Over de næste årtier vil det danske sundhedsvæsen gennemgå enorme omvæltninger. Den danske befolkning bliver ældre, vi får flere kronisk syge, og efterspørgslen på sundhedsprofessionelle vil mangedobles i en tid, hvor selve sammenhængskraften i det offentlige sundhedsvæsen er udfordret på flere fronter.
Løsningerne er – ligesom udfordringerne – både komplekse og multifacetterede. Én ting er dog sikkert, nemlig at udviklingen af de rette medicinsk-teknologiske løsninger bliver en central del af den samlede løsning.
Én af de tilbagevendende problematikker ved udvikling af teknologi og it til sundhedsvæsenet har altid været, at klinikere og ingeniører ikke taler samme sprog
Én af de tilbagevendende problematikker ved udvikling af teknologi og it til sundhedsvæsenet har altid været, at klinikere og ingeniører ikke taler samme sprog. Ingeniørerne har ikke haft den grundlæggende forståelse for sundhedsdomænet og den virkelighed, som klinikerne arbejder i – og vi som klinikere har ikke været gode nok til at forklare vores behov og for alvor tage del i udviklingsprocessen.
Dette paradoks var årsagen til, at jeg efter 15 års virke som kliniker inden for onko-gynækologi og lægelig ledelse i 2022 tog springet til Netcompany, hvor jeg nu har det lægefaglige ansvar for firmaets sundhedsudvikling.
Ideerne er der
For at kunne skabe de rigtige teknologiske løsninger skal man forstå problemet i dybden og tale med dem, der møder udfordringerne hver eneste dag. Som led i disse opklarende samtaler, og for at udbrede kendskabet til, hvor klinikere, forskere og innovationsfolk støder på udfordringer, har vi lavet podcasten ’Sundhed 2043’. Podcasten kan blandt andet aflyttes hos Spotify.
Over seks afsnit taler jeg med nogle af spydspidserne inden for forskellige tematiske områder, som for eksempel innovation og offentlig-private partnerskaber, telemedicin og fremtidens patientbehov, tværsektoriel datadeling, AI og klinisk beslutningsstøtte, fremtidens hospital som arbejdsplads og de politiske rammebetingelser.
Fællesnævneren for alle afsnit er, at ideerne er der, mens implementeringen halter.
Lægeforeningen dokumenterede i foråret 2014 veletablerede tekniske løsninger på for eksempel det telemedicinske område. Løsningerne kan i princippet implementeres omgående, men regioner og kommuner tøver med at indføre løsningerne på trods af gode erfaringer og forskningsmæssig evidens.
Denne ’implementeringstræghed’ kan vi ikke løse natten over, men der er nogle åbenlyse steder, vi kan tage fat.
Her er tre forslag til løsninger.
1. Ud med de proprietære it-systemer og ind med åbne økosystemer og åbne standarder
I Danmark har vi over de seneste 15-20 år digitaliseret sundhedsvæsenet med en imponerende hastighed. Det har blandt andet resulteret i udviklingen af meget progressive løsninger, som for eksempel deling af (nogle) sundhedsdata via sundhed.dk, fælles standarder via MedCom-meddelelser og andre borgervendte selvbetjeningsløsninger som borger.dk.
I stedet for proprietære it-systemer bør vi udvikle platforme med åbne økosystemer, der let kan integrere nye digitale løsninger
Bagsiden af medaljen har været, at vi – paradoksalt nok som følge af vores omstillingsparathed for 20 år siden – har fået skabt nogle meget proprietære it-systemer, som særligt inden for sundhedsdomænet besværliggør innovation og implementering af nye løsninger. Selvom Danmark har haft den digitale førertrøje i mange år, så er resten af verden for alvor ved at indhente og på nogle områder endda overhale os.
Organisationer som Health Level 7 og International Patient Summary har udviklet henholdsvis standarddataformatet FHIR (Fast Healthcare Interoperability Resources) og IPS-datamodellen, organisationen OpenEHR har udviklet en åben standard for elektroniske patientjournaler (EPJ), og i regi af EU har man vedtaget European Health Data Space-regulativet (EHDS), som vil skabe et komplet økosystem for sundhedsdata med fælleseuropæiske standarder for infrastruktur og governance framework.
Hvis Danmark skal bevare den digitale førertrøje, så er det nu, man skal sætte sig for bordenden internationalt og få implementeret de åbne standarder i vores nationale sundhedsvæsen.
2. Ny teknologi skal let kunne implementeres via nye platforme
I stedet for proprietære it-systemer bør vi udvikle platforme med åbne økosystemer, der let kan integrere nye digitale løsninger. Virksomheden WARD 24/7 har for eksempel udviklet en banebrydende teknologi, som kan monitorere patienter ved brug af sensorer og kunstig intelligens og dermed frigøre tid for sundhedspersonalet.
Problemet er bare, at hospitalerne mangler en platform, som let kan implementere teknologien i de meget lukkede økosystemer centreret omkring EPJ-systemerne. Og problemet er symptomatisk, idet alt for mange data i dag ligger siloopdelt i hospitalernes mange fagsystemer.
Vi har som samfund alle de rigtige forudsætninger for at videreudvikle vores offentlige sundhedsvæsen, men det sker ikke af sig selv
Hvis fremtidens hospital skal høste de mange fordele ved AI-optimerede arbejdsgange, prædiktionsmodeller for patientflow og intelligent patientmonitorering, så kræver det, at man bringer disse data i aktiv anvendelse i én samlet dataplatform og i realtid. Ellers vil man stå med et velfungerende produkt, som ikke kan implementeres, og hvor overgangen mellem tech og sundhed brister.
3. Det offentlig-private samarbejde skal styrkes
En anden hæmsko for implementeringen af ny teknologi er en projektfinansieret tilgang og udbudsform, som er møntet på specifikke, prædefinerede teknologier og alt for lidt på samlede økosystemer.
Bispebjerg Hospital vil fremover teste de såkaldte innovationspartnerskabsudbud, hvor de udbyder behov snarere end specifikke teknologier, og hvor private leverandører arbejder tæt sammen med offentlige hospitaler om at skabe de rette løsninger på disse behov.
Disse behovsstyrede udbud med høj brugerinddragelse i udviklingsprocessen er absolut vejen frem, ikke mindst for at facilitere et tæt samarbejde mellem klinikere og ingeniører.
Heldigvis blæser nye vinde i disse år, hvor flere offentlig-private samarbejder etableres, som for eksempel Rigshospitalets samarbejde med blandt andre Janssen og Johnson & Johnson. Netop Rigshospitalet har yderligere styrket brobygningen til den teknologiske udvikling ved at indgå et langsigtet, strategisk samarbejde med Danmarks Tekniske Universitet (DTU), hvilket forhåbentligt kan inspirere andre aktører i sundhedsdomænet.
Vi har som samfund alle de rigtige forudsætninger for at videreudvikle vores offentlige sundhedsvæsen, men det sker ikke af sig selv.
Uanset om vi ønsker at skabe sammenhængende patientforløb på tværs af sektorer, skabe bedre kvalitetsdatabaser, lave bedre rammebetingelser for forskning via platformsforsøg, etablere hjemmebehandling via telemedicin eller udvikle AI-algoritmer til klinisk beslutningsstøtte, så skal klinikere og ingeniører arbejde langt tættere sammen, end de gør i dag.
Og det starter langt hen ad vejen med at få åbnet økosystemerne til de proprietære it-systemer, dele og anvende sundhedsdata optimalt via nye, åbne standarder og platforme, og få gang i nye offentlig-private samarbejder, der tør være visionære og ambitiøse.
