Svend Lindenberg, Bent Wulff Jakobsen, Katrina Feilberg og Jakob Rixen påpeger, at det store antal af behandlinger i privat regi vidner om, at behandling af infertilitet godt kan lade sig gøre uden for lang ventetid.Foto: Colourbox

Fejlagtige antagelser fra offentlige fertilitetsklinikker forplumrer debatten om en behandlings­garanti DEBAT: Lad os ikke skabe polariseringer i debatten om en behandlingsgaranti på fertilitetsområdet, men i stedet fokusere på, hvilke løsninger der kan hjælpe flest mulige mennesker, der lider af infertilitet.

22. april skrev Hans Jakob Ingerslev og Anja Pinborg et debatindlæg i Dagens Medicin, hvor de skriver, at de offentlige klinikker kan levere behandlinger til en markant lavere pris end den, der annonceres på det private marked.

Denne påstand er dog langt fra sandheden og bygger på fejlagtige antagelser og beregninger. Fejlagtige antagelser, som forplumrer debatten om en ventetidsgaranti – også kaldet en behandlingsgaranti – som vil være til gavn for patienterne.

Mere sundhed og lighed for pengene

Ligeledes har Hans Jakob Ingerslev og Anja Pinborg skrevet en kronik 17. april i Berlingske med overskriften ‘Fertilitetsforskere advarer imod ventetidsgaranti: Det vil skabe merudgifter og personaleflugt fra offentlige fertilitetsklinikker’. Deres beregninger i indlægget om, at en behandlingsgaranti vil betyde merudgifter for skatteborgerne, bygger på fejlagtige antagelser om priserne hos private fertilitetsklinikker. Påstanden stemmer simpelthen ikke overens med de kilder, Ingerslev og Pinborg selv refererer til.

Nye beregninger fra marts 2024 baseret på tal fra Dansk Fertilitetsselskab, Region Hovedstaden og Danske Regioner viser derimod, at der er en stor besparelse ved at indføre en behandlingsgaranti, hvor man altså lader private fertilitetsklinikker hjælpe, når ventetiderne hos de offentlige klinikker bliver for lange. En besparelse på ca. 30 mio. kr.

Det betyder alt andet lige, at man får mere sundhed for pengene. Dertil kommer, at man også vil få mere lighed i sundhed, fordi alle, der lider af infertilitet, vil få samme rettigheder og muligheder for behandling. Hvorfor skal mennesker, der lider af infertilitet, ikke have de samme patientrettigheder, som man har i resten af sundhedsvæsenet? Hvorfor har de offentlige klinikker så meget imod det?

Hvorfor ikke forkorte ventetiden yderligere med hjælp fra det private?

Samtidig mener Pinborg og Ingerslev, at fire måneders ventetid på behandling er acceptabelt, da de offentlige klinikker bruger ventetiden på udredning af patienterne.

I en situation, hvor tid kan risikere at være afgørende, er fire måneder meget lang tid – og det kan gøres væsentligt hurtigere. Ved første samtale på en fertilitetsklinik, bliver patienten scannet, og der skal tages en række prøver. Alt afhængigt af, hvor kvinden er i sin menstruationscyklus, kan disse tages indenfor 14 dage, hvorefter fertilitetsbehandlingen for 90 pct. af patienterne vil kunne sættes i gang. De resterende 10 pct., der kræver supplerende behandling, inden fertilitetsbehandlingen startes op, vil kunne modtage denne behandling inden for 30 dage, og fertilitetsbehandlingen vil kunne påbegyndes umiddelbart efterfølgende. Enkelte – et absolut fåtal – vil skulle henvises til specialiseret behandling på Rigshospitalet.

Der er med andre ord intet i forløbet, der gør, at de eksisterende rettigheder på andre områder – retten til hurtig udredning og behandlingsgarantien – ikke også skulle kunne udbredes til fertilitetsområdet. Det store antal af behandlinger i privat regi vidner om, at behandling af infertilitet godt kan lade sig gøre uden urimelig lang ventetid.

Personaleflugt er ikke trussel

En anden fejlagtig antagelse fra de offentlige klinikker er, at en behandlingsgaranti på fertilitetsområdet vil dræne det offentlige sundhedsvæsen for sundhedsmedarbejdere. Ser man på fakta og statistikker, taler de dog sit tydelige sprog; Intet tyder på, at personaleflugt bliver tilfældet.

Først og fremmest fordi der allerede er tilstrækkelig sundhedspersonale på de private klinikker til at varetage de ekstra opgaver, som en behandlingsgaranti vil medføre.

Derudover kan det nævnes, at den private sundhedssektors træk på medarbejderressourcer i forvejen er meget beskedent. I henhold til oplysninger fra Danmarks Statistik var der i april 2023 kun 3.379 ansatte indenfor alle faggrupper på privathospitalerne, hvilket svarer til 2,68 pct. af de samlede antal ansatte på hospitalerne. Kigger man specifikt på sygeplejersker, er det kun ca. 1 pct. af alle autoriserede sygeplejersker, der arbejder på et privathospital, mens ca. 10 pct. arbejder i andre brancher.

Selvom en del af sundhedspersonalet med primær beskæftigelse på offentlige afdelinger bijobber i private sundhedsvirksomheder, betyder dette dog ikke, at denne del af sundhedspersonalet vælger det offentlige fra for at arbejde i det private. Det ses også, når man ser på Forsikring & Pensions opgørelse, der viser, at blot 431 ud af de 18.601 læger, der arbejder på et hospital, arbejder fuldtid på et privathospital.

Offentlig-privat samarbejde er løsningen

Både samfundet og patienterne har interesse i, at vi gør brug af den samlede kapacitet på tværs af offentlige og private fertilitetsklinikker.

Lad os derfor ikke forplumre dialogen med fejlagtige antagelser, der fører til polariseringer i debatten om en behandlingsgaranti på fertilitetsområdet. Lad os i stedet fokusere på, hvilke løsninger der bidrager til, at vi kan hjælpe flest mulige mennesker, der lider af infertilitet, og derfor har brug for hjælp til at realisere drømmen om at få barn eller børn.

Løsningen ligger i et stærkt offentlig-privat samarbejde med en behandlingsgaranti som omdrejningspunkt.

Skriv kommentar