Med professor Kjeld Schmiegelow fra Rigshospitalets børnekræftafdeling i spidsen, har en international gruppe af børnekræftlæger fra Europa, USA og Japan udviklet fælles strategier for klassifikation af akutte bivirkninger til behandling af akut lymfoblastær leukæmi, den hyppigste kræftsygdom hos børn. Intensivering af behandlingen af børn med kræft har de seneste årtier betydet, at flere end fire ud af fem børn med kræft i dag bliver helbredt. »Dengang halvdelen af børnene døde af leukæmi var det måske ikke så meningsfyldt at snakke...