Nytåret i sig selv er en fiktiv opdeling, vi mennesker har vedtaget. Der sker ikke noget markant nyt 31. december i naturen. Ikke noget, der nulstilles eller starter forfra, mere end på andre dage i hvert fald. Året har selvfølgelig reelt sin gang med årstiderne som naturlig effekt af Jordens kredsen om solen. Men årstiderne forandrer sig disse år.

Det er ikke længere først forår med gule erantis i marts, træerne er fortsat grønne i oktober, og måske vi skulle vente med julen til januar, hvis den skal være hvid, lidt endnu?

Planeten kender ikke den kalender, vi har sat op. Den retter ikke sine effekter ind efter fiktive opdelinger, traditioner og systemer. Hverken dem i kalenderen eller vores skel mellem klimapolitik og sundhedspolitik, klimaforandringer og sundhedsvæsenets kommende reform – Danmark og resten af verden.

Den er ubevidst om vores skillelinjer, som er sat af mange andre årsager, end fordi de er en del af løsningen på nutidens vilde problemer. Planeten reagerer på sin egen kredsen om solen – og det vi udsætter den for. Derved skabes vores grundlæggende livsbetingelser. Betingelserne for et sundt liv. Når de betingelser forandres, påvirker det sundheden og dermed sundhedsvæsenet – som i øvrigt også påvirker betingelserne.

Det kan virke lidt langhåret at tale om planetens balance i relation til sundhedsvæsenets virke. Det er jeg klar over. Selvom begge dele har rødder i naturvidenskaben, selvom evidensen for og aktuelle eksempler på, hvordan planetær ubalance i form af klimaforandringer truer sundheden, vokser, så laver vi stadig en midterskilning mellem de to områder, både politisk og praktisk.

Min oplevelse af 2023 er dog, at afstanden mellem de to, og håret. når vi taler om det, er blevet betydeligt kortere. Må 2024 blive året, hvor den grønne bundlinje går fra at være et populært, men præliminært projekt til at være et fuldvoksent kvalitetsparameter flettet ind i sundhedsvæsenet på lige fod med økonomi og kvalitet.

Den største trussel mod sundheden

At give klimaet stemmeret i forhold til det danske sundhedsvæsen ville være klædeligt af flere årsager. For det første fordi sundhed og klima hænger sammen. WHO definerer klimaforandringer som den største trussel mod sundheden i det 21. århundrede.

Ekstreme vejrforhold, pandemier, vektorbårne sygdomme, forstyrrelser i både fødevareproduktion, forsyningskæder og boligforhold mm. vil påvirke sundheden for millioner af mennesker direkte – og os alle sammen indirekte.

Institute of Economics and Peace anslår, at der vil være 1,2 mia. flygtninge på grund af naturkatastrofer og klimaforandringer i 2050. Samtidig udnævner IPCC 2022 til det rekordvarmeste år nogensinde målt, formentlig bliver det slået af 2023, og vi ser ind i temperaturstigninger på omkring det dobbelte af Parisaftalen.

Det paradoksale er, at sundhedsvæsenet selv bidrager markant til de klimaforandringer, der truer folkesundheden. Hvis sundhedsvæsenet var et land, ville det være det femte mest udledende land, globalt set.

Den grønne bundlinje

Det pres, klimaforandringer vil lægge på det globale samfund menneskeligt, politisk og økonomisk, vil naturligvis kunne mærkes i sundhedsvæsenet. Ud over den negative effekt på fysisk og mental sundhed og deraf øget belastning og kompleksitet i sygdomsbilledet, vil priserne på råvarer formentlig stige i takt med usikkerhed i forsyningskæderne og en øget efterspørgsel, som følge af stigende befolkningstal og BNP i visse lav- og mellemindkomstlande. Her udbygges bl.a. sundhedsvæsenet markant i disse år, og Danmark er – selv teamet op med Norden – forsvindende lille på det globale marked i den sammenhæng.

Sundhedsvæsenet i Danmark er langt fra ene om at have brug for udstyr lavet af metaller, plast i høj kvalitet og råvarer, der anvendes til fremstilling af medicin. Som det er i dag, er vi imidlertid afhængige af nærmest daglige leverancer af især éngangsudstyr for at kunne levere vores ydelser. Det gør os sårbare, præcis som vi mærkede det under coronapandemien.

Danmark har gode muligheder for at vise vejen til et bæredygtigt sundhedsvæsen på alle tre bundlinjer

Vi taler da også meget om nødvendigheden af at reformere og skabe et bæredygtigt sundhedsvæsen. I politisk sammenhæng taler vi dog oftest kun om to bundlinjer; people og profit; udfordringer med rekruttering og fastholdelse, demografi, og finansiering af både nutidens og fremtidens behov for behandling.

