Timeglasset 2024 er rindet ud. Og hvor har 2024 budt på mange spændende ting, hvor der specielt er enkelte områder, jeg hæfter mig ved.

2024 blev året, hvor sundhedsstrukturkommissionens arbejde blev tilendebragt, hvorefter regeringen præsenterede den nye sundhedsreform – den største omstrukturering af det danske sundhedsvæsen i nyere tid.

Men 2024 blev også året, hvor der for alvor blev stillet skarpt på den unge generation, som har et andet værdisæt, og som for alvor er begyndt at træde ind på arbejdsmarkedet. Sidst, men ikke mindst, blev en ny ændring af patientklagesystemet annonceret, da året gik på hæld. Alle hændelser, der tilsammen tegner en spændende fremtid.

Mød Generation Z

Først gælder den unge generation. De unge, der træder ind på arbejdsmarkedet i dag, er blevet beskyldt for at være skrøbelige og mindre selvstændige. De er formet af en opvækst med smartphones og derigennem direkte og hurtig adgang til viden og nyheder. Deres brug af sociale medier har eksponeret dem for feedback 24-7-365.

Fra spæd har de haft en vægtet stemme i familiedemokratiet, ligesom der gennem deres opvækst har været et stort fokus på individets udvikling. Som samfund har vi således formet en generation af unge, der forventer medinddragelse og vægter personlig udvikling meget højt.

De har et stærkt iboende behov for at føle sig kompetente, at de slår til, og at de gør en forskel. De forventer og efterspørger hyppig feedback, ligesom de vægter at tilhøre et arbejdsfællesskab højt. Til gengæld kommer de med ungdommens kraft og nogle kompetencer, vi skal sætte i spil for at lykkes.

Abraham Lincoln er berømt for at have udtalt: ‘I don’t like that man. I must get to know him better.’ Gennem nysgerrighed på, hvad der har formet den unge generation, hvad de kommer med, og hvad der driver dem, har vi heldigvis tilvejebragt forskning og ny viden. Det betyder, at vi nu står meget stærkere med en langt bedre forståelse for nutidens unge, hvad der driver dem, og hvordan vi kan udnytte deres kæmpe potentiale. For det er der brug for. Mere om det senere.

Gøre mindre unødvendigt

Sundhedsvæsenet står over for store udfordringer. Antallet af ældre borgere i Danmark stiger fortsat over de kommende år. Samtidig forventes den samlede arbejdsstyrke kun at kunne holdes konstant på antagelser om, at vi forbliver længere på arbejdsmarkedet. Sideløbende med dette har de sundhedsrelaterede udgifter over de seneste år været støt stigende.

Derfor vil den danske sundhedssektor fremadrettet udfordres med at få ressourcer og efterspørgsel til at mødes, og vi bliver nødt til at gøre noget anderledes for at få enderne til at mødes.

En del af løsningen på dette er bl.a., at vi i fremtiden bliver nødt til at gøre mindre af noget af det, vi gør i dag. Dette bør dog også være muligt ifølge OECD, der i rapporten ‘Tackling Wasteful Spending on Health’ anslår, at op mod 20 pct. af de test, behandlinger og procedurer, vi tilbyder, er unødvendige.

Hvordan får vi så øje på, hvilke opgaver der ikke bidrager med værdi? Hvordan får vi dedikerede fagprofessionelle til at købe ind på, at dele af det, de gør i dag, bidrager med meget lidt eller ingen værdi? Sundhedsprofessionelle, der jo er styret af professionalisme og pligtetik, og derfor er drevet af at yde god pleje og behandling for den enkelte borger.

Hvad nu hvis man anskuer vores kerneopgave mere nytteetisk? Hvad hvis vi slækker på serviceniveauet for den enkelte for til gengæld at kunne tilbyde behandling til flere? Hvordan undgår vi, at vores dedikerede kolleger rammes af moralsk stress ved denne manøvre?

Jeg bifalder den nye ændring i Patientklagesystemet, hvor den enkelte medarbejder ikke skal drages til ansvar, og håber på, at dette vil minimere omfanget af defensiv medicin.

En ny supertanker

2024 var også året, hvor Folketinget vedtog en sundhedsreform bl.a. med en erkendelse af et behov for omfordeling af ressourcerne. Som lægelig leder i Region Sjælland har jeg oplevet tiltagende problemer med at kunne tilbyde sundhedsfaglige kompetencer til områderne længst væk fra København.

Derfor hæfter jeg mig selvfølgelig specielt ved dannelsen af Region Østdanmark for at ‘imødegå den stigende geografiske ulighed i sundhedsvæsenet, der har medført for store forskelle afhængigt af, hvor man bor.’

Djævlens advokat kunne finde på at antyde, at den politiske beslutning om reformen var let, og at det svære arbejde ligger foran os, hvor vi skal finde løsninger i hverdagen, der giver liv til visionerne.

Jeg er bevidst om, at Region Sjælland ikke er alene med problemerne. Derfor forventes det bl.a. også, at sygehusene støtter mere op om primærsektorens opgaveløsning.

Djævlens advokat kunne finde på at antyde, at den politiske beslutning om reformen var let, og at det svære arbejde ligger foran os, hvor vi skal finde løsninger i hverdagen, der giver liv til visionerne.

Så, har politikerne blot skabt en ny supertanker, der bliver svær at få til at ændre kurs? Det tænker jeg ikke. Jeg tænker, at de har hørt på vores bekymringer og forsøgt at skabe basis for at finde nye løsninger på store problemer. Det er nu, vi skal tage ansvar og invitere os selv med ind i styrehuset, så vi kan få indflydelse på løsningerne.

Super tanker

Mit ønske for 2025 er derfor, at vi indbyder til inklusion og nysgerrighed ved at fjerne prædikatet Generation Z og i stedet blot omtaler dem som vores unge kolleger. Vi skal ændre vores narrativ om de unge. De er ikke mindre robuste, men faktisk meget selvbevidste og stiller blot andre krav.

Vi skal erkende, at vi har skabt og formet dem. Vi har opdraget dem til at påtage sig ansvar, søge medinddragelse og arbejde på at forandre verden. Vi bliver derfor nødt til at støtte dem i at gøre lige præcis dét, når vi møder dem som kolleger.

Vi skal gennem nær og relationel ledelse hjælpe de unge med at forstå de rammer og vilkår, sundhedsvæsenet er underlagt. Men vi skal også gennem nysgerrighed lære af dem og lade dem ændre lidt på spillereglerne. Vi har nemlig brug for jer unge til at tænke nye super tanker og hjælpe til med at finde nye løsninger. Jeg ønsker ikke at miste gode kolleger og vil have jer med om bord.

Videre ønsker jeg for 2025, at vi nedbryder silo-tænkningen, forbliver nysgerrige på hinandens perspektiver på tværs af sektorer og hjælper hinanden – som på Herlev Hospital, hvor man er lykkedes med at spare talrige indlæggelser på grund af kateter-komplikationer ved at bruge ressourcer på at undervise primærsektoren. Med denne tankegang kan vi samlet set tilføre mere værdi til samfundet end selve interventionen koster i ressourcer.

Vi skal lykkes sammen.

Godt nytår!