Formand for DSKO: Forskning fra OUH har gjort mange kræftpatienter unødigt bekymrede
»Udmeldingen om, at COVID-19-vaccinerne ikke ser ud til at virke for en betydelig del af kræftpatienterne, har gjort rigtig mange af vores patienter bekymrede,« siger Lotte Engell-Nørregård, formand, Dansk Selskab for Klinisk Onkologi.Foto: Kennet Islandi Havgaard

Formand for DSKO: Forskning fra OUH har gjort mange kræftpatienter unødigt bekymrede Foreløbig forskning fra OUH såede tidligere på måneden tvivl om COVID-19-vacciners effekt hos kræftpatienter. Det har fået bekymrede borgere til at henvende sig på de onkologiske afdelinger, og det afføder nu kritik. »Vigtigt, at vi som læger ikke skaber en unødig frygt i befolkningen,« lyder det fra Dansk Selskab for Klinisk Onkologi.

Op mod hver tredje kræftpatient, der er blevet vaccineret mod COVID-19, har ikke udviklet et målbart antistofrespons en måned efter det sidste stik. Patienterne opfordres derfor til at forholde sig, som var de ikke blevet vaccineret.

Sådan lød den foreløbige konklusion fra Odense Universitetshospital på et forskningsprojekt i en udsendt pressemeddelelse tidligere på måneden.

Udmeldingen om, at COVID-19-vaccinerne ikke ser ud til at virke for en betydelig del af kræftpatienterne, har gjort rigtig mange af vores patienter bekymrede

Lotte Engell-Nørregård, formand, Dansk Selskab for Klinisk Onkologi

Baggrunden var prøver fra ca. 50 kræftpatienter, som er en del af et igangværende COVID-19-forskningsprojekt på hospitalets onkologiske og hæmatologiske afdeling, som mere end 500 patienter ventes at deltage i.

Historien blev efterfølgende grebet af medierne og gik sin sejrsgang, både her i avisen, på TV2, Ritzau og senest i P1 Orientering. 

Og det har kunnet mærkes på landets onkologiske afdelinger, hvor mange bekymrede patienter de seneste uger har læst med.

Har skabt bekymring hos mange patienter

»Udmeldingen om, at COVID-19-vaccinerne ikke ser ud til at virke for en betydelig del af kræftpatienterne, har gjort rigtig mange af vores patienter bekymrede.«

»Virker vaccinen på mig? Skal jeg tage ekstra forholdsregler? En antistoftest? Vaccineres igen eller isolere mig på ny? Det er spørgsmål, vi har fået rigtig mange af på det seneste,« siger Lotte Engell-Nørregård. 

Til daglig er hun overlæge på Afdeling for Kræftbehandling på Herlev Hospital, hvor hun leder sengeafsnittet og tilser patienter med lungekræft.

Herudover er Lotte Engell-Nørregård formand for Dansk Selskab for Klinisk Onkologi, og det er i denne egenskab, at hun – efter samråd med andre ledende overlæger – nu forsøger at trække flere nuancer ind i diskussionen om COVID-19-vacciners effekt hos kræftpatienter, der de seneste uger har bredt sig i medierne. 

»Det er enormt vigtigt, at vi undersøger alt det, vi som forskere kan. For et år siden vidste vi stort set ingenting om den her pandemi. I dag ved vi meget mere. Udviklingen går stærkt, og de enkelte hospitaler skal selvfølgelig offentliggøre deres data om COVID-19 og publicere dem,« siger Lotte Engell-Nørregård.

»Der, hvor forvirringen opstår, er i mødet med offentligheden, og når patienter holder den foreløbige viden og de mange nyheder op mod sig selv. For det kan man ikke. Særligt ikke når studiet, som i det her tilfælde fra OUH, foreløbigt omhandler så få patienter inden for et område, der ikke er særlig belyst. Her har vi som læger pligt til at fordøje og fortolke de data, vi sender ud, for ikke at skabe en unødig frygt i befolkningen,« siger Lotte Engell-Nørregård.

Viden om immunrespons og tredje stik mangler

Derfor har Dansk Selskab for Klinisk Onkologi valgt at lægge en meddelelse ud på sin hjemmeside i et forsøg på at mane nogle af de opståede misforståelser til jorden. 

Grunden til, at vi gik ud med den her pressemeddelelse så tidligt i forløbet, var, at vi følte en forpligtelse over for de patienter, som deltog i forskningsprojektet

Henrik Ditzel, professor og overlæge på Onkologisk Afdeling R på Odense Universitetshospital

»Mange af vores kræftpatienter er nu for eksempel af den overbevisning, at de skal have lavet en antistoftest. Men det giver ikke mening, og den formidling mangler i øjeblikket,« siger Lotte Engell-Nørregård.

»Selvom vi kan teste immunresponset, ved vi endnu ikke nok om, hvad det betyder. Der er intet cut-off eller niveau, hvor man kan sige noget entydigt i forhold til effekten af COVID-19-vaccinerne hos kræftpatienter. Vi ved heller ikke på nuværende tidspunkt, om det overhovedet hjælper at blive vaccineret en tredje gang,« siger Lotte Engell-Nørregård.

Efter at pandemien har lukket samfundet ned og fået nogle kræftpatienter til at isolere sig i mere end ét år, er det ifølge Dansk Selskab for Klinisk Onkologi forkert at bede patienter om at forholde sig, som var de ikke vaccineret. 

»På de onkologiske afdelinger har vi ikke set tegn på, at vaccinerede patienter bliver indlagt med alvorlige COVID-19-forløb. Vi er heller ikke bekendt med, at der er publicerede studier, der viser sammenhæng mellem antistoftitre og alvorlig COVID. Mange sårbare patienter er nu vaccineret og kan igen møde omverdenen. At isolere sig forfra nu? Det mener vi i DSKO vil være forkert, og hvornår skal isolationen så i givet fald ophøre?« siger Lotte Engell-Nørregård.

»Jeg synes ikke, vi er gået ud for tidligt«

Henrik Ditzel, professor og overlæge på Onkologisk Afdeling R på Odense Universitetshospital, er forskningsansvarlig for projektet, der de seneste uger har fået bred omtale. 

Han ærgrer sig over, at der er kræftpatienter, som på den baggrund er blevet unødigt bekymrede. Men udmeldingen om de foreløbige forskningsresultater fortryder han ikke.

Henrik Ditzel, gik I for hurtigt ud med resultaterne?

»Det er altid en vanskelig balancegang, hvornår man skal rapportere resultater til offentligheden, men det synes jeg ikke. Vi gik tidligt ud, og vi kan nu se, at immunresponset på vaccinen er et problem for færre patienter med solide kræftformer, end de første resultater viste,« siger Henrik Ditzel.

»Derfor har jeg også forsøgt at detaljere vores udmelding lidt. Blandt andet i P1 Orientering i mandags, hvor jeg understregede, at det særligt er hæmatologiske kræftpatienter, der ikke ser ud til at udvikle et antistofrespons. Men vi har ikke sagt noget, som er forkert, og problematikken består fortsat. Også for patienter med solide kræftformer. Omfanget ser bare ud til at være mindre for den gruppe, nu hvor vi har flere data,« siger Henrik Ditzel. 

Hvorfor ventede I ikke til, at I havde data på lidt flere patienter?

»Grunden til, at vi gik ud med den her pressemeddelelse så tidligt i forløbet, var, at vi følte en forpligtelse over for de patienter, som deltog i forskningsprojektet. De havde krav på at høre om resultaterne, og fordi vi skrev til dem, var det også nødvendigt at sende en pressemeddelelse ud til resten af befolkningen,« siger Henrik Ditzel.

»Jeg synes, at det ville være forkert ikke at gøre patienter opmærksom på denne potentielle risiko,« siger Henrik Ditzel.

Læs også: OUH-læger vil undersøge kræftpatienters immunrespons på COVID-19-vaccine

Skriv kommentar