år. Meget få vil svare, at det er rygning, som ellers dræber over seks mio. årligt.

De færreste ville sikkert også gætte rigtigt, hvis de blev spurgt om, hvor godt Danmark klarer sig inden for tobaksforebyggelse, sammenlignet med andre europæiske lande.

Indtil for ganske nylig lå Danmark i bunden på en delt 6. dårligste plads sammen med Rusland og med længder overgået af lande som Rumænien, Ukraine og Tyrkiet, bare for at nævne et par stykker.

Hvad var det, vi ikke gjorde godt nok? Ja, faktisk næsten det hele; kun inden for rygeafvænning klarede Danmark sig pænt.

Vi ved, hvad der virker

Modsat f.eks. forebyggelse af overvægt, hvor vi stadig kæmper med at skaffe viden om, hvad der virker, er der god evidens for, hvordan man reducerer andelen af rygere i et land.

For næsten 20 år siden forhandlede WHO den første internationale traktat, rammekonventionen for tobaksforebyggelse, der siden er blevet underskrevet af omkring 200 lande i verden, heriblandt Danmark.

Problemet med rammekonventionen er dog, at mange lande ‘glemmer’ at handle efter de anbefalinger, den giver.

Det, der skal til, er nemlig først og fremmest politisk mod og handlekraft (læs: høj pris på tobak, omfattende rygeforbud, stærk regulering af produkter og markedsføring af dem m.m.), og at der er vandtætte skotter mellem beslutningstagere og tobaksindustri. Hverken den ene eller den anden betingelse har været opfyldt herhjemme.

Unge rygere blev wakeupcall

I mange år gik vi og lavede kampagner, vi uddannede rygestoprådgivere, og andelen af rygere faldt. Alt, alt for langsomt, var vi mange, der mente, men trods alt gik det den rette vej. Lige indtil 2012, hvorefter rygeprævalensen pludselig stagnerede i syv år.

Skal man pege på det vigtigste element i handleplanen, er det, at der langt om længe kom en ordentlig prisstigning

Charlotta Pisinger, professor i tobaksforebyggelse

Samtidig med dette steg andelen af unge rygere, i stor kontrast til vores nabolande. Det blev nok det wakeupcall, der skulle til for at få politisk ørenlyd.

‘Always be prepared for a good minister of health’, sagde en god kollega fra Irland engang.

Og vi var i den grad forberedte. Dansk Netværk for Tobaksforebyggelse, med Kræftens Bekæmpelse og Røgfri Fremtid i spidsen, arbejdede utrætteligt på at skabe opmærksomhed omkring forebyggelse af unges rygning. Kommuner, ngo’er, skoler, private virksomheder samt mange, mange andre aktører bakkede op i kampen for, at der måtte handles politisk.

Lægeforeningen havde et stærkt talerør i den daværende formand Andreas Rudkjøbing, der satte rygning højt på agendaen.

Tillykke, Danmark

Men knofedt er ikke altid nok, lidt held skal der også til. I sommeren 2019 kom der regeringsskifte, og det lykkedes den nye sundhedsminister Magnus Heunicke (S) at samle et flertal omkring en tobakshandleplan.

Og hvilken tobakshandleplan! Kolleger fra udlandet skrev i begejstring og lykønskede Danmark. Vi var gået fra skammekrog til forbillede. Den nye tobakshandleplan er nemlig ikke bare imponerende inden for tobaksforebyggelse herhjemme, men også internationalt, og den er ét af de vigtigste lovgivningsmæssige tiltag inden for forebyggelse i Danmark – nogensinde. Stor tak til sundhedsministeren!

Ingen magisk kugle

Hvad blev der så opnået?

Det allerstærkeste ved tobakshandleplanen er, at den er så omfattende. Hvis der er én ting, vi har lært af 100 års forebyggelsestiltag, så er det, at den magiske kugle ikke eksisterer; indsatsen skal være multifaktoriel.

Prisen gik op, der indføres neutrale tobakspakker og røgfri skoletid, tobak gemmes væk, der kommer forbud mod smagsstoffer, reklameforbud strammes m.m.

Skal man pege på det vigtigste element i handleplanen, er det, at der langt om længe kom en ordentlig prisstigning (prisen på cigaretter lå helt i bund ift. andre lande i Europa, når man tog højde for indkomstforskelle). Det er også stærkt, at de nye tobaksprodukter/-surrogater bliver reguleret. Tobakslovgivning bliver nemlig hurtigt forældet, da industrien er verdensmestre i at omgå den. Det skete f.eks., da snus blev forbudt i EU (undtagen i Sverige), hvorefter firmaerne skar tobakken en smule grovere og kaldte den tyggetobak i stedet, og så var den tryllet lovlig.

 

 

Træerne vokser dog ikke ind i himlen, og der er fortsat lang vej til, at vi kan juble over den første røgfri generation.

Prisen er afgørende

Der er stærk evidens for, at prisen er den faktor, der har størst betydning for rygning, og ‘impactet’ er størst på børn/unge. Prisstigningen til 60 kr. pr. pakke i 2022 er et skridt på vejen, men i lande, der virkelig har formået at nedbringe rygning, koster en pakke cigaretter omkring 90-100 kr., så det må vi kæmpe for. Det er også ærgerligt, at cigarer, cerutter og pibetobak ikke indbefattes af standardisering af pakker og forbud mod smagsstoffer.

I USA har tobaksindustrien f.eks. designet små cigarer, der til forveksling ligner cigaretter, men der kan lovligt reklameres for dem, de fås i glittede æsker og må smage af jordbær. Resultatet er, at andelen af amerikanske unge, der ryger små cigarer, er højere end den andel, der ryger cigaretter.

Stadig huller, der skal lukkes

Desværre må nikotinposer, som er stigende populære blandt unge, også fremover smage af slik, og æskerne bliver ikke neutrale. Aldersgrænsen for køb af tobak skal håndhæves; det er ikke sket hidtil.

Desuden er der et gabende hul i lovgivningen, der tillader rygning i lokaler under 40 kvadratmeter – de ‘brune værtshuse’ er tiltagende retro-trendy blandt mange unge. Det hul må lukkes, og personer i omsorgs- og plejesektoren bør også være beskyttet af rygeforbuddet.

I udlandet indfører man en aldersgrænse for køb på 21 år og røgfri strande, parker, gågader, byer og rygeforbud i bil med børn, og man udfaser tobakssalg, så færre må sælge det. Her er der megen inspiration at hente.

Meget er opnået med stor folkelig opbakning. Vigtigst lige nu er ikke at lade sig sweet-talke af tobaksindustrien, der lover, at nye ‘skadesreducerende’ produkter som opvarmet tobak og e-cigaretter er løsningen på tobaksepidemien.

Det, vi ved virker, er regulering af tobaksindustrien og dens produkter. Lad os holde fast i det.

Læs også:

Philip Morris: Sæt en slutdato for cigaretter i Danmark

Kommentarer

Skriv kommentar