Betaling for rygestop betaler sig
»Det positive er også, at det ikke kun virkede, mens de sad på rygestopkurserne og blev betalt for at holde sig røgfri, men stadig havde effekt et år efter,« siger Charlotta Pisinger, professor i tobaksforebyggelse, der er en forskerne bag det nye studie.

Betaling for rygestop betaler sig Et randomiseret forsøg med seks danske kommuner viser, at selv et mindre økonomisk incitament til at stoppe med at ryge har en betydelig effekt. Efter et år havde personer, der fik en økonomisk belønning for et rygestop, 60 pct. højere odds for at være røgfri end personer i kontrolgruppen. Værd at overveje, siger professor i tobaksforebyggelse, der står bag studiet.

Hvis rygere bliver belønnet med selv et mindre beløb fordelt over seks uger, er der større chance for, at de er røgfri efter et år. Det viser et dansk studie.

Vores studie viser, at en økonomisk belønning virker og kan implementeres i kommunerne lige nu

Charlotta Pisinger, professor, Center for Klinisk Forskning og Forebyggelse

Seks danske kommuner har medvirket i det randomiserede forsøg ‘Rigere uden røg’, hvor tre af kommunerne fik 100.000 kr. til hvervekampagner til eksisterende kommunale rygestopkurser, mens de øvrige tre kommuner fik det samme beløb til økonomisk at belønne rygere, der var stoppet med at ryge på et af de kommunale rygestophold.

Belønningen til de røgfrie borgere på i alt 1.200 kr. skete i form af gavekort til et lokalt storcenter på 200 kroner, der blev givet efter hhv. tredje, fjerde og femte kursusgang, mens der var et gavekort på 600 kr. efter sjette mødegang, hvor rygerne havde været røgfri i 4-6 uger.

Efter et år var 18 pct. af deltagerne i de kommuner, der havde kørt kampagner, valideret røgfri. Til sammenligning var hele 29 pct. stadig røgfri i de kommuner, der havde tilbud en økonomisk belønning. Deltagerne fik målt deres kulilte-niveau for at bekræfte, at de var røgfri.

»Det positive er også, at det ikke kun virkede, mens de sad på rygestopkurserne og blev betalt for at holde sig røgfri, men stadig havde effekt et år efter,« siger Charlotta Pisinger, professor i tobaksforebyggelse, der er en forskerne bag det nye studie.

Selv lavt beløb giver motivation

Resultatet ligger i tråd med forsøg foretaget andre steder i verden.

Et review foretaget af Cochrane har konkluderet, at der er stærk evidens for, at belønningsstrategien virker. Størrelsen på belønningen i andre forsøg har varieret meget, men har ofte været væsentlig højere end i det danske forsøg, f.eks. på 4.000-5.000 kroner.

Cochrane-reviewet fandt, at der ikke var signifikant sammenhæng mellem beløbets størrelse og graden af røgfrihed. Så selv med et lavt beløb for at forblive røgfri har resultaterne alligevel været gode.

Konkret blev den relativt lave belønningsstørrelse i det danske forsøg valgt, fordi det skulle være realistisk at kunne implementere belønningstilbuddet direkte i kommunerne sidenhen.

»Forsøget bekræfter, hvad vi allerede vidste, men det var nyt, at vi randomiserede kommuner, og ikke for eksempel rygende gravide på en klinik eller et hospital, og at vi tilpassede forsøget, så det passede ind i de allerede eksisterende rygestoptilbud. Forsøget blev også drevet af kommunerne selv, ikke af forskerne, så det var samtidig et feasibility-studie, og det havde meget lang opfølgningstid. Danmark er nogle af de bedste i verden til at organisere rygestopkurser og opnå gode resultater. Vores studie viser, at en økonomisk belønning virker og kan implementeres i kommunerne lige nu,« siger Charlotta Pisinger.

Hun er én af hovedkræfterne bag det store studie, der har været finansieret af Trygfonden og er blevet udført på Center for Klinisk Forskning og Forebyggelse, Bispebjerg-Frederiksberg Hospital, Region Hovedstaden. Studiet er blevet gennemført i kommunerne Frederiksberg, Helsingør, Halsnæs, Odense, Gladsaxe og Rødovre.

Rammer de svageste borgere

I tilgift til at have en effekt på succesraten så kan et økonomisk incitament også være et værktøj til at ramme nogle af de rygere, der kan være sværest at nå.

Kun 1-2 procent af rygerne får professionel støtte til rygestop, og man anbefaler, at mindst 5 procent får det. Det er super ærgerligt

Charlotta Pisinger, professor, Center for Klinisk Forskning og Forebyggelse

»Kommuner, der kørte professionelle kampagner, var som forventet bedre til at rekruttere rygerne til de kommunale rygestophold end rene kontrolkommuner uden ekstra indsats. Men belønningskommunerne var faktisk ikke signifikant dårligere til at rekruttere rygere end kampagnekommunerne. Vi er først ved at analysere effekten på tværs af socioøkonomi, men vi så, at over halvdelen af de deltagende rygende borgere var socialt dårligt stillede. Belønning ser altså også ud til at være et godt rekrutteringsværktøj overfor borgere i lavere sociale klasser, og det er jo dem, vi helst vil have fat i, for de har sværest ved at holde op med at ryge,« siger Charlotta Pisinger.

Rent praktisk blev deltagerne i belønningskommunerne rekrutteret med f.eks. hjemmelavede flyers, der brugte den økonomiske belønning som blikfang og som blev hængt op steder, hvor man ved, der er mange rygere som f.eks. erhvervsskoler eller socialt belastede boligområder.

Charlotta Pisinger roser de danske rygestopkurser, men påpeger samtidig, at der desværre kommer alt for få reelle rygestop ud af dem, især fordi der ikke er nok, der deltager.

»Kun 1-2 procent af rygerne får professionel støtte til rygestop, og man anbefaler, at mindst 5 procent får det. Det er super ærgerligt, fordi det godt og vel ville femdoble rygernes chancer for at blive røgfri,« siger Charlotta Pisinger.

Kan svare sig økonomisk

Selvom studier fra hele verden, og nu også Danmark, viser, at økonomisk belønning øger motivationen for et rygestop og øger succesraten for et varigt rygestop, er det ikke et værktøj, der ofte bliver taget i brug, fortæller tobaksforebyggelsesprofessoren.

»Den liberale tankegang bliver stødt, og det virker på mange forkert at belønne mennesker, der ryger, selvom de godt ved, at det er usundt. Det er ofte drevet af, at man ser rygning som en last eller en dårlig vane som at bide negle, men rygning er en afhængighed og nikotin er lige så afhængighedsskabende som kokain,« siger Charlotta Pisinger.

Hun peger på, at næsten alle begynder at ryge som mindreårige, hvor hjernen endnu ikke er færdigudviklet, og at de unge ikke kan overskue langtidskonsekvenserne.

»De hænger ofte på nikotinen, selvom de forsøger at stoppe igen og igen. Tre ud af fire af rygerne ønsker faktisk at stoppe med at ryge, og næsten halvdelen af dem, der gerne vil holde op, ønsker at modtage hjælp. Her kan den ekstra gulerod (økonomisk belønning, red.) virkelig gøre en forskel,« siger Charlotta Pisinger.

Og der er ikke kun en gevinst at hente for de rygere, der bliver belønnet.

»Studier fra udlandet har regnet på det, og beregningerne viser at belønningsstrategien er ekstremt omkostningseffektiv. Det er god investering, når man ser på de enorme beløb, der bliver brug på både behandling i sundhedsvæsenet og tabt arbejdsevne på grund af sygdom. Spørgsmålet er, om vi vil bruge penge på at hjælpe rygerne ud af deres afhængighed nu, eller om vi vil bruge dem senere på behandling af rygerelateret sygdom.«

Kommentarer

  1. Jeg mener, at der er en glidebane at give patienterne løn for livsstilsændringer, hvad enten det er tobak, motion eller kost. Behandling og rådgivning er gratis her i landet og man skal sikre sig, at alle har lige adgang, men patient løn? Nej, her stoler vi på egenomsorg.

Skriv kommentar