Det er der intet forkert i. Der mangler bare noget; planet. Vi er afhængige af balance på alle tre bundlinjer. Vores nuværende forbrug gør os sårbare nationalt og truer sundheden globalt.

Bæredygtighed som parameter

At ‘Medicinstuderende for Klimaet’ blev dannet i 2017 og Læger for Klimaet i 2020 siger lidt om, hvad fremtidens arbejdskraft forventer af sin arbejdsgiver, og at der er meningsfuldhed og trivsel i denne dagsorden.

På hospitalerne drives i dag en lang række projekter med henblik på at reducere forbrug, gå fra éngangs- til flergangsudstyr, affaldssortere mv.. Klinikerne spiller en afgørende rolle i omstillingen af det daglige forbrug af medicin og medicinsk udstyr, som står for 80-90 pct. af sundhedsvæsenets CO2-emissioner.

Men de kan ikke gøre det alene nedefra og op. Hvis ikke vi på politisk og øverste administrative niveau har det med som et integreret parameter, når vi reformerer, lovgiver, prioriterer, uddanner og uddeler midler til forskning og innovation, så kommer vi aldrig i mål. Omstillingen kalder på øget fokus på forebyggelse, proces- og produktinnovation på flere plan og på et niveau, der kræver interdisciplinær forskning og udviklingssamarbejder på tværs af offentlige og private aktører, nye afregnings- og forretningsmodeller, tilpasning i forhold til og af love og bekendtgørelser på nationalt og EU plan.

Med den nye EU Green Deal, direktiver og forordninger som følge af CE Action Plan, vil både offentlige og private sundhedsaktører blive stillet overfor nye krav. Danmark har gode muligheder for at vise vejen til et bæredygtigt sundhedsvæsen på alle tre bundlinjer. Men det kræver, vi tager stilling på både lokalt, regionalt og nationalt niveau og tænker det både praktisk og etisk ind i den globale sammenhæng, som sundhedsvæsenet er en del af.

Godt på vej

Jeg hopper ind i 2024 med troen på, at vi er klar til at tage det skridt. For vi er godt på vej. 2023 var året, hvor der for første gang var en ‘Health Day’ på COP mødet; over 120 lande underskrev en deklaration, heriblandt Danmark.

Danske Regioner afholdte i maj en debat på Christiansborg om ‘Grønne Hospitaler’ og har netop lanceret en fælles strategi med ambitiøse nationale mål.

Planeten, vores sundhed og sundhedsvæsenet vil altid påvirke hinanden og være gensidigt afhængige

2023 var også året, hvor jeg havde æren og fornøjelsen af at moderere en debat om ‘Sustainability & Healthcare’ hos generalkonsulatet i New York i regi af FN’s generalforsamling med bl.a. deltagelse af sundhedsministeren. Det var året, hvor jeg var med, da en amerikansk fond samlede eksperter fra USA og Europa i Paris, for at skabe grobund for mere konkret samarbejde globalt, og hvor Ugeskrift for Læger havde et helt temanummer om klima og sundhed. Det er alt sammen tegn på, at forståelsen for sammenhængen mellem klima og sundhed vokser.

2024 kan blive året, hvor den grønne bundlinje får tydelig plads i regeringens nye Life Science strategi, i Sundhedsstrukturkommissionens endelige rapport og i det nationale kvalitetsprogram. Hvor vi i Danmark begynder altid at inkludere alle tre bundlinjer, når vi taler om fremtidens, bæredygtige sundhedsvæsen. Vi er mange, der har håb – og som gerne vil bidrage til, at det sker.

Permanent samling

Det skel, vi sætter nytårsaften kl.00.00, kan jeg godt lide. Fiktivt eller ej. Det giver anledning til at være taknemmelig for det gode der er, at reflektere og sætte nye mål.

Jeg håber, vi i 2024 vil tage de streger, der lige nu er imellem klimapolitik og sundhedspolitik, fede dem op med ovenstående sammenhænge og potentialer og sætte dem under behovet for, at sundhedsvæsenet indarbejder klimaperspektivet i sit grundlæggende perspektiv på hele sundhedsområdet og i sin ageren.

Planeten, vores sundhed og sundhedsvæsenet vil altid påvirke hinanden og være gensidigt afhængige. Så ikke flere år med skilning, tak. Fremtiden kalder på en permanent samling.