Når jeg ser tilbage på året, der er gået, har mediedækningen omkring sundhedsvæsenet været præget af en del utilfredshed og skandaler. Og mens skandalerne rullede på TV og sociale medier, kunne jeg ikke lade være med at tænke på, hvilken indflydelse det vil have på vores fælles fremtidige sundhedsvæsen?
Hvem vil arbejde et sted, der bliver hængt offentligt ud? Eller hvor der er synlig utilfredshed blandt de ansatte? I forvejen ved vi, at der er en epidemi af udbrændthed i sundhedsvæsenet. Denne tendens ses både nationalt og internationalt.
For mig at se, er den største ressource i vores sundhedsvæsen de ansatte!
Sammen om kulturændring
Vi havde ikke noget sundhedsvæsen, hvis ikke det var for alle de dedikerede medarbejdere og læger, der arbejder der. Ud fra det lægeliv jeg kender og har kendt til gennem årene, lægges der ufattelig mange timer i at tilegne sig ny viden og blive en bedre læge – her tænker jeg både på betalte men også ubetalte frivillige timer. Denne dedikation nævnes meget sjældent, men er en af de usynlige grundpiller, der er i et velfungerende sundhedsvæsen.
Det er en gave at have læger, der brænder for deres fag og som vedvarende har et ønske om at blive bedre til at hjælpe mennesker, der er syge og i en sårbar helbredsmæssig situation.
Det er på tide, at vi flytter opmærksomheden fra en kultur med fokus på konkurrence, fejl og mangler og i stedet begynder at fokusere på, hvordan vi får en bedre hverdag og en øget trivsel i sundhedsvæsenet og specielt i lægegruppen.
Hvordan kan vi sammen lave en kulturændring, der styrker de fælles medmenneskelige værdier som autonomi, fornemmelsen af at gøre en forskel eller bidrage og muligheden for at kunne vokse både menneskeligt og fagligt i et fællesskab?
Et spirende fællesskab
Vi vil blive ved med at have udfordringer og travlhed i sundhedsvæsenet også i fremtiden.
Men hvad vil der ske, hvis vi i stedet for hele tiden at have fokus på travlheden og på at ville ‘fikse problemerne eller udfordringerne’? Hvad hvis vi bevidst vælger en anden tilgang: At bruge tid på at styrke evnen til compassion og selv-compassion blandt alle ansatte?
Hvordan vil det påvirke trivslen og arbejdsmiljøet at rammesætte træning i compassion i dagligdagen – i et lægefællesskab med hinanden, på ledelsesplan, på afdelingsniveau og på tværs af ansatte på et helt sygehus? Eller sagt med andre ord – at styrke evnen til at kunne møde hinanden med oprigtig venlighed, rummelighed og imødekommenhed.
Det gør en forskel, når alle kan mærke, at de tilhører og arbejder i et fællesskab, hvor alle er oprigtigt interesseret i at hjælpe og støtte hinanden – også, når tingene går skævt eller er svære.
Min drøm er, at vi skaber et sundhedsvæsen, hvor compassion får en meget større plads og værdi
Jeg har erfaring med at undervise i compassion til medicinstuderende, praktiserende læger, sygehuslæger på alle niveauer samt andre sundhedsprofessionelle. Og at styrke evnen til compassion giver et spirende fællesskab og en kulturændring, der støtter egen trivsel og evnen til at være der for hinanden.
Dette understøttes af den evidens, der findes om compassion. Gennem træningen i compassion og selv-compassion styrkes kvaliteter som nærvær, venlighed, åbenhed, rummelighed, taknemmelighed og mod.
Compassion som strategi
Min drøm er, at vi skaber et sundhedsvæsen, hvor compassion får en meget større plads og værdi. At compassion kommer til at fylde i undervisningen, i hverdagen og i ‘kittellommen’ på lige fod med faglig viden til gavn for en bedre trivsel og et bedre arbejdsmiljø for alle.
Og det er en stor fornøjelse for mig, at man på Esbjerg-Grindsted Sygehus, Syddansk Universitetshospital fra 2024- 2027 har valgt compassion som en arbejdsmiljøstrategi for alle ansatte og kombineret det med forskning.
Så mit nytårsønske for 2024 er at få flere visionære ledere i sundhedsvæsenet. Ledere, der forstår, at styrkelse og fokus på compassion er værdifuldt for hele sundhedsvæsenet, for trivsel, for rekruttering, for fastholdelse, for patientbehandlingen og for økonomien.
Lad os begynde nu
Godt nytår.
