Til det formål har forskerne udviklet en helt speciel laserbaseret teknik, hvor molekylernes optagelse af lys studeres i vakuum. I vakuum er der ingen forstyrrelser fra biologiske omgivelser og opløsningsmidler, og man kan derfor bestemme retinalmolekylets egen foretrukne farve af lyset. Målet med projektet er i første omgang at afdække de vigtigste faktorer i synsproteinerne, der bevirker at retinalmolekylet kan stilles ind på andre frekvenser